Jeg har skrevet mine fødselsønsker færdigt i går og er rigtig glad for at have fået mine tanker ned på papir!
Jeg giver hele vejen igennem udtryk for, at jeg jo ikke har prøvet det før, og at det derfor er nogle tanker jeg gør mig om, hvad jeg forestiller mig jeg godt kunne tænke mig. Skriver at jeg vil have lov til at ændre mening undervejs, og skriver flere steder '...hvis det kan lade sig gøre' '...'hvis alt er som det skal være' osv. Jeg har slet ikke skrevet mine fødselsønsker som ultimative krav som for alt i verden SKAL overholdes. Men det giver mig en form for tryghed at vide, at jordemoren kan se hvilke tanker jeg har gjort mig omkring fødslen inden. Eksempelvis omkring eventuel smertelindring, hvor jeg igen ikke har skrevet noget jeg helt sikkert skal have eller ikke skal have, men at der er ting jeg ikke har noget imod at få, hvis det kan hjælpe mig i situationen og at jeg helst vil undgå en epiduralblokade, hvis mine smerter er til at holde ud, men at jeg ikke vil udelukke det som en mulighed. At jeg ingen intentioner har om at jeg absolut SKAL føde i smerte, selvom jeg godt ved at en fødsel altid vil gøre ondt uanset smertelindring eller ej! Altså at jeg ikke fra start af partout fraskriver enhver form for smertelindring.
Har skrevet at det er vigtigt for mig at have min partner tæt på mig og at han gerne vil klippe navlesnoren. At jeg gerne vil have mit barn op til mig med det samme, hvis det er muligt, men at de gerne må tørre ham af med det samme jeg får ham op (fordi min kæreste er bange for at for meget blod osv. vil påvirke hans lyst til at røre og kysse, hvilket han gerne vil kunne gøre umiddelbart efter at han er født).
Jeg er helt indforstået med og afklaret omkring, at tingene kan føles helt anderledes i situationen end jeg har forestillet mig, eller at der kan opstå komplikationer, som gør at jeg fx. ikke kan føde i vand eller på en fødeskammel. En fødsel er i mit hoved ikke en bestillingsvare eller noget man som sådan kan planlægge. Men giver fødselsønsker den fødense kvinde tryghed, kan jeg slet ikke se det forkerte i det, så længe vi ikke er ovre i en slags kontrakt, som der har været snakket om i en anden tråd!
Jeg har faktisk også skrevet et lille sødt brev til min kæreste om hvad jeg tror jeg har brug for fra ham mens det står på, så han ikke skal føle sig på helt bar bund når han pludselig ser mig i en uvant og smertefuld position, og for at jeg også får den tryghed jeg har brug for undervejs i forløbet. Jeg tror han bliver rigtig glad for de ting jeg har skrevet og kan bruge det til selv at føle at han gør det rigtige og føle en større tryghed! Sådan en fødsel kan jo godt hyle de stakkels mænd lidt ud af den, selvom jeg nu er sikker på at han bliver min klippe 
Anmeld
