Jeg FATTER ikke hvad det går ud på...

baby2010 skriver:

Jeg er stadig ikke overbevist - respektfuld tvivlende! Jeg forstår såmænd godt din årsagsforklaring i forbindelse med fravalget af smertestillende, men jeg tror ikke den er medicinsk bevist. Du glemmer en central ting: barnet vil også i et eller andet omfang være påvirket af en fx en epiduralblokade, men det skal jeg ikke kloge mig på, da jeg ikke er læge 

Jeg er ikke enig i din sidste kommentar: at hvis jeg ikke ytrer mine ønsker og dermed tager kontrol over hvad der sker med mig, så er det nok ensbetydende med, at det bliver en positiv oplevelse for mig at føde.

For mig bliver det positivt, hvis vores søn kommer til verden - sund og rask. Jeg har ikke behov for at kontrollere processen, og jeg mener ikke det har betydning for, om jeg får en god oplevelse eller ej.

Altså - hvis det er sådan du har det, så er der jo ingen grund til at agumentere med dig eller mod dig eller sammen med dig.

I forhold til en epiduralblokade, så er det en BLOKADE der BLOKERER dine nervebaner, så NEJ, der er INTET der kommer til baby, tværtimod.

Hvis du får morfin, vil baby få noget, men er det godt at give en baby morfin?

baby2010 skriver:

Du siger jeg er hård - det er en skam at man ikke kan stille sig undrende overfor noget her på baby.dk uden at få den beskyldning. Jeg tror du skal læse debatten én gang mere og så vil du opdage, at jeg ikke beskylder nogen noget....

Jeg har bare flere veninder, som har været meget kede af, at det fx endte med kejsersnit, eller at de ikke fik lov til at føde i vand osv. Og det synes jeg er synd. Alle disse forventninger.

Det handler ikke om, at jeg er hård - det handler om, at jeg prøver at forstå - en skam at du ikke kan se forskellen

Iøvrigt har jeg ikke en forestilling om hvordan min fødsel kommer til at gå - for det ved jeg jo ikke. Jeg er godt informeret om hvordan fødsler normalt går, og mere kan jeg ikke gøre. Jeg kender godt mulighederne (smertestillende) osv. Men jeg sætter mig ikke ned og forventer, at alle mine ønsker bliver opfyldt  - for bagefter at blive skuffet.

Vi to har faktisk samme indstilling! Jeg er enig med dig i, at kvinder er lavet til at føde, og jeg går ind i den fødsel med samme forventning som dig: at tage det som det kommer. Du er jo netop en af de kvinder, som tager tingene i stiv arm - og som ikke bliver skuffet, hvis tingene ikke går på din måde. TILLYKKE! 

Det er bare ikke dig jeg taler om i denne debat - det er alle de kvinder som har stålfaste forventninger til fødslen og som bliver dybt skuffede, hvis de ikke bliver indfriet

Hejsa,

Når jeg skriver jeg synes du er lidt hård, så er det ikke fordi jeg ikke mener at du ikke må undre dig, men fordi du skriver med STORE bogstaver, og lidt angriber dem der har disse forventninger når de svarer.....

Jeg ved gost at du prøver at forstå, men nogle ting tror jeg aldrig vi kommer til at forstå. Fx så forstår jeg ikke dem som vælger at få et kejsersnot fordi de er bange for at føde, og det vil jeg aldrig komme til:0) Dermed ikke sagt at jeg ikke respekterer dem, ligesom jeg ved at du også respekterer dem der har forventninger med mere.

Jeg tror godt du kan have ret i at man som kvinde kan blive skuffet hvis man har forventninger, som ikke bliver indfriet og man kan føle det lidt som en fiasko. Men mener det kun i det omfang, hvor den gravide ikke har sagt til sig selv, jeg ønsker det og det, men jeg er fuldt ud klar over at det kan gå i en helt anden retning.

Christina

Zafir skriver:

 

Altså - hvis det er sådan du har det, så er der jo ingen grund til at agumentere med dig eller mod dig eller sammen med dig.

I forhold til en epiduralblokade, så er det en BLOKADE der BLOKERER dine nervebaner, så NEJ, der er INTET der kommer til baby, tværtimod.

Hvis du får morfin, vil baby få noget, men er det godt at give en baby morfin?

Har du spurgt din læge om det med at "baby fødes i smerte" hvis moderen får en epidural? Ellers kan jeg oplyse, at der intet står om denne påstand i information om smertelindring fra Hovedstadens Sygehusfællesskab.

http://www.hosp.dk/hhfoedeafdelingen.nsf/pics/smertelindring.pdf/$FILE/smertelindring.pdf

baby2010 skriver:

Har du spurgt din læge om det med at "baby fødes i smerte" hvis moderen får en epidural? Ellers kan jeg oplyse, at der intet står om denne påstand i information om smertelindring fra Hovedstadens Sygehusfællesskab.

http://www.hosp.dk/hhfoedeafdelingen.nsf/pics/smertelindring.pdf/$FILE/smertelindring.pdf

Ja, jeg har snakket med min læge om det og min jm. Og der ER delte meninger om det indenfor lægevidenskaben, men hvis du kender bare lidt til fysiologi så er det ren logik.

Men så igen, hvis du bare ikke fatter hvad det går ud på at tage stilling, så gør du jo ikke det også er det jo bare der den ender. Du har jo ikke lyst til at tænke over det eller tage stilling til det, så har jeg ingen grund til at forsætte en agumentation.

Zafir skriver:

 

Altså - hvis det er sådan du har det, så er der jo ingen grund til at agumentere med dig eller mod dig eller sammen med dig.

I forhold til en epiduralblokade, så er det en BLOKADE der BLOKERER dine nervebaner, så NEJ, der er INTET der kommer til baby, tværtimod.

Hvis du får morfin, vil baby få noget, men er det godt at give en baby morfin?

Jeg kan forresten læse mig til, at barnet ikke bliver påvirket af epiduralblokade ifølge pjeceinformation fra Sygehus Sønderjylland:

http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:615_Yxf8BGsJ:www.sygehussonderjylland.dk/dwn61086+smertelindring+ved+fødsel&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESj_ZwTvfyluANQs6nqwS2EAFNUV2lCcLYOsVdicuyc9gZPL4QCej2ZVyxxtmPca0zqhlk0Ffqs836Xv8OoOHgq_O2-zaKIc4w-6A48Cff1zGV6oW9WyuMwEPvQ1eo3m_wkOR-NB&sig=AHIEtbSzoGJ5LPV1mtWW5-MtDpDeAqdxtw

Her står det ligeud at der i forbindelse med epidural "ingen risiko er for barnet" citat.

Kan du finde info som siger, at barnet bliver påvirket - fx fødes i smerte, som du mener? Det er ikke lykkes mig...

baby2010 skriver:

Jeg kan forresten læse mig til, at barnet ikke bliver påvirket af epiduralblokade ifølge pjeceinformation fra Sygehus Sønderjylland:

http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:615_Yxf8BGsJ:www.sygehussonderjylland.dk/dwn61086+smertelindring+ved+fødsel&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESj_ZwTvfyluANQs6nqwS2EAFNUV2lCcLYOsVdicuyc9gZPL4QCej2ZVyxxtmPca0zqhlk0Ffqs836Xv8OoOHgq_O2-zaKIc4w-6A48Cff1zGV6oW9WyuMwEPvQ1eo3m_wkOR-NB&sig=AHIEtbSzoGJ5LPV1mtWW5-MtDpDeAqdxtw

Her står det ligeud at der i forbindelse med epidural "ingen risiko er for barnet" citat.

Kan du finde info som siger, at barnet bliver påvirket - fx fødes i smerte, som du mener? Det er ikke lykkes mig...

Et er jo om barnet kan tage skade, få men eller andet, men derfor kan det jo godt føle smerte???

Jeg ved ikke noget om det, bare et spørgsmål:0)

baby2010 skriver:

Selvfølgelig vil man gerne prale af sin fødsel, fordi man sikkert føler sig som verdens sejeste kvinde - det er ikke det jeg siger...

Jeg oplever bare, at dem som "kunne" føde med alle mulige krav - vand, uden bedøvelse, hjemme osv. de er meget optagede af, at det gjorde de! Og for dem hvor det ikke lykkes - og det hele endte med kejsersnit bliver skuffede på visse områder. Det synes jeg er super ærgeligt! Det betyder jo ikke at man er fallit som kvinde, men bare at ens barn kom til verden under andre omstændigheder.

Jeg tror faren ved at have så mange "fødselsønsker" KAN (bemærk jeg skrive KAN) have konsekvenser for ens succesfølelse bagefter, og det synes jeg er synd, hvor hold k.... hvor er det sejt at gro en hel baby og sørge for den kommer til verden - uanset hvordan dette sker!

Åh, det er bedre, at ikke tænke så meget på det, tror jeg. For der sker med alt for mange ting og man bliver nød til at bare være sig selv og være glad, for det man har. Jeg kan se pointet med at andre ville føle sig skuffet. Men der sker ige for eks. med amning. Det er også noget hård og man vil gerne fortælle til hele verden, at amning er oppe at køre og vi vil amme længe. Nogle som blev nød til at skifte til flaske ville måske også føle sig skuffet og som om de har ikke prøvet nok. Og der sker, når børnene skal sove, med opdragelsen generel og med andre ting i livet... De ting (especielt med børn) som der lykkes og man har arbejdet hård for det, kan man ikke gemmes og man kan ikke lade det være med at prale lidt...

Zafir skriver:

 

Ja, jeg har snakket med min læge om det og min jm. Og der ER delte meninger om det indenfor lægevidenskaben, men hvis du kender bare lidt til fysiologi så er det ren logik.

Men så igen, hvis du bare ikke fatter hvad det går ud på at tage stilling, så gør du jo ikke det også er det jo bare der den ender. Du har jo ikke lyst til at tænke over det eller tage stilling til det, så har jeg ingen grund til at forsætte en agumentation.

Jeg kender masser til fysiologi, men nu er det jo ikke temaet her. Du skriver jo selv, at der er delte meninger - ergo er der ikke noget videnskabeligt endegyldigt bevis - og ergo er dette ikke bare "ren logik" som du skriver.

Du skriver: "hvis du bare ikke fatter hvad det går ud på at tage stilling" - det var da en noget personlig kritik. Lidt unødvendig, hvis du spørger mig... Men du må føle dig meget trængt op i en krog og måske er du løbet tør for saglige argumenter, siden du går til det mere personlige...

Jeg har både tænkt over fødslen og taget stilling. Min holdning er fortsat, at jeg vil tage det som det kommer - det er således også en beslutning.

Men nu var det sådan set ikke mig denne debat skulle handle om. Jeg prøver at forstå og problematisere betydningen af alle de fødselsforventninger, som kvinder har i dag  

Valle81 skriver:

 

Et er jo om barnet kan tage skade, få men eller andet, men derfor kan det jo godt føle smerte???

Jeg ved ikke noget om det, bare et spørgsmål:0)

Ja, det kunne jeg netop også godt tænke mig at få bevis for! Nogen som kan finde det? Jeg siger jo ikke at det er løgn, det Zafir siger, men i min verden skal den slags påstande helst understøttes af videnskabelige referencer, før jeg er helt overbevist - undskyld det er nok min profession, som gør mig lidt ekstra skeptisk 

Cris skriver:

 

Åh, det er bedre, at ikke tænke så meget på det, tror jeg. For der sker med alt for mange ting og man bliver nød til at bare være sig selv og være glad, for det man har. Jeg kan se pointet med at andre ville føle sig skuffet. Men der sker ige for eks. med amning. Det er også noget hård og man vil gerne fortælle til hele verden, at amning er oppe at køre og vi vil amme længe. Nogle som blev nød til at skifte til flaske ville måske også føle sig skuffet og som om de har ikke prøvet nok. Og der sker, når børnene skal sove, med opdragelsen generel og med andre ting i livet... De ting (especielt med børn) som der lykkes og man har arbejdet hård for det, kan man ikke gemmes og man kan ikke lade det være med at prale lidt...