Svampeinfektioner på og i brystet skyldes oftest gærsvampen candida albicans. Den forekommer naturligt på hud og slimhinder og er en del af hudens naturlige immunforsvar. Den giver langtfra altid problemer, men i tilfælde, hvor immunforsvaret er svækket, eller hvor kroppen på anden måde er belastet, kan svampen tage overhånd og forårsage en infektion. Det sker typisk under graviditet, ved stress eller efter en antibiotikakur, hvor immunforsvaret er forstyrret. Mange gravide kvinder døjer med svampeinfektioner, især i skeden, og de er som følge heraf særligt udsatte for at få en svampeinfektion i brystet efter fødslen.
Barnet kan blive udsat for candida på sin vej gennem fødselskanalen eller efter fødslen ved at sutte på mors bryst, og det kan betyde, at det får trøske (svamp i mundhulen, der viser sig ved hvide belægninger på tungen eller læberne længe efter amning). Herefter kan mor og barn fortsat smitte hinanden.
Et barn med svamp i mundhulen er ofte smittet hele vejen fra mund til tarm og kan også have problemer med svamp i bleområdet. Trøske er ret almindeligt. Det er dog også almindeligt, at barnet slet ingen symptomer eller gener har, men risikoen for smitte mellem mor og barn er alligevel til stede.
Svamp trives i et varmt og fugtigt miljø, og det miljø findes netop på brysterne i ammeperioden, hvor moderen ofte lækker mælk, og hvor brysterne holdes varme af amme-bh og ammeindlæg. Muslingeskaller er også kendte for at kunne medvirke til svampeinfektioner, da de bidrager til et varmt og fugtigt miljø.
Denne artikel stammer fa bogen "Alt om amning" af Stine Roldgaard og Christina Tatarczuk, fra forlaget Iris.
