Baby » Dit barns immunforsvar

Immunforsvaret er en forudsætning for, at vi kan holde os raske og friske. Vi kan ikke overleve uden et immunforsvar. Hver dag indånder og indtager vi en række stoffer: bakterier, virus, svampe, giftstoffer i luft, jord, vand og mad. Vi ville lynhurtigt blive meget syge, hvis ikke vores krop var i stand til at skille os af med disse stoffer igen.

Immunforsvaret har mange forskellige forsvarsceller, og de dannes og lever forskellige steder i kroppen f.eks. i de hvide blodlegemer, knoglemarven, lymfesystemet, maven, tarmen, lever og milt. De forskellige typer forsvarsceller har hver deres opgave i bekæmpelsen af de uønskede stoffer – også kaldet allergener. 

Immunforsvaret identificerer en allergen på dens fremmede proteinstruktur: Proteinerne ses som forskellige fra de tusinder af unikke proteiner, som udgør kroppen, maden og de gode bakterier. For at bekæmpe allergenerne kan immunforsvaret gøre forskellige ting f.eks.:

Øge kropstemperaturen (feber) for at gøre kroppen uindtagelig for fjender.

Skabe inflammation til at fortynde de toxiner, der kan være til stede.

Forsyning af antistoffer, der giver de hvide blodlegemer besked på at angribe fremmede proteiner direkte.

Hyppig vandladning eller diarré for på mekanisk vis at komme af med de indtrængende.

Immunforsvaret er tæt forbundet med både nervesystemet og hormonsystemet. Derfor betyder det også en del for immunforsvaret, om man er i god psykisk balance. (De fleste kender godt til, at man bliver nemmere syg, hvis man f.eks. er stresset i en periode) 

 Immunsystemet er også præget af, hvordan vores forældre og bedsteforældre har levet. Men heldigvis kan man gøre en masse for at forbedre sit eget, og sit barns, immunforsvar.   

Du kan give dit barn en sund kost og holde øje med, om der er noget, som dit barn ikke tåler. 

Have fokus på hygiejne. Sørge for at dit barn sover nok. Sørge for en tilpas mængde aktivitet og hvile.

Derudover kan du give dit barn kosttilskud som f.eks. mælkesyrebakterier, en god multivitamin og ekstra d-vitamin.

Anette Opstrup, www.æblebørn.dk

Forrige side

Læs mere om

Emner om baby


Terminsberegner

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: