Baby » Ammeproblemer

Smerter i forbindelse med amning

Der kan være flere årsager til, at amning føles smertefuld. Mens amningen etableres, er begynderømhed helt normalt og forventeligt, men efter nogle uger bør det ikke gøre ondt at amme, og deciderede smerter i forbindelse med amning bør undersøges nærmere, fx med hjælp fra sundhedsplejerske, læge eller en ammerådgiver. Smerter i forbindelse med amning kan både være smerter inde i og uden på brystet, og der kan naturligvis være stor forskel i graden smerte.

Situationer, hvor amning kan gøre ondt:
  • I den første tid efter fødslen, etableringsfasen, hvor brysterne skal vænne sig til barnets effektive sug og suttemåde. Læs mere under ”Amning af det nyfødte barn”
  • Lige når mælken løber til. Det er nedløbsrefleksen, man mærker, og smerten kan måske bedre betegnes som et ubehag, en spænding eller en strammende fornemmelse inde i brystet. Følelsen ophører efter kort tid, når barnet har suttet den første mælk ud.
  • Ved voldsom brystspænding
  • Hvis man ammer, mens man er gravid
  • Ved tilstoppede mælkegange
  • Hvis barnet ikke har rigtigt fat på brystet, eller hvis det ligger forkert ved brystet. Dette kan også give sår og revner.
  • Hvis man har en svampeinfektion i eller på brystet. Svamp kan give voldsomme smerter, stikkende, brændende, sviende eller kløende fornemmelser, både under og mellem
    amningerne.
  • I tilfælde af en bakterieinfektion. Bakterieinfektioner kan forekomme uden på og inde i
    brystet.
  • Ved ambivalens i forhold til at amme.

Denne artikel stammer fa bogen "Alt om amning" af Stine Roldgaard og Christina Tatarczuk, fra forlaget Iris.
Forrige side Næste side

Terminsberegner

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: