Jeg FATTER ikke hvad det går ud på...

Rosa skriver:

 

Det er i sætninger som "realisten i mig" der får mig til at stejle - hvorfor er din måde mere realistisk end min måde? Jeg anerkender at jeg er typen der bliver nervøs over uforudsigelige ting og har behov for at tilstræbe mig en smule kontrolfølelse ved at planlægge - og derfor planlægger jeg. Samtidigt anerkender jeg 100% at mine planer ikke nødvendigvis forløber som ønsket - men også at det måske ikke var deres primære formål. Det synes jeg er at være  bundrealistisk. Jeg synes man kunne argumentere for at jeg er nøjagtig lige så realistisk og rationel som dig...

Du får nogle småhidsige svar tilbage lige nu fordi mange føler sig en smule talt ned til, idet du beskriver dig selv som realistisk eller "nede på jorden" som modsætning til "os" som ønsker os specifikke fødselsønsker. Jeg kan se at du ikke rigtigt forstår hvorfor folk går i forsvar overfor dine undringer - men du udtrykker dem oftest ikke som undren men som klare holdninger IMOD det at have fødselsønsker... Måske er det din måde at snakke på, men efter at have læst tråden igennem fra start til slut kan jeg faktisk godt forstå at folk føler sig lidt dømte af dig. Det er jo ikke alle der har din holding om at hvis man ikke kan vide sig 100% sikker på noget så er der ingen ide i at ønske sig eller planlægge...

Mvh

Rosa

 

Kære Rosa - du er selvfølgelig ligeså realistisk som mig - det har jeg aldrig sagt du ikke var. Du er jo netop realistisk, når du siger, at du gerne vil planlægge, men er forberedt på at tingene ændrer sig. Jeg respekterer 100% den metode du har valgt - den er ligeså god som min, og jeg forstår godt din motivation og tilgang.

Det er således ikke folk som har din holdning, jeg ikke forstår. Det er de mennesker, som er stålfaste på bestemte krav til hvordan fødslen skal foregå, og som bliver meget skuffede, når tingene ikke går, som de havde ønsker - det er DÈT jeg ikke forstår.

Jeg gentager: jeg respekterer og accepterer at folk gør det på deres måde - sommetider har jeg bare svært ved at forstå det. Det betyder ikke at min måde er bedre end andres - for det er ikke sikkert den er det! Måske står jeg på fødegangen og panikfortryder, at jeg ikke har lagt en plan - who knows... 

Jeg er bestemt ikke mere "nede på jorden" end andre. Jeg er ligeså optaget af fødslen som alle andre - jeg har bare truffet nogle andre beslutninger omkring den, end andre. Noget "andet" er ikke ensbetydende med, at jeg synes, det andre gør er forkert - det er bare noget andet, end det jeg gør.

Mht. om "folk" føler jeg taler ned til dem eller at jeg dømmer dem, så synes jeg de skal stille sig frem og sige, hvilket flere også har gjort - hvilket er helt ok. Men skal vi ikke lade dem gøre det selv?

Jeg har flere gange sagt, at jeg både respekterer og accepterer andres behov, ønsker osv. i forbindelse med deres fødsel. Så hvis "folk" føler sig personligt ramt af det jeg siger (mig - en ligegyldig halvanonym person på nettet), så har det nok mere at gøre med dem selv - måske fordi de er usikre, end det har at gøre med mig.

baby2010 skriver:

Hej piger, 

lige et hurtigt spørgsmål... Hvad i alverden går alle de "fødselsønsker" ud på??? Jeg fatter det simpelthen ikke! Epidural - ikke epidural, føde i vand, føde hjemme osv. osv. Hvorfor har I alle disse forventninger/krav til hvordan fødslen skal være??

Jeg er FULDTSTÆNDIG ligeglad! Tager det hele som det kommer, og vil bare beslutte undervejs sammen med de professionelle på Gentofte hospital, hvad der er det bedste for mig. For mig er det vigtigste, at der kommer en sund baby ud af det - that's it!

Jeg forstår inderligt ikke hvorfor det hele skal være så planlagt og kontrolleret - hvorfor ikke bare tage det roligt - og som det kommer??

uha, jeg bliver provokeret af dit indlæg!

ALLE tager det da som det kommer - det er man nødt til! Siger lægerne "vi er nødt til at lave kejsersnit" tror jeg sgu ikke nogen kvinder reagerer ved at så må ungen blive derinde, tager bukserne på og trisser hjem igen!

Jeg har haft nogle MEGET voldsomme og ubehagelige oplevelser i mit liv - specielt relateret til hospitaler. Derfor vil jeg gerne, så vidt muligt, være forberedt til og medsbestemmende under fødslen.

Det indebærer at jeg på forhånd gør mig det klart at jeg f.eks. ikke ønsker epidural hvis jeg kan undgå det - er blevet stukket i ryggen mange gange og det er gået galt hver gang! Sidste gang blev jeg stukket i rygraden 6 gange før lægen 7. gang ramte rigtigt og kom ind i rygmarven!!!

Og jeg vil gerne føde selv - det er, for mig, en del af det at få et barn og eftersom der er mindre risiko for både barnet og mig ved at gøre det "the good old fashion way" er det da oplagt at jeg skal føde selv!? Også selvom det indebærer at de må forsøge at vende prinsessen på forhånd fordi hun ligger i UK stilling. Måske jeg bare burde sige "okay, så snit mig i maven", men det er mod mit ønske!

Synes det er helt naturligt at forberede sig bedst muligt til fødslen, og synes faktisk ikke det virker særligt smart slet ikke at forestille sig hvordan fødslen skal foregå og tale med sin fødselspartner om det. Om tingene så går som ønsket er noget helt andet.

Men DERFOR ønsker jeg at forberede mig til fødslen.

Knus Caroline 34+3

Caroline86 skriver:

 

uha, jeg bliver provokeret af dit indlæg!

ALLE tager det da som det kommer - det er man nødt til! Siger lægerne "vi er nødt til at lave kejsersnit" tror jeg sgu ikke nogen kvinder reagerer ved at så må ungen blive derinde, tager bukserne på og trisser hjem igen!

Jeg har haft nogle MEGET voldsomme og ubehagelige oplevelser i mit liv - specielt relateret til hospitaler. Derfor vil jeg gerne, så vidt muligt, være forberedt til og medsbestemmende under fødslen.

Det indebærer at jeg på forhånd gør mig det klart at jeg f.eks. ikke ønsker epidural hvis jeg kan undgå det - er blevet stukket i ryggen mange gange og det er gået galt hver gang! Sidste gang blev jeg stukket i rygraden 6 gange før lægen 7. gang ramte rigtigt og kom ind i rygmarven!!!

Og jeg vil gerne føde selv - det er, for mig, en del af det at få et barn og eftersom der er mindre risiko for både barnet og mig ved at gøre det "the good old fashion way" er det da oplagt at jeg skal føde selv!? Også selvom det indebærer at de må forsøge at vende prinsessen på forhånd fordi hun ligger i UK stilling. Måske jeg bare burde sige "okay, så snit mig i maven", men det er mod mit ønske!

Synes det er helt naturligt at forberede sig bedst muligt til fødslen, og synes faktisk ikke det virker særligt smart slet ikke at forestille sig hvordan fødslen skal foregå og tale med sin fødselspartner om det. Om tingene så går som ønsket er noget helt andet.

Men DERFOR ønsker jeg at forberede mig til fødslen.

Knus Caroline 34+3

 

Nu ved jeg ikke om du har læst hele tråden, men jeg siger faktisk flere steder, at jeg respekterer og accepterer folks ønsker og behov i relation til deres fødsel. Jeg kan sagtens se, at det kan skabe en ro og en følelse af kontrol, at planlægge og forestille sig forløbet.

Det er jeg ikke forstår er de kvinder som opstiller nærmest ufravigelige krav til hvordan det hele skal foregå - og som så bagefter er kede af det og skuffede over, at det ikke skete, som de ville have det - tro mig jeg har mødt en del efterhånden! Jeg synes det er synd! Hvorfor skal alt gå på en bestemt måde? Det er da ligeså sejt at føde med kejsersnit, som det er at føde normalt!

 

baby2010 skriver:

Kære Rosa - du er selvfølgelig ligeså realistisk som mig - det har jeg aldrig sagt du ikke var. Du er jo netop realistisk, når du siger, at du gerne vil planlægge, men er forberedt på at tingene ændrer sig. Jeg respekterer 100% den metode du har valgt - den er ligeså god som min, og jeg forstår godt din motivation og tilgang.

Det er således ikke folk som har din holdning, jeg ikke forstår. Det er de mennesker, som er stålfaste på bestemte krav til hvordan fødslen skal foregå, og som bliver meget skuffede, når tingene ikke går, som de havde ønsker - det er DÈT jeg ikke forstår.

Jeg gentager: jeg respekterer og accepterer at folk gør det på deres måde - sommetider har jeg bare svært ved at forstå det. Det betyder ikke at min måde er bedre end andres - for det er ikke sikkert den er det! Måske står jeg på fødegangen og panikfortryder, at jeg ikke har lagt en plan - who knows... 

Jeg er bestemt ikke mere "nede på jorden" end andre. Jeg er ligeså optaget af fødslen som alle andre - jeg har bare truffet nogle andre beslutninger omkring den, end andre. Noget "andet" er ikke ensbetydende med, at jeg synes, det andre gør er forkert - det er bare noget andet, end det jeg gør.

Mht. om "folk" føler jeg taler ned til dem eller at jeg dømmer dem, så synes jeg de skal stille sig frem og sige, hvilket flere også har gjort - hvilket er helt ok. Men skal vi ikke lade dem gøre det selv?

Jeg har flere gange sagt, at jeg både respekterer og accepterer andres behov, ønsker osv. i forbindelse med deres fødsel. Så hvis "folk" føler sig personligt ramt af det jeg siger (mig - en ligegyldig halvanonym person på nettet), så har det nok mere at gøre med dem selv - måske fordi de er usikre, end det har at gøre med mig.

Jeg er glad for at du skrev det indlæg - det satte tingene mere i perspektiv for mig ifht hvad du mener

 

Som du siger - hver sin metode. En af grundende til at jeg måske følte mig rmt er, at jeg ikke kender nogen der tænker sådan som du beskriver, som bliver skuffede på den måde. Har heller ikke fantasi til at forestille mig at nogen kunne blive skuffede over nogetsomhelst når de står med resultatet i armene   Der vil jeg give dig ret i at så har man nok lagt sine prioriteter lidt anderledes end jeg ville gøre...

 

Men betyder det at du slet ikke har gjort dig tanker om at det f.eks. kunne være rart at føde på en bestemt måde, få eller undvære en bestemt slags bedøvelse osv?

Og hvis ja - hvordan forbereder du dig så på smerten og hele oplevelsen? Det synes jeg er vældigt interessant når vi to nu gør det så forskelligt

Kh

Rosa

baby2010 skriver:

Nu ved jeg ikke om du har læst hele tråden, men jeg siger faktisk flere steder, at jeg respekterer og accepterer folks ønsker og behov i relation til deres fødsel. Jeg kan sagtens se, at det kan skabe en ro og en følelse af kontrol, at planlægge og forestille sig forløbet.

Det er jeg ikke forstår er de kvinder som opstiller nærmest ufravigelige krav til hvordan det hele skal foregå - og som så bagefter er kede af det og skuffede over, at det ikke skete, som de ville have det - tro mig jeg har mødt en del efterhånden! Jeg synes det er synd! Hvorfor skal alt gå på en bestemt måde? Det er da ligeså sejt at føde med kejsersnit, som det er at føde normalt!

 

nej, har ikke læst det hele.. og havde egentlig også besluttet ikke at svare på tråden, men jeg følte mig MEGET trådt på, og så kunne jeg altså ikke holde min kæft

Ja, det er da synd at nogen skal være kede af deres fødselsforløb! men det tror jeg er ligeså almindeligt at være hvis man IKKE har planlagt det hele, som hvis man har. Jeg bliver da også lidt ØV hvis tingene ikke går som jeg ønsker, men jeg er selvfølgelig ikke mere blåøjet end at jeg godt ved at man ikke kan planlægge den slags ned til mindste detalje og regner med "så bliver det sådan"

Og, med frygt for at smæk, jeg synes IKKE ks er ligeså sejt som en gammeldags fødsel! Jeg kommer aldrig til at forstå dem der vælger pks medmindre der er en "medicinsk" årsag til det..

Knus

Caroline86 skriver:

uha, jeg bliver provokeret af dit indlæg!

ALLE tager det da som det kommer - det er man nødt til! Siger lægerne "vi er nødt til at lave kejsersnit" tror jeg sgu ikke nogen kvinder reagerer ved at så må ungen blive derinde, tager bukserne på og trisser hjem igen!

Jeg har haft nogle MEGET voldsomme og ubehagelige oplevelser i mit liv - specielt relateret til hospitaler. Derfor vil jeg gerne, så vidt muligt, være forberedt til og medsbestemmende under fødslen.

Det indebærer at jeg på forhånd gør mig det klart at jeg f.eks. ikke ønsker epidural hvis jeg kan undgå det - er blevet stukket i ryggen mange gange og det er gået galt hver gang! Sidste gang blev jeg stukket i rygraden 6 gange før lægen 7. gang ramte rigtigt og kom ind i rygmarven!!!

Og jeg vil gerne føde selv - det er, for mig, en del af det at få et barn og eftersom der er mindre risiko for både barnet og mig ved at gøre det "the good old fashion way" er det da oplagt at jeg skal føde selv!? Også selvom det indebærer at de må forsøge at vende prinsessen på forhånd fordi hun ligger i UK stilling. Måske jeg bare burde sige "okay, så snit mig i maven", men det er mod mit ønske!

Synes det er helt naturligt at forberede sig bedst muligt til fødslen, og synes faktisk ikke det virker særligt smart slet ikke at forestille sig hvordan fødslen skal foregå og tale med sin fødselspartner om det. Om tingene så går som ønsket er noget helt andet.

Men DERFOR ønsker jeg at forberede mig til fødslen.

Knus Caroline 34+3

 

Enig .
Det er netop det jeg har tænkt inde i mit hoved hele dagen..
Vi alle tager det som det kommer - hvordan det "kommer" ved vi blot ikke. I din situation kan jeg virkelig godt forstå at du gerne vil ha lille Laura vendt så du kan føde normalt - det er vel det vi næsten alle ønsker?
Jeg havde også et ønske om at føde normalt og selv.. Jeg fødte selv, men måtte sættes igang fordi lillemanden kom ud. Jeg havde en drømmefødsel alligevel - og jeg tog det som det kom.

baby2010 skriver:

Hej piger, 

lige et hurtigt spørgsmål... Hvad i alverden går alle de "fødselsønsker" ud på??? Jeg fatter det simpelthen ikke! Epidural - ikke epidural, føde i vand, føde hjemme osv. osv. Hvorfor har I alle disse forventninger/krav til hvordan fødslen skal være??

Jeg er FULDTSTÆNDIG ligeglad! Tager det hele som det kommer, og vil bare beslutte undervejs sammen med de professionelle på Gentofte hospital, hvad der er det bedste for mig. For mig er det vigtigste, at der kommer en sund baby ud af det - that's it!

Jeg forstår inderligt ikke hvorfor det hele skal være så planlagt og kontrolleret - hvorfor ikke bare tage det roligt - og som det kommer??

