Hej Trine. Hvad stiller jeg op med min kræsne søn? Er ved at være SÅ træt og opgivende omkring madlavning at jeg nærmest ikke orker det mere.
Han kan ikke lide de gængse ting, som alle andre børn kan lide: spagetti bolo, lasagne, boller i karry, gryderetter, frikadeller, kartoftler, kyllingelår og sådan noget nemt børnemad.
Han kan kun li 10 retter: pizza, risengrød, nuggets, fiskefilet, fiskefrikadelle, tomatsuppe, porre/kartoffelsuppe rugbrødsmadder, burger, carbonara.
Jeg føler jeg har fejlet som mor. Hvad fanden har jeg gjort galt?
Det har jeg prøvet:
- reglen er at man SKAL altid smage på det der serveres og man kan ikke sige om man kan lide noget, man ikke har smagt.
- der serveres altid noget som jeg ved han kan lide (rugbrød, gnavegrønt etc) til det, der serveres (hvis det er udenfor de 10 retter)
- Har forsøgt udsætte middagstidspunktet for at se om det er fordi han ikke er sulten nok
- Forsøger servere retter flere gange, men nærmest uanset hvad jeg laver, svarer han ALTID: det kan jeg ikke lid, inden han overhovedet har smagt det.
Om ham:
- han er 6 1/2 år og begyndte i skole i år
- kræsenheden har taget til det sidste år
- da han var lille spiste han stort set alt, og alle påtalte endda hvor sejt det var
- i børnehaven var der madmor, hvor han spiste ALT (både ude og hjemme)
- han kan faktisk godt lide ting der smager af noget: stærk ost, oliven, sild mm, og er ikke smagsforskrækket
- han har virkelig fået smag for søde sager, og spiser kun sin madpakke i skolen hvis der er en figenmad i eller pizza - ellers rører han den stort set ikke
- er et barn der egentlig trives, men kan godt være lidt sensitiv overfor lyde og er lidt motorisk urolig nogle gange
- han har ingen diagnoser og mener bestemt ikke han har det
Jeg føler virkelig jeg har fejlet som mor. Det er så flovt at være ude og skal høre på andres meninger og holdninger om hvorfor min søn ikke gider spise almindelig mad. De kigger så anklagende på mig, og jeg hader det. Det føles seriøst som om mit barn er det eneste der er kræsent og planlægning.
Jeg elsker at lave mad og savner at spise en ret der smager af noget, eller bare en ret der ikke er de 10 retter. Det gør mig så ked af det.
Min mand siger bare at så må barnet bare gå sultent i seng uden mad hvis man ikke spiser der der serveres. For sådan er han opdraget. Men det er nemt at sige, når det ikke er ham der står tidligt op om morgenen med barnet. Og min søn er ikke verdens mest polstrede fyr - han er til den høje og meget spinkle side.
Hvad gør jeg.. Er faktisk rigtig ked af det.
Vh Mor til kræsen type
Trines svar
Kære mor
Det lyder som en virkelig svær situation, og det er helt forståeligt, at du føler dig frustreret og udmattet.
Det er vigtigt at huske, at et barns kræsenhed ikke er et tegn på, at du har fejlet som mor – det er en udfordring, som mange forældre står overfor, og som ofte er en del af en udviklingsfase.
Her er nogle idéer og overvejelser, som måske kan hjælpe:
-
Anerkend både dine og barnets følelser:
Det er okay at føle sig frustreret og ked af det. Husk, at hans afvisning af mad ikke betyder, at du har gjort noget forkert – det er en måde for ham at udtrykke sine behov og grænser på.
-
Forstå kræsenheden som et udtryk for kontrol:
Nogle gange kan kræsenhed handle om at få kontrol i en tilværelse, der ellers kan føles uforudsigelig. Dit barn kan med sin madadfærd udtrykke, at han ønsker at have styr på noget, hvor han selv kan bestemme. Ved at tilbyde ham valg – fx at han altid får en del af sin mad, som du ved, han kan lide (som rugbrød eller gnavegrønt) – kan han føle, at han har mere kontrol over situationen.
-
Involver ham i madlavningen og beslutningsprocessen:
Inviter ham til at være med til at vælge nye ingredienser eller retter. På den måde kan han få en følelse af medbestemmelse, og det kan gøre ham mere åben for at prøve nye smagsoplevelser. Samtidig kan du stadig tilberede de retter, som I begge nyder, så der er en tryghed i, at han også får noget, han kan lide.
-
Skab en tryg og afslappet måltidssituation:
Prøv at gøre måltidet til en rolig stund uden pres. Præsenter nye retter som en del af en "smagsrejse", hvor han blot opfordres til at smage lidt, når han føler sig klar. Gentagen og lavgradig eksponering kan over tid skabe tryghed omkring nye smagsoplevelser.
-
Accepter at hans præferencer er en del af ham:
Det er helt i orden at servere hans yndlingsretter – det kan være en del af hans følelse af tryghed og kontrol. Hvis han i et måltid ikke har lyst til at spise den ret, du har lavet, er det også okay, at han vælger at spise noget, han er sikker på, han kan lide, som fx rugbrød. Dette skaber balance og mindsker konflikter ved bordet.
-
Samarbejde med din partner:
Det kan være en stor hjælp at tale åbent med din mand om, hvordan I sammen kan støtte ham. En fælles, konsekvent tilgang, hvor I begge arbejder på at skabe en positiv og tryg madoplevelse, kan hjælpe med at nedtone konflikten omkring maden.
Husk, at du gør dit bedste, og at det at møde udfordringer med forståelse og respekt for både dig selv og dit barn er en styrke.
Mange børn går igennem perioder med kræsenhed, og med tiden kan I finde en tilgang, der både giver ham plads til sine præferencer og dig mulighed for at nyde at lave mad.
Mange hilsner Trine
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
