Jeg FATTER ikke hvad det går ud på...

Valle81 skriver:

 

:0)

Fx, har jeg altd svoret at jeg aldrig vil være en af dem der stod i Føtex og skældte mit barn ud, men av, hvor har jeg ghjort det. Når Asta for 15456423485 gang har plaget om slik, legetøj osv og man har prøvet at være super pædagogisk osv, ja så ender man med at stå og gjalde, nu er det nok, jeg har sagt nej, og stop så det plageri, det kan ikke være rigigt.... og bagefter, så er man så flov:0)

Har også altid sagt, jeg vil være meget konsekvent, pg tjah, jeg er nok en af dem der kan komme til at "true" med så ryger du på værelset 50 gange uden at det nogensinde sker:0)

Der er mange sjove eksempler:0)

Christina

HAHA, ja den med supermarkedhysteri har jeg også tænkt på!  Heldigvis har min erfaring som dagplejemor gennem nogle år aflivet den 

Man er altid så klog... Indtil man en dag virkelig forstår noget, fordi man oplever det, og så bliver man klogere... Det skal der være plads til!

baby2010 skriver:

HAHA, ja den med supermarkedhysteri har jeg også tænkt på!  Heldigvis har min erfaring som dagplejemor gennem nogle år aflivet den 

Man er altid så klog... Indtil man en dag virkelig forstår noget, fordi man oplever det, og så bliver man klogere... Det skal der være plads til!

Jeg har også været dagpleje mor:0)

Men det at være dagpleje mor og mor kan på ingen måder sammenlignes:0)

Dagpleje børn er engle, ens egne små djævle:0) He he:0)

baby2010 skriver:

Du behøver ikke svare mig, det er helt ok  Jeg er ikke sur eller vred på dig - heller ikke selvom du ikke taler så pænt til mig... Jeg regner med, at det er fordi du er passioneret omkring det, du mener, og så kommer det ud på en lidt uheldig måde - og det kan jeg sagtens rumme.

Hvis du synes, at det er en "helt vildt langt ude diskussion" og at jeg ikke har lyst til at "fatte hvad andre mener", som du siger, så behøver du ikke deltage i den 

Du skal bare vide, at jeg 100% respekterer og accepterer dit valg omkring din fødsel. Det vigtigste er, at du har det godt. Jeg skal ikke overbevise dig om noget - for jeg respekterer din holdning.

Jeg håber bare ikke, at du bliver for skuffet, hvis tingene ikke går, som du forventer.

Men hvis du finder noget videnskabeligt bevis for dine kommentarer i relation til epiduralblokade, især den med at "barnet bliver født i smerte", er jeg meget interesseret i at se dem.

PS - jeg synes ikke dette er en kamp, men føler du, at det er en kamp for dig, så er du velkommen til at vælge den fra - eller til. Det er op til dig 

Jamen - uanset om du ikke fatter det, som din tråd hedder, så har du jo selv valgt, kan du ikke se det? Du har jo også taget dit valg.

Om du så ikke forstår andres valg, det er jo sådan set underordnet?

Og ja, jeg ved godt at der naturligvis er risiko for at blive overflyttet til sygehus osv. ved en hjemmefødsel, men så har jeg min JM med og jeg ved at jeg vil være i trygge hænder og nej, jeg ville aldrig fravælge smertestillende, hvis der var en medicinsk årsag til det.

Valle81 skriver:

 

Jeg har også været dagpleje mor:0)

Men det at være dagpleje mor og mor kan på ingen måder sammenlignes:0)

Dagpleje børn er engle, ens egne små djævle:0) He he:0)

Haha ja, det er helt klart også min opfattelse! Jeg passede på et tidspunkt et sæt tvillinger - og de ville kun have klippet negle af mig - moderen kunne ikke få dem til at sidde stille. Hvis hun prøvede, lavede de bare begge to "flitsbuen" - haha små ballademagere  Jeg kunne uden problemer klippe alle 40 (!!! ) små negle i træk!

baby2010 skriver:

Haha ja, det er helt klart også min opfattelse! Jeg passede på et tidspunkt et sæt tvillinger - og de ville kun have klippet negle af mig - moderen kunne ikke få dem til at sidde stille. Hvis hun prøvede, lavede de bare begge to "flitsbuen" - haha små ballademagere  Jeg kunne uden problemer klippe alle 40 (!!! ) små negle i træk!

Jeps, Jamen åhh der er også mange sjove fortællinger:0)

Forældre der ikke kan få børn til at sove, eller spise eller andet, og når de kommer i dagpleje, skulle man tro at de kære små aldrig har lavet andet:0)

De er helt anderledes, og det er så sjovt, at se forældrenes undrende udtryk: What tænker de bare,,når man fortæller at ders søn har spist 5 cherry tomater til froskost:0)

Det er sådan et berigende job at være daplejer. Jeg måtte desværre sige jobbet op, da det ikke kunne fungere i mit liv på det tispunkt. Enlig mor, pige i børnhave osv. Det blev for stor en omkostning for min egen pige.

Men uhha, nu er jeg ikke alene mere, og den dag vi får noget større at bo i, så skal jeg igen være daplejer igen...uden tvivl:0*)

Jeg forstår sagtens igangsættelse  Men mange bliver skuffede over at de ikke kan "føde selv", som de siger. Jeg siger bare, at babyen jo har det super fedt inde i maven - og det skal man jo ikke være ked af. Så får man lidt hjælp til at sætte tingene i gang, og så føder man jo alligevel - no worries 

Ja, det var da en heldig fødsel du fik! Jeg har kun et "håb" - at min bliver kort - haha  Men jeg bliver ikke skuffet, hvis den ikke gør det!

Faren ved at skrive "drømmefødslen" ned er jo, at hvis alt ikke bliver indfriet, kan man blive skuffet - lidt det samme gør sig gældende med at skrive beretninger om sin drømmefyr!  Man kan jo alligevel ikke forberede sig på hvem man falder for og hvorfor, så det kan man ligeså godt tage som det kommer 

Jeg synes overhovedet ikke at risikoen for at blive skuffet er en god grund til at undlade at gøre noget som helst der kan give en ro og mindske stress.

Du vender igen og igen tilbage til at man kan blive skuffet over at ens fødsel ikke gik som planlagt - jamen der kan jeg kun give dig ret i at  man selvfølgelig må forvente at der kan komme ændringer i planen. I mit tilfælde giver det mig en KÆMPE ro at vide at jeg skal føde hjemme - det gør MIG rolig og mindre nervøs for fødslen. Hvis jeg skulle gøre som dig og undlade at drømme højt om en specifik god og rar fødsel som jeg ønsker mig, så ville jeg være langt mere bange for at føde de næste 3 måneder frem til fødslen.

Jeg ved godt at jeg i sidste ende ikke er herre over forløbet - men jeg gør hvad jeg kan for at forberede mig mentalt på en god oplevelse og mindske min nervøsitet mindst muligt under graviditeten og jeg kansimpelthen ikke se det forkerte i dette!  Jeg bliver ikke skuffet hvis jeg ender med et kejsersnit på Skejby - jeg får jo et barn ud af det!!!!

Jeg er en af de personer som har det godt med at have nogle planer og billeder i hovedet - det giver mig ro og gør at jeg ligefrem glæder mig. Jeg ville aldrig som dig bare lade alting flyde fordi jeg kunne risikere at blive skuffet eller være nødt til at ændre planerne og så når tiden kom ikke have en holdning til hvad JEG godt kunne tænke mig.Det er nemlig en del af MIN graviditet og oplevelsen forbundet med den at ønske og drømme - og blive overrasket, som du måske har læst

Rosa

Valle81 skriver:

 

Jeps, Jamen åhh der er også mange sjove fortællinger:0)

Forældre der ikke kan få børn til at sove, eller spise eller andet, og når de kommer i dagpleje, skulle man tro at de kære små aldrig har lavet andet:0)

De er helt anderledes, og det er så sjovt, at se forældrenes undrende udtryk: What tænker de bare,,når man fortæller at ders søn har spist 5 cherry tomater til froskost:0)

Det er sådan et berigende job at være daplejer. Jeg måtte desværre sige jobbet op, da det ikke kunne fungere i mit liv på det tispunkt. Enlig mor, pige i børnhave osv. Det blev for stor en omkostning for min egen pige.

Men uhha, nu er jeg ikke alene mere, og den dag vi får noget større at bo i, så skal jeg igen være daplejer igen...uden tvivl:0*)

Ja, jeg savner det også helt vildt ind imellem!

Jeg oplevede også stor forbavselse og begejstring, da jeg fortalte forældrene, at lille Tobias gerne ville spise sin havregrød uden 6 liter syltetøj - hvis bare man mosede en banan i den i stedet 

Rosa skriver:

 

Jeg synes overhovedet ikke at risikoen for at blive skuffet er en god grund til at undlade at gøre noget som helst der kan give en ro og mindske stress.

Du vender igen og igen tilbage til at man kan blive skuffet over at ens fødsel ikke gik som planlagt - jamen der kan jeg kun give dig ret i at  man selvfølgelig må forvente at der kan komme ændringer i planen. I mit tilfælde giver det mig en KÆMPE ro at vide at jeg skal føde hjemme - det gør MIG rolig og mindre nervøs for fødslen. Hvis jeg skulle gøre som dig og undlade at drømme højt om en specifik god og rar fødsel som jeg ønsker mig, så ville jeg være langt mere bange for at føde de næste 3 måneder frem til fødslen.

Jeg ved godt at jeg i sidste ende ikke er herre over forløbet - men jeg gør hvad jeg kan for at forberede mig mentalt på en god oplevelse og mindske min nervøsitet mindst muligt under graviditeten og jeg kansimpelthen ikke se det forkerte i dette!  Jeg bliver ikke skuffet hvis jeg ender med et kejsersnit på Skejby - jeg får jo et barn ud af det!!!!

Jeg er en af de personer som har det godt med at have nogle planer og billeder i hovedet - det giver mig ro og gør at jeg ligefrem glæder mig. Jeg ville aldrig som dig bare lade alting flyde fordi jeg kunne risikere at blive skuffet eller være nødt til at ændre planerne og så når tiden kom ikke have en holdning til hvad JEG godt kunne tænke mig.Det er nemlig en del af MIN graviditet og oplevelsen forbundet med den at ønske og drømme - og blive overrasket, som du måske har læst

 

Rosa

 

 

 for at du ved, hvad der gør dig tryg - og går efter det.

Jeg er måske i virkeligheden mest optaget af, at nogle kvinder bliver skuffede/kede af, at det ikke går som planlagt - og det er nok dér problemet ligger. Fino, at folk har ønsker - så længe de ikke er krav, som hvis ikke opfyldes giver anledning til en følelse af fiasko eller lignende - giver det mening?

Men personligt drømmer jeg da om en god fødsel - jeg lader ikke alting "flyde"  Jeg har jo de samme drømme som alle andre - at den er kort, at den kan foregå uden bedøvelse, at baby har det godt, at jeg ikke flækker osv. osv. Men samtidig er jeg ikke FAST besluttet om, at det SKAL gå på en bestemt måde - og det er nok realisten i mig.

I forhold til det I alle diskuterer, så læs denne artikel, der er skrevet af en psykolog i samarbejde med jordemødre. Den tager udgangspunkt i forskning vedr. psykologi og smerte og handler om hvordan disse ting hænger sammen i fødslen, på godt og ondt.

Rigtigt, rigtigt meget af det I fortæller om i denne tråd, rummes i denne artikel:-)

Link:

http://74.125.77.132/search?q=cache:EqbKgokQc3QJ:www.jordemoderforeningen.dk/index.dsp%3Fpage%3D563+endorfiner,+baby,+f%C3%B8dsel&cd=3&hl=da&ct=clnk&gl=dk

baby2010 skriver:

 for at du ved, hvad der gør dig tryg - og går efter det.

Jeg er måske i virkeligheden mest optaget af, at nogle kvinder bliver skuffede/kede af, at det ikke går som planlagt - og det er nok dér problemet ligger. Fino, at folk har ønsker - så længe de ikke er krav, som hvis ikke opfyldes giver anledning til en følelse af fiasko eller lignende - giver det mening?

Men personligt drømmer jeg da om en god fødsel - jeg lader ikke alting "flyde"  Jeg har jo de samme drømme som alle andre - at den er kort, at den kan foregå uden bedøvelse, at baby har det godt, at jeg ikke flækker osv. osv. Men samtidig er jeg ikke FAST besluttet om, at det SKAL gå på en bestemt måde - og det er nok realisten i mig.

Det er i sætninger som "realisten i mig" der får mig til at stejle - hvorfor er din måde mere realistisk end min måde? Jeg anerkender at jeg er typen der bliver nervøs over uforudsigelige ting og har behov for at tilstræbe mig en smule kontrolfølelse ved at planlægge - og derfor planlægger jeg. Samtidigt anerkender jeg 100% at mine planer ikke nødvendigvis forløber som ønsket - men også at det måske ikke var deres primære formål. Det synes jeg er at være  bundrealistisk. Jeg synes man kunne argumentere for at jeg er nøjagtig lige så realistisk og rationel som dig...

Du får nogle småhidsige svar tilbage lige nu fordi mange føler sig en smule talt ned til, idet du beskriver dig selv som realistisk eller "nede på jorden" som modsætning til "os" som ønsker os specifikke fødselsønsker. Jeg kan se at du ikke rigtigt forstår hvorfor folk går i forsvar overfor dine undringer - men du udtrykker dem oftest ikke som undren men som klare holdninger IMOD det at have fødselsønsker... Måske er det din måde at snakke på, men efter at have læst tråden igennem fra start til slut kan jeg faktisk godt forstå at folk føler sig lidt dømte af dig. Det er jo ikke alle der har din holding om at hvis man ikke kan vide sig 100% sikker på noget så er der ingen ide i at ønske sig eller planlægge...

Mvh

Rosa