Børnehave var det i orden?

Mor11 skriver:

Jeg synes faktisk det giver helt fint mening ift at lære at indgå i sociale relationer, at hvis man ikke følger spillereglerne, så kan man ikke være en del af det, da det ødelægger det for alle andre. Det handler meget simpelt om at lære at man ikke er verdens navle. Selvfølgelig sender man ikke en 2årig væk der har slået, der er man i fasen hvor man er ved at lære alt det basale..

Men en 5årig som TS skriver om.. en 5 årig ved godt hvad der er rigtigt og forkert, acceptabelt og uacceptabelt i utrolig mange henseender. Hvis ikke, så har man i mine øjne fejlet i sin opdragelse min 4,5 årige bliver også sendt på værelset hvis hun opfører sig uacceptabelt ift fællesskabet. Hun får et par chancer, men derefter så må man gå, indtil man er parat til at være en del af fællesskabet hvor alle skal kunne være og have det rart. Det sker dog yderst sjældent. Hun har netop forstået at jeg mener det. Men når det sker, så har hun også fuld forståelse for hvorfor hun blev sendt væk og hvad der skal til for at hun kan komme og være med igen. - her bliver man sendt på værelset, eller fulgt der ind, og får at vide man kan komme retur når man er klar på at være sammen med os andre uden at - slå, råbe eller hvad det nu er. Der er ingen tid på, så hvis hun selv vurderer at hun er klar med det samme, så kommer hun bare og det er helt ok, såfremt adfærden er stoppet  

Min datter skal starte i førskole om 6,5mdr! Hun skal død og pine have lært hvordan man opfører sig i et fællesskab, når hun starter i skole. Det er helt essentielt hvis lærerne skal have lov at udføre deres lærergerning og ikke lege børnehavepædagoger de første par år af deres skolegang, som man desværre hører om er nødvendigt ret ofte og ret langt op i klassetrinene.

Her er den store forskel at dit barn kan komme ind igen når hun kan opføre sig ordentligt. 

Her bliver døren  lukket og hun ville ikke kunne komme ind igen før de vælger at lukke hende ind. 

Anonym skriver:

Her er den store forskel at dit barn kan komme ind igen når hun kan opføre sig ordentligt. 

Her bliver døren  lukket og hun ville ikke kunne komme ind igen før de vælger at lukke hende ind. 

Ja, det er jeg klar over mit svar var også primært til den bruger der ikke kunne se sammenhængen mellem dårlig opførsel og at blive sendt væk  

Jeg synes også situationen med din datter lyder lidt ude af proportioner. Jeg er ikke sikker på jeg selv ville gøre en masse ud af det. Jeg havde nok kørt hjem og lige summet over det, og næste dag hvor jeg var faldet til ro, havde jeg spurgt den pågældende hvad der var sket og hørt sagen fra hans side. Jeg tror måske det havde udartet sig lidt mere nede på jorden på den måde og så havde jeg tilkendegivet mine følelser omkring det hvis det viste sig at være helt korrekt, hvad din datter også har fortalt. Og ellers ikke mere. Går ikke udfra hun særlig tit er i situationer hvor hun skal irettesættes skarpt, taget hendes alder i betragtning  

Anonym skriver:

Her er den store forskel at dit barn kan komme ind igen når hun kan opføre sig ordentligt. 

Her bliver døren  lukket og hun ville ikke kunne komme ind igen før de vælger at lukke hende ind. 

Tillægsspørgsmål fordi jeg lige blev nysgerrig hvorfor kunne hun egentlig ikke gå ind igen selv? I vores bhv er der ingen låste døre, eller tunge døre som ungerne ikke selv kan betjene. Det eneste der er "børnelåst" er lågen ud til p pladsen  

Mor11 skriver:

Tillægsspørgsmål fordi jeg lige blev nysgerrig hvorfor kunne hun egentlig ikke gå ind igen selv? I vores bhv er der ingen låste døre, eller tunge døre som ungerne ikke selv kan betjene. Det eneste der er "børnelåst" er lågen ud til p pladsen  

Der er en ekstra lille legeplads i vores børnehave som er helt lukket af hele vejen rundt som støder op i mod den stue de var på. Døren er en havedør der kun kan åbnes inde fra så vidt jeg har set. 

Og vis hun havde kunne 

ville hun ikke gå ind da hun har fået af vide at hun ikke må og skal blive siddende der ude ind til de siger noget andet hun er ikke en engel men hun er heller ikke barnet der ofte sætter sig mod en voksen. 

AnoMor skriver:

Barnet lærer at der er konsekvenser ved sine handlinger. I ts tilfælde ved ikke at sidde ordenligt ved bordet når man spiser. 

For at tage en timeout i gangen eksempel herhjemme. 

Min søn sidder og leger med sin mad. Jeg beder ham lade være. Han fortsætter. Beder ham igen om at lade være og siger til ham at hvis han ikk stopper nu så kan han gå ud i gangen og sidde. Han stopper stadig ikke så jeg følger ham ud i gangen og han protesterer med gråd fordi han er gal. Max 2 min efter henter jeg ham og vi snakker om tingene og krammer og kysser og så er den skid slået. 

Han lærer konsekvensen ved ikke at høre efter hvad der bliver sagt. Og de 2 minutter tager han ikke skade af den ene gang om måneden det måske sker. 

Af ren nysgerrig og undren (da vi to opdrager i øst og vest), hvordan ved du at han græder fordi han er gal? Kan det ikke lige så godt være fordi han føler sig misforstået?

Hvis min datter leger med maden derhjemme spørger jeg om det er fordi hun er mæt og starter en dialog i stedet for at “diktere” at hun skal lade være - derfor kan det være svært for mig at forstå, hvorfor man mener den “hårde” opdragelse er bedre? Er det fordi du/i mener at barnet får mere pli af det?

grinny skriver:

Af ren nysgerrig og undren (da vi to opdrager i øst og vest), hvordan ved du at han græder fordi han er gal? Kan det ikke lige så godt være fordi han føler sig misforstået?

Hvis min datter leger med maden derhjemme spørger jeg om det er fordi hun er mæt og starter en dialog i stedet for at “diktere” at hun skal lade være - derfor kan det være svært for mig at forstå, hvorfor man mener den “hårde” opdragelse er bedre? Er det fordi du/i mener at barnet får mere pli af det?

Fordi jeg kender mit barn. Og kan tydeligt høre forskel på hans gråd. Og der er ikk noget at misforstå ved “lad være at leg med din mad” ?  

Min søn er 4 år. Han siger hvis han ikk kan spise mere. Da han var mindre og ikke havde lært at udtrykke sig verbalt endnu. Så gjorde jeg også næsten som du. Fortalte man ikke måtte lege med maden. Og spurgte så også om det var fordi han ikk kunne spise mere. 

Vil ikk sige det handler om pli. Jeg synes jo slet ikk det er en hård opdragelse. Jeg er bare konsekvent og det synes jeg personligt er vigtigt at man er så han lærer konsekvenser ved sine handlinger og kommer til at kunne begå sig i det offentlige rum. 

Jeg har en nevø og niece på 7 og 10 år. De er blevet opdraget meget blødt og uden konsekvenser. Og de har bare ingen forståelse for det offentlige rum. De leger stadig med maden, selv når de er ude på restauranter. Karter rundt på stolen, ligger sig ned hvis det er bænke osv. Min søn på 4 år opfører sig pænere når vi er ude end det gør. Og jeg mener at det handler om at han har lært af at få konsekvenser. 

Jeg blev som barn opdraget af en mor, der kunne råbe noget så gevaldigt, men som aldrig sendte mig alene væk. Hun kunne godt blive sur og satte også grænser, men jeg blev ikke sendt ind på mit værelse eller ud på gangen. Så døde min mor, og min far tog over med en hel anderledes opdragelsesstil med timeouts og hele molevitten. Og det lærte mig en ting: at sådan vil jeg ikke selv opdrage mit barn. Min datter kan være en lille terror til tider, men det er mit job som forælder at rumme hende og vise, at det er hendes opførsel, ikke hende, som jeg ikke vil have. 

Fandt lige det her citat fra Jesper Juul: 

" Jesper Juul: Time out – det er sgu Fandens værk. I virkeligheden er der tale om en skammekrog. Problemet er, at det er ham den lille ”trold”, I sender ind på værelset. Endnu engang siger I til ham: ”Du er ikke velkommen her hos os,” og Christoffer samarbejder jo med jer og siger med sit fornuftige jeg: ”Ja, det er mig, der er noget galt med.” Men han har brug for, at I inviterer den side af ham ind i familien, så I kan finde ud, hvad det er, det handler om. Hvis I endelig skal bruge time out, så tag en fælles time out, hvor både barn og voksen sætter sig hen på sengen og tier stille, indtil I har noget fornuftigt at sige."

(https://www.alt.dk/boern/son-er-rasende-pa-mig)

fehår skriver:

Jeg blev som barn opdraget af en mor, der kunne råbe noget så gevaldigt, men som aldrig sendte mig alene væk. Hun kunne godt blive sur og satte også grænser, men jeg blev ikke sendt ind på mit værelse eller ud på gangen. Så døde min mor, og min far tog over med en hel anderledes opdragelsesstil med timeouts og hele molevitten. Og det lærte mig en ting: at sådan vil jeg ikke selv opdrage mit barn. Min datter kan være en lille terror til tider, men det er mit job som forælder at rumme hende og vise, at det er hendes opførsel, ikke hende, som jeg ikke vil have. 

Fandt lige det her citat fra Jesper Juul: 

" Jesper Juul: Time out – det er sgu Fandens værk. I virkeligheden er der tale om en skammekrog. Problemet er, at det er ham den lille ”trold”, I sender ind på værelset. Endnu engang siger I til ham: ”Du er ikke velkommen her hos os,” og Christoffer samarbejder jo med jer og siger med sit fornuftige jeg: ”Ja, det er mig, der er noget galt med.” Men han har brug for, at I inviterer den side af ham ind i familien, så I kan finde ud, hvad det er, det handler om. Hvis I endelig skal bruge time out, så tag en fælles time out, hvor både barn og voksen sætter sig hen på sengen og tier stille, indtil I har noget fornuftigt at sige."

 

(https://www.alt.dk/boern/son-er-rasende-pa-mig)

 

Jeg er vokset op med timeouts og er blevet sendt på værelset, gangen, sågar ud på toilettet nogen gange. Det lærte mig konsekvenser og respekt for de voksne. Og det er samme metode jeg bruger. For ja selvom jeg synes det var super nederen og jeg blev rasende. For lærte og forstod jeg hurtigt hvorfor. Jeg ville 100 gange hellere sættes i time out end opleve at min mor råbte. Det kunne jeg ikke lide, hvorfor jeg heller aldrig råber af min dreng. 

Det handler ikke om at jeg ikke kan rumme mit barn. Langt fra. For det kan jeg. Det handler om at han skal lærer at handlinger har konsekvenser. 

HUSK at holde den gode tone og respekter retningslinjerne her inde 

rigtig god aften til jet alle 

AnoMor skriver:

Fordi jeg kender mit barn. Og kan tydeligt høre forskel på hans gråd. Og der er ikk noget at misforstå ved “lad være at leg med din mad” ?  

Min søn er 4 år. Han siger hvis han ikk kan spise mere. Da han var mindre og ikke havde lært at udtrykke sig verbalt endnu. Så gjorde jeg også næsten som du. Fortalte man ikke måtte lege med maden. Og spurgte så også om det var fordi han ikk kunne spise mere. 

Vil ikk sige det handler om pli. Jeg synes jo slet ikk det er en hård opdragelse. Jeg er bare konsekvent og det synes jeg personligt er vigtigt at man er så han lærer konsekvenser ved sine handlinger og kommer til at kunne begå sig i det offentlige rum. 

Jeg har en nevø og niece på 7 og 10 år. De er blevet opdraget meget blødt og uden konsekvenser. Og de har bare ingen forståelse for det offentlige rum. De leger stadig med maden, selv når de er ude på restauranter. Karter rundt på stolen, ligger sig ned hvis det er bænke osv. Min søn på 4 år opfører sig pænere når vi er ude end det gør. Og jeg mener at det handler om at han har lært af at få konsekvenser. 

Jeg kender jo slet ikke din søn, jeg er bare af den holdning at kommunikation kommer man længst med, sådan er jeg selv opdraget og sådan opdrager jeg også min datter.

Det eksempel du giver på din niece og nevø er slet ikke noget jeg har oplevet med andre børn det bliver opdraget “blidt”. Min datter er lige knapt 3 og ved godt man sidder og spiser med de andre børn i børnehaven eller os derhjemme, men det er simpelt læring ved at se os tænker jeg?

Måske vi har været mega heldige at få et barn der bare hører efter, men i de 3 år har vi aldrig skulle hæve stemmen, irettesætte hende eller andet - kommunikeret når hun skulle teste kattens hale, men så har hun også forstået det når vi har sagt det gør ondt på katten.

Tror det er svært at sætte sig ind i de forskellige opdragelsen i forskellige familier for man kender jo for det meste kun sit eget barn