Præcis... og dog Jeg havde det nøjagtigt som dig inden jeg fødte, at jeg bare ville tage det hele som det kom, og så iøvrigt lave en masse research omkring alle de muligheder man har, såsom epidural, vand, kejsersnit osv. for netop at vide, hvad jeg konsekvenserne ville være af de valg jeg kom til at træffe under fødslen.

Du skriver at det vigtigste er, at bringe en sund og rask baby til verden. JA, men den lille ny skal da også have en mpr der efterfølgende har det godt med sig selv, så hun kan tage ordentligt vare på babyen. Derfor mener jeg som Zafir også skriver,  at det er vigtigt at tage aktivt del i sin fødsel, for rigtig mange kvinder er kontrolfreaks idag. Når det er sagt, er det i min optik også utrolig vigtigt at have for øje, at fødslen måske ikke kommer til at gå som forventet, og så på den måde være omstillingsparat, hvis tingene ikke skrider frem som planlagt.

Personligt ville jeg bare gerne have, det hele forløb så naturligt som muligt, og jeg ville helst ikke have epiduralblokade eller andet smertestillende, ej heller føde i badekar, hvis jeg kunne blive fri. Jeg havde mulighed for at få prikket vandet, men jeg sagde nej til dette. Dels pga. en fornemmelse og dels pga. andres erfaringer med dette.

Jeg endte også med at gå naturligt i fødsel 12 timer efter jeg skulle være sat i gang. Da veerne startede hoppede jeg i brusebad hjemme og stod der i 2 timer ind til vi tog på fødegangen. På fødegangen fik jeg intet smertestillende overhovedet, og fødte helt naturligt uden at briste 

Min fødsel tog under 6 timer fra vandet gik og veerne kom til Laura så dagens lys. Smerterne er også noget overvurderet synes jeg, for JA gu gør det voldsomt ondt at føde, men så slemt er det heller ikke. Se evt. min fødselsberetning her:
https://www.baby.dk/debat/31464pi1/foedselsberetninger/lauras-vej-til-verden.aspx

K.h. Linda.

Caroline86 skriver:

Og jeg vil gerne føde selv - det er, for mig, en del af det at få et barn og eftersom der er mindre risiko for både barnet og mig ved at gøre det "the good old fashion way" er det da oplagt at jeg skal føde selv!?

 

Yes, yes, yes Du har så ret, Caroline...

Knus Linda

Rosa skriver:

 

Jeg er glad for at du skrev det indlæg - det satte tingene mere i perspektiv for mig ifht hvad du mener

 

Som du siger - hver sin metode. En af grundende til at jeg måske følte mig rmt er, at jeg ikke kender nogen der tænker sådan som du beskriver, som bliver skuffede på den måde. Har heller ikke fantasi til at forestille mig at nogen kunne blive skuffede over nogetsomhelst når de står med resultatet i armene   Der vil jeg give dig ret i at så har man nok lagt sine prioriteter lidt anderledes end jeg ville gøre...

 

Men betyder det at du slet ikke har gjort dig tanker om at det f.eks. kunne være rart at føde på en bestemt måde, få eller undvære en bestemt slags bedøvelse osv?

Og hvis ja - hvordan forbereder du dig så på smerten og hele oplevelsen? Det synes jeg er vældigt interessant når vi to nu gør det så forskelligt

Kh

Rosa

 

Jamen hvor er det godt - så forstår vi hinanden  

Jeg har faktisk en ex-veninde som stolt fortalte at hun skulle føde sit barn i vand. Hun sagde, at hendes mand skulle sidde nede i vandet indtil deres søn blev født og så skulle han gå op af vandet osv. osv. Alt var tilrettelagt ned til mindste detajle.

Det der så skete var, at hun ikke kunne føde naturligt. Hun kom ikke i vand, fordi der ikke var badekar nok, og hun endte med kejsersnit. Når hun fortæller om fødslen er hun noget slukøret og skuffet over at hun ikke "kunne" - som hun selv beskriver det.

Det samme ser jeg sommetider her på baby.dk - folk bliver vildt skuffede over at de af den ene eller anden årsag fx ikke kan føde hjemme eller er nødt til at få fødslen sat i gang osv.

Herfra hvor jeg står, lyder det lidt som om mange mister lidt perspektivet i jagten på den perfekte drømmefødsel. Men ok, der er helt sikkert en masse jeg ikke forstå i dette her, det indrømmer jeg blankt! Folk kan have alle mulige årsager til at have det, som de har det - det kender du også lidt til i kraft af dit fag (samme som mit).

Det er årsagen til at jeg skrev dette indlæg - sikke en skam, at man pga. så mange forventninger ikke nyder sit barns fødsel jf. min venindes fortælling.

Jeg har sat mig godt og grundigt ind i normal fødsel og kejsersnit. Udover det så vil jeg kende til de mulige smertelindringsmuligheder. Så har jeg skrevet en liste over hvad jeg gerne vil have med i tasken til FG. Det er det! Jeg har en tro på, at jeg hen ad vejen sammen med de professionelle beslutter hvad jeg skal gøre/ikke gøre i relation til fødslen.

For mig er det centrale, at jeg er i god form til fødslen, og at jeg tror på at jeg kan føde - uanset om det bliver naturligt eller ved kejsersnit. Jeg er sikker på at jeg undervejs kan vurdere om jeg har brug for smertelindring - og hvis jeg har det, så tager jeg det med.

Jeg forbereder mig ikke på smerten, for det kan man ikke ifølge min optik. Man kan heller ikke forberede sig på at miste et familiemedlem. Smerte er nutid, en tilstand og den kan man ikke sætte sig ind i - ifølge min mening. Desuden ved jeg ikke hvordan det bliver for mig at opleve smerten i forbindelse med en fødsel, da jeg ikke har prøvet det før.

mor_sabina skriver:

Jeg har fundet (muligvis falsk) tryghed i at læse en masse omkring spædbørn, fødsel om amning, og jeg TROR at jeg på den måde har været mere rolig fordi jeg vidste hvad der kunne ske i det ene og det andet tilfælde. Men jeg ved jo godt at jeg hverken kunne gøre fra eller til, men bare det at jeg havde roen omkring det, TROR jeg har gjordt det nemmere. Da mit vand begyndte at sive tænkte jeg kap 3. fødsel linje 4 ( eller noget i den stil) så kørte det ellers bare, hvad skal der så ske nu. Min tryghed var at vide hvad der skete, og man kan vel ikke dø af smerterne, så jeg brugte i stedet tankerne til at styre smerterne (hvor er det svært at forklare).

Jeg tror godt jeg forstår hvcad du mener med at forventningerne istedet kan blive vendt til skuffelse, men opfatter flere det måske som om du ikke tænker over fødslen?

Jeg ved jeg ikke kan have kontrollen, men jeg kan være forberedt på hvad der skal ske, og på den måde MÅSKE undgå panik og nervøsitet når det går igang.  Det kan jo problematisere fødslen at man er nervøs og bange og dermed spænder så man ikke udvider sig.

Men held og lykke, det lyder jo alligevel som om du har besluttetr at din fødsel helst bare skal køre, og når du er afklaret med det så er det jo også en slags beslutning

 

Jeg synes da det er en god idé, at man forbereder sig på, hvad der kan ske - jeg har læst alt og alting om alt i relation til det, at vi skal have et barn. Jeg er selv i rigtig mange sammenhænge kontrolfreak og vil gerne planlægge alting. Jeg er skam ikke bedre end nogen andre.

Jeg synes bare det er ærgeligt, at nogle kvinder ikke er omstillingsparate i fødselssituationen. De fastholder krampagtigt deres krav og ønsker - og ja, jeg kender efterhånden et par stykker. Men det lyder som om mange herinde har ønsker MEN tager tingene som de kommer alligevel - og det er da super dejligt at høre!