Modermælk kan have forskellig farve og konsistens afhængig af, hvornår det er malket ud og hvad den ammende kvinde har spist. Råmælk er sædvanligvis lidt tyktflydende og enten klart eller uklart gråligt eller æggeblommegult.
Den blivende mælk virker umiddelbart mere skummetmælksagtig, men skifter også konsistens og kulør fra start til slut i måltidet. Den første mælk er lys grålig eller blålig som skummetmælk, mens den mælk, der kommer ud i slutningen af måltidet, er mere flødegul og tykkere i konsistensen.
Hvis kvinden udelukkende ammer, er det ikke de store studier i mælkens farve og konsistens, der dominerer måltidet, men hvis man malker ud til sit barn eller til mælkedonation, vil man naturligvis kunne følge mælkens farve og konsistens nøje fra gang til gang.
Mælk, der har stået på køl i nogle timer, vil dele sig i flere lag ligesom komælk på et mejeri. Øverst ligger ”fløden”, herefter kommer den fede mælk, som et lidt mere gullig og nedenunder kommer den større mængde af lidt tyndere mælk. Når man ryster en flaske med mælk, der har skilt sig, bliver konsistens og farve ensartet igen. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan mælken ser ud, og det afhænger også af, hvor i ammeperioden man befinder sig. Mælkens indhold ændrer karakter og næringsindhold i forhold til barnets behov. Mælk til et barn, der er født for tidligt er fx anderledes sammensat end mælk til et tre måneders barn. Dette kan måles på indholdet af fx fedt og proteiner, og selvfølgelig også ses på selve mælkemængden.
Hvis du er sund og rask, og ikke tager medicin eller særlige kosttilskud, kan du som udgangspunkt gå ud fra at mælken er sund og god, uanset farve og konsistens.
Nogle få fødeemner kan påvirke mælkens farve, fx kan store mængder grønne bønner eller ærter kan farve mælken grønlig. I USA er der endvidere rapporteret om orange/lyserød mælk efter indtag af kraftigt farvende fødevarer, og sort mælk efter indtagelse af medicin. Nogle typer antibiotika kan ligeledes misfarve mælken og få den til at smage og lugte grimt, så barnet måske ikke bryder sig om den i en kort periode. Andre medikamenter kan muligvis også misfarve mælken, uden at det dog betyder noget for mælkens kvalitet.
Blod kan også misfarve mælken. Hvis der kommer blod i mælken, er det vigtigt at finde ud af, om det er fra et sår i brystvorten eller måske fra selve brystet. Blod i sig selv er ikke direkte skadeligt for barnet, men det hører selvfølgelig ikke til i mælk, så det er vigtigt at finde årsagen til blødningen.
Er du i tvivl om mælkens kvalitet?
Hvis du er i bekymret for din mælks udseende, kan du snakke med en ammerådgiver eller din sundhedsplejerske om det, og hvis det er kort tid siden, du har født, er det også muligt, at du kan kontakte dit fødested, og høre om mælken ser normal ud. Som sagt er det meget sjældent, at mælk hos raske kvinder er uegnet til babyføde, hvorfor der normalt ikke er grund til at tage mælkeprøver. Du skal som udgangspunkt blot amme videre og ikke bekymre dig om mælkens udseende, hvis dit barn er tilfreds og trives.
Denne artikel stammer fa bogen "Alt om amning" af Stine Roldgaard og Christina Tatarczuk, fra forlaget Iris.
