Jeg FATTER ikke hvad det går ud på...

baby2010 skriver:

og iøvrigt så forstår jeg heller ikke alt det hurlumhej med igangsættelse, kejsersnit osv. Tingene er jo, som de er, og så må man jo vænne sig til det, tænker jeg? Der er jo ikke noget at gøre ved det! Så længe baby har det godt er alt vel ligegyldigt!! 

Jeg kan godt følge dig på nogle punkter, men med hensyn til f.eks igangsættelse er jeg uening. At blive sat i gang er et tilbud jeg gerne selv vil drage nytte af når jeg selv bliver gravid igen. Hvis man har mistet et barn sidst i sin graviditet, så frygter man det vil ske igen. Så derfor syntes jeg kun det er forståeligt at nogle mennesker har dette ønske.

Med hensyn til resten har jeg det som dig, at tage tingene som de kommer, som du siger, hovedsagen er man får et sundt og raskt barn, -for mit vedkommende bare levende!

Kram

Jeg tror, det er meget individuelt, hvordan man reagerer, hvis det ikke går, som man håber. Hvis man er selvkritisk, så går man jo nok og banker sig selv i hovedet med det, hvis det ikke går som planlagt. Mit ønske er at føde hjemme og i vand. Det er fordi, jeg gerne vil opleve det spirituelle i selve fødslen - Det er jo ikke noget, der sker hver dag Nu er det på forhånd svært at sige, men jeg tror ikke, at jeg bliver skuffet, hvis det ikke går som planlagt. Som du siger, så handler det jo "bare" om at få barnet ud i god behold, men hvis fødslen så går, som man ønsker og håber på, så er det da bare et kæmpe plus  

Jeg forstår godt, hvad du mener med bare at flyde med. Det er ofte bare svært i denne verden med så mange muligheder. Og nu er vi jo, de fleste af os, blevet 'opdraget' af samfundet til at være kontrolmennesker. Vi skal opføre os, leve og ja, også føde på bestemte måder. Det vil jeg gerne give dig ret i. Alle disse ting for at bekræfte ens opfattelse af "jeg'et" - Tror jeg!

Knus