Baby » Andre råd mod svamp

Når man gennem længere tid har kæmpet med en svampeinfektion og måske endda er blevet behandlet med forskellig slags medicin, kan man godt miste modet. Det kræver ualmindelig meget støtte og viljestyrke at fortsætte noget, der er så smertefuldt og plagsomt som amning under en svampeinfektion. Hvis du har fået nok - og det kan kun du selv vurdere - er det selvfølgelig en mulighed at stoppe amningen. Læs eventuelt mere om ammestop på side xx.

Nogle kvinder bliver stædige og kæmper ihærdigt for at komme svampen til livs med alternative metoder. Følgende råd har ikke dokumenteret virkning, men under de nævnte omstændigheder kan de være et forsøg værd, og de skader i hvert fald hverken barn eller mor.
  • Gør dit og barnets miljø fri for kemikalier og andre forstyrrende stoffer, der kan skabe ubalance i hudens og kroppens naturlige immunforsvar. Det kan dreje sig om vaskepulver, cremer, deodoranter, bleer og andet med parfume eller andre unødvendige stoffer
  • Brug åndbart tøj af uld, bomuld og silke og gå gerne uden bh
  • Undgå at bruge amme- og trusseindlæg
  • Spis sukker- og syrefattig kost, og undgå gær og hvedemel, hvidt brød og hvid pasta
  • Tag et tablettilskud af acidophilus-bakterier eller spis syrnede mælkeprodukter
  • Undgå stress, få mere søvn og slæk på dine krav til husholdning i denne periode
  • Smør dine brystvorter med olivenolie efter amning – indholdet af visse syrer i olien kan
  • forhindre ilttilførsel til svampens celler
  • Spis hvidløg – det styrker immunforsvaret og kan hæmme dannelsen af både svamp og bakterier
  • Styrk immunforsvaret. Spis en daglig vitaminpille eller et tilskud af c-vitamin. Tilskud af zink hjælper også nogen.
  • Yoghurt naturel kan smøres i skeden og på brysterne, hvis man har svamp. Det kan
  • være med til at genoprette den naturlige surhedsgrad på huden og slimhinderne
  • Giv dine bryster ti minutters sollys hver dag, enten gennem vinduet eller i haven, hvis det er varmt nok.

Denne artikel stammer fa bogen "Alt om amning" af Stine Roldgaard og Christina Tatarczuk, fra forlaget Iris.
Forrige side Næste side

Terminsberegner

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: