Så blev det endelig min tur til at skrive min fødselsberetning her små 3 uger efter jeg har født. Fødslen forløb således:
Jeg vågnede med en underlig fornemmelse i maven søndag den 25. oktober kl. 0.15. Jeg gik på toilettet og lige da jeg havde sat mig, gik vandet, og veerne startede 5 min efter. Jeg ringede til den vordende far, som meget ubelejliget var i Slagelse til en kongres med efterfølgende fest. Han tog selvfølgelig ikke telefonen
Efter 4 forgæves opkald og 2 indtalte beskeder, ringer jeg i stedet til en veninde, som lover at komme så hurtigt som muligt. kl. er nu 0.45, og veerne kommer med ca. 5 min mellemrum, men er stadig ret svage og gør ikke særlig ondt. Jeg beslutter mig for at tage et bad, og står under bruseren, da min veninde ankommer ved 1.15 tiden. Hun skynder sig ud på badeværelset til mig, og det første jeg ser er simpelthen, at hun er gået derud med store støvler på, så jeg råber: "UD med de støvler - jeg har lige gjort rent igår"
Veerne er tiltagende og kommer med ca. 3 min. mellemrum kl. 1.15.
Kl. 1.30. ringer far endelig fra Slagelse og kører med det samme. Jeg går ud af badet og tager tøj på, og gør mig klar til fødegangen ved 2 tiden. Far er i Odense kl. 2.30, hvor veerne er rigtig kraftige og med 2 min. mellemrum. Vi er på OUH kl. 2.45, og da jeg står ved elevatoren på OUH og venter, er der stort set intet ophold mellem veerne, og de gør rigtig ondt
Vi kommer ind i et undersøgelsesrum, hvor en jordemoder skal undersøge mig. Hun fortæller, at jeg er åbnet 5 cm. og jeg tænker bare. Nej, nej. kun 5 cm., for jeg fik at vide, at jeg var åbnet 4 cm ved 12 tiden om lørdagen. Så jeg forestillede mig lige et skrækscenarie med en marathonfødsel
Men jordemoderen sender os ind på en af fødselsstuerne sammen med hende og en social- og sundhedsassistent, da hun mener jeg føder inden længe. Veerne gør nu rigtig ondt og kommer skyllende uden ophold, så jordemoderen orienterer mig om, hvad der er er smertestillende. Jeg vælger foreløbig ikke at få noget, for far hjælper med at berolige og er klar med vand, da jeg er voldsomt tørstig hele tiden, så jeg suger vand til mig som en svamp
Jeg klemmer hans hånd hver gang smerterne er på sit højeste og han står klar med en våd klud til panden, da det er varmt som en bageovn på fødestuen.
KL. 5 har veerne stået på uafbrudt i halvanden time, og smerterne er meget voldsomme, så jeg spørger til epiduralblokade, og jordemoderen siger, at det kan jeg godt få, men hun er ikke sikker på, jeg vil nå at få glæde af den. "What the hell", tænker jeg, så kan det også være lige meget med de smerter. Jeg overlever.
kl. 5.30 begynder presveerne og jordemoderen foreslår, at jeg kommer op at stå, hvis jeg har overskud. Dermed kan tyngdekraften gøre sit og hovedet kan løsne sig og blive hjulpet på vej i bækkenet. Jeg får på forunderlig vis manøvret mig ned på gulvet ved fars hjælp, og det letter lidt på smerterne. Jeg står op i ca. 5 min, hvorefter jeg kommer op på sengen og ligger i ca. 5 min, hvorefter jeg kommer videre op på fødelejet.
kl. 5.45 får jeg lov til at presse, så jeg koncentrerer mig alt hvad jeg kan og presser, mens far står ved siden af og "hepper". Jeg kan høre på hendes toneleje, at jordemoderen vist ikke er helt tilfreds med min indsats, så jeg tænker: "Tag dig nu for f..... sammen, Linda, og få født det barn!" Pludselig siger jordemoderen, at hun kan se en masse tykt mørkt hår, så nu er hovedet tæt på. Hovedet bliver født efter 3 kraftige presveer, hvorefter det hele går lidt stærkt. Jordemoderen siger, at jeg skal presse alt hvad jeg kan og lidt mere til, da hjertefrekvensen falder lidt, og skulderen sidder fast. Jeg gør alt, hvad der står i min magt, og presser og presser. En tredje kvinde kommer ilende ind på stuen, og jeg fornemmer lidt stress hos dem. Jeg spørger om der er noget i vejen, og hvad jeg skal gøre, men jeg skal ikke gøre noget siger de, mens de to presser mine ben op mod maven, mens jordemoderen hiver resten af kroppen ud, og lægger den dejligste og mest velskabte lille pige op på min mave. Hun kigger på mig med sine store blå øjne og far fælder et par tårer - Laura er bragt til Verden.
På billedet herunder er hun kun en times tid gammel
