Kære Gitte.
Jeg er bedstemor til et barn på 3 1/2 år hvis forældre blev skilt da han var 2 1/2 år. Han bor overvejende ved sin mor som er en omsorgsfuld og kærlig mor. De har en samværs ordning hvor drengen er ved sin far (min søn) max 4 dage af gangen.
Mine bekymringer går på relationen mellem far og søn.
Min søn har flere gange givet udtryk for at han syntes det er svært at være sammen med sit barn. Han savner ham ikke når de ikke er sammen, og foretrækker at være mindre sammen med ham end de nu 4 dage. Han udtrykker at han ikke kan overskue tiden sammen med drengen. Jeg oplever at han hurtig bliver opfarende og kort luntet, og når mit barnebarn forsøger fysisk kontakt, bliver han ofte afvist.
Jeg ser mit barnebarn en gang om ugen og oplever en dreng som er i balance, han er sjældent trodsig eller kontrær.
Min søn har mødt en anden og bruger meget tid med mobilen, også når han har drengen. Jeg oplever at mit barnebarn tålmodigt venter på at far skal se ham.
Min søn giver udtryk for dårlig samvittighed og er ærlig omkring sine følelser.
Jeg ved ikke hvad jeg kan eller skal gøre, min position som bedstemor gør mig i tvivl om hvorvidt jeg kan blande mig.
Håber min bekymring finder plads i din brevkasse.
Gittes svar
Kære Bedste,
Du skriver klogt om dine observationer af din søn og dit barnebarn og deres relation.
Det er fint at din søn er ærlig omkring sine følelser og at I kan tale åbent om det. Jeg tænker, at det er et rigtig godt afsæt, og at det, som du reelt kan gøre, er at forblive i dialogen med din søn omkring dette.
Historien melder at dit barnebarn har det godt og trives. Bortset fra at du kan se at han bliver såret over din søns adfærd overfor ham. Kan du mon forklare din søn, at hans afvisninger og opfarenhed overfor drengen bekymrer dig?
Jeg forestiller mig, at hvis din søn lige har mødt en anden og er nyforelsket har det måske en betydning for at hans fokus er et andet sted end på drengens behov. Men adfærden har måske også ligget medvirkende til skilsmissen og 9/4-ordningen. Nogle mænd har svært ved at blive fædre, nogle gange også særligt til en søn. Nogle fædre går rundt med ubehandlede lidelser, der påvirker kontakten med børnene. Nogle forældre får det svært med børnene efter skilsmisse, fordi barnet minder dem om ex'en. På den måde kan man han jo få mange fantasier om hvad der kan ligge bag.
Du kender din søn og hans opvækst, så her har du måske en reel viden om hvordan det mon kan være, at han på det her tidspunkt i livet reagerer sådan overfor sin søn. Som kan hjælpedin forståelse af situationen.
Det er ikke ret meget andet end at samtale, der står i din magt at gøre. Du kan tale med din søn og søge den trygge, gode samtale, hvor I kan være åbne og ærlige overfor hinanden fortsat. Og så kan du sætte grænser i dit eget hjem.
Man skal selvfølgelig også huske, at unge mennesker har travlt og kan have meget i hovedet, som gør at de ikke altid kan reagerer fuldstændigt perfekt overfor børnene. Så hvis man tit er sammen med dem, vil man jo hurtigt kunne se noget, som man selv ville have gjort anderledes eller kan give grund til bekymring. Små børn små problemer, store børn, store problemer, som man siger. Så i forhold til det, er det måske også værd at tænke over, om du mener, at han er "en god nok far". Han behøver jo ikke være "perfekt".
Der lægger jeg særligt mærke til at du siger, at drengen er i trivsel. Det er jo afgørende. Børn kan godt tåle at blive afvist eller at forældre bliver irriterede. Det er et spørgsmål om graden af det. Nogle forældre er bedre forældre i en alder end i en anden alder for børnene. Og det er heller ikke altid ligetil at relatere med et barn, som man ikke lever sammen med. 4-dages weekender kan kræve tilnærmninger og tilvænning, planlagte gode aktiviteter osv. For nogle fædre er det nemmere at lave noget sammen med børnene end at skulle agere lige så omsorgsfuldt som en mor typisk gør. Der skal jo også være plads til, at din søn har sin måde at være far på, hvilket er et vilkår for drengen. Så længe som der ikke er tale om omsorgssvigt eller overgreb.
Men som mor ville jeg klart tale med min voksne søn om det og se om jeg kunne appellere til en empatisk indlevelsesevne fra din søn til dit barnebarn og måske sige, om han har gjort sig klart, hvor meget han betyder for sin søn. Du ved sikkert, om der er noget, der har ændret sig, eller det har været sådan lige siden fødslen. Du ved også hvordan din søn har været før barnet kom. Det er altsammen ting, der kan betyde meget for hvor alvorlig sagen er.
Under alle omstændigheder bør du stole på dine egne observationer og følelser omkring dette. Men blot også bevare en åbenhed overfor din søns måde at være far på og udvikling som far. Det vil jo være rigtig fint, hvis han kan bruge dig som en støtteperson i forhold til den rolle.
Mvh.
Gitte
Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"
Se Gittes hjemmeside: gittesander.dk