Børnehave var det i orden?

grinny skriver:

Det handler helt sikkert om vores personligheder hver især. Jeg er født med den største pose tålmodighed der findes og næsten intet kan få mig op i det røde felt! 

Jeg har heller ikke læst mig til mor rollen, det er bare sådan det er herhjemme - igen har vi nok også bare været heldige med Aya som har fået samme rolige sind som mig.

Mit minus er, som skrevet, at jeg har svært ved at forstå hvorfor andre synes den “hårde” opdragelse er bedre - men også derfor jeg spørger undrende ellers bliver jeg jo aldrig klogere 

Hehe, jeg tror at hvis man ytre at den "hårde" (hader det ord) metode er BEDRE, så er det fordi man ligeså lidt som folk i den anden lejr, har forstået det der med forskellige personligheder  

Jeg synes personligt ikke min måde er bedre. Jeg synes bare den virker og giver mening i mit og mine ungers liv. Og det er det jeg kan tage udgangspunkt i hvis folk spørger om råd, eller jeg skal beskrive hvordan vi gør osv. Men jeg ville aldrig påstå at en andens metode ikke var ligeså effektiv, på hendes børn, i deres hjem, for det er det da helt sikkert hvis hun siger det. 

Det gode ved en side som baby.dk er helt klart at når man spørger, så får man råd fra alle mulige typer forældre, og så kan man sortere i hvad der minder mest om, og passer bedst til ens egen intuition og temperament. Men det dårlige kan så være, at folk der netop ikke forstår at vi er forskellige, tror at de sidder med den endegyldige sandhed og så opstår tråde som denne 

Hvis dét er 100% rigtigt, var jeg flippet! 

Mest over pædAgogens arrogance!

Har ts snakket med leder???

Hvad fandt du ud af? 

Det handler helt sikkert om vores personligheder hver især. Jeg er født med den største pose tålmodighed der findes og næsten intet kan få mig op i det røde felt! 

Jeg har heller ikke læst mig til mor rollen, det er bare sådan det er herhjemme - igen har vi nok også bare været heldige med Aya som har fået samme rolige sind som mig.

Mit minus er, som skrevet, at jeg har svært ved at forstå hvorfor andre synes den “hårde” opdragelse er bedre - men også derfor jeg spørger undrende ellers bliver jeg jo aldrig klogere 

Kom blot til at tænke at ens børn måske ofte  minder om far eller mor.. og at man derfor kan relatere til hvad der sker i hovedet på dem.

At dit barn er meget tålmodig og rolig og du også selv er det, gør måske at du har svært ved at forholde dig til mere temperamentsfulde voksne og børn... det er jo måske også derfor din Metode ikke altid virker.. men fungerer mht dit barn.

Anonym skriver:

Mange tak for svar det er pracis sådan jeg har det. 

Jeg har kort snakket med ledern idag og da jeg sporte ind til om det var en normal staf de bruge gjorder hun klart at det var det apselut ikke. 

Hun vil få snakket med de pågældende pædergoger og få et overblik over hvad der er sket og så kontakte mig igen.

 

Er lederen vendt tilbage??

Anonym skriver:

Jeg henter mine børn i deres børnehave idag og så fortæller min 5 årig pige mig at hun var kommet til at ramme en dreng med albuen på kinden og så har den ene pædagog taget hende og sat hende uden for og lukket døren hvor hun fortæller at hun var rigtig ked af det og græd og græd og hun osse frøs når hun sad alene uden for dette skete da de sad og spiste så de andre har kunne se hende ud af vinduet. 

Der var ingen pædergog der kom og fortale mig dette så jeg gik hen og spurte den pågældende pædergog om dette og fik svaret at så må jeg jo lære mit barn at sidde ordenligt ved bordet og ikke at slå. Og da jeg sagde det syntes jeg ikke er iorden fik jeg af vide at det måtte jeg jo snakke med hans leder om.

Sagde at så må jeg jo gøre det og de ikke kommer i morgen og så fik jeg en anden pædergog til at ligge en seddel til lederen om hun skulle ringe til mig. For må da indrømme jeg er sur. Selvfølgelig må min barn ikke slå og skal have dette af vide! Men man sætter da ikke barnet uden for og lukker døren! Eller er jeg helt forkert på den?

 

Jeg fik osse sagt at børn ikke har godt af at blive sat alene ud og fik svaret at børn heller ikke har godt af at blive slået af andre. 

Må indrømme jeg synes det er ok at sætte grænser når de ikke er rolige ved bordet. Og mine får også time out når dette hænder. 

AnoMor skriver:

Så du sender aldrig dit barn ind på værelset? Du lader bare ungen gøre præcis som det har lyst til altid?  

Mit barn er ALDRIG blevet sendt på værelset . Og det bliver det heller ikke . Her taler vi om tingene . Vi snakker om hvad der er rigtig og forkert men ingen bliver sendt væk . 

Mor11 skriver:

Men mon ikke også det netop handler en del om os som forældre? Altså vores personligheder? Jeg har altid sagt at man ikke kan være forældre udfra en bog, fordi ens forældreskab skal være naturligt. Ellers bliver det svært og kunstigt, hvis man skal gå og forstille sig udfra noget man har læst vil være godt - men er utrolig langt fra hvad ens intuition siger.  De veninder jeg har som er det man vil kalde ifavnske, er helt bestemt født med et helt andet temperament, tålmodighed og "gemyt" end jeg. Så det falder dem naturligt og jeg tror ingen af dem har læst sig til at ville være forældre på den måde. Det er bare naturligt for dem, og hvis deres unger slægter dem på, så matcher det sgu nok meget godt det virker i hvertfald fint og det samme gælder nok den anden vej rundt med mig og mine børn. Ikke at jeg er kæft trit og retning typen overhovedet , men jeg har klart ikke den samme tilgang og tålmodighed rent intuitivt , og de gange hvor jeg har forsøgt med en anderledes blødere indgangsvinkel til konflikter, i min tid som mor der skulle lære at håndtere den slags med første barn, der har det været ren katastrofe og kun trukket konflikten endnu længere ud. Måske fordi mit barn ikke respondere særlig godt på den metode, måske fordi det er mig og barnet kunne mærke at det "ikke var mig". Jeg ved det ikke. Men jeg er klart kommer frem til at min egen intuition med egne børn klart fungerer bedst for alle parter. Og det hviler jeg i, på mit nu 8. År som mor til nogen dejlige elskværdige unger men jeg kan nu sagtens sætte mig ind i at opdrage anderledes end jeg selv gør  

Åhh hvor er jeg enig her ... 

Det er SÅ vigtig en pointe, at vi som mennesker og typer er forskellige. 

Og det kommer jo netop også til udtryk i vores opdragelse. 

Man kan tale for og imod fx. timeout, spørger man den ene ekspert er det et no go spørger man den anden er det vejen frem. 

Vi ER forskellige og vi SKAL gøre tingene forskelligt, det giver også forskellige mennesker fremadrettet. 

Fællesnævner er selvfølgelig, at vi elsker vores børn, og gør det vi hver især mener er det rigtige. 

Til tr, om det der er sket er rigtig eller forkert i andres øjne er egentlig ikke vigtigt. I føler det forkert, så har i som mennesker lov at reagere på det, og tage en snak om det med børnehaven, hvordan dit datter har oplevet det, hvad man ellers kunne have gjort mv. 

grinny skriver:

Det handler helt sikkert om vores personligheder hver især. Jeg er født med den største pose tålmodighed der findes og næsten intet kan få mig op i det røde felt! 

Jeg har heller ikke læst mig til mor rollen, det er bare sådan det er herhjemme - igen har vi nok også bare været heldige med Aya som har fået samme rolige sind som mig.

Mit minus er, som skrevet, at jeg har svært ved at forstå hvorfor andre synes den “hårde” opdragelse er bedre - men også derfor jeg spørger undrende ellers bliver jeg jo aldrig klogere 

Jeg kom til at tænke på denne tråd, da jeg lige så en lærer efterlyse, at forældre opdrager deres børn.

Jeg håber virkelig ikke, jeg træder nogen over tæerne, for det er ikke min hensigt.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg selv ville gøre, netop fordi jeg ikke har børn.

Så vidt jeg husker, har mine forældre ikke sendt os udenfor.

Men efter at have læst denne tråd, spurgte jeg min mor. Hun og jeg er enige om, at jeg og mine søskende ikke har fået en hård opdragelse, men mine forældre satte grænser, og vi vidste, hvor grænserne gik. 

Jeg håber ikke, du bliver stødt over, at det er dig, jeg spørger, for du gør det sikkert helt fantastisk i forhold til din lille pige.

Men hvad er en "hård" opdragelse for dig?

Hvad tænker du, når du læser Lines indlæg om, at hun ind imellem har været nødt til at fjerne en elev fra en situation.

Og hvad tænker du om kollektive beskeder?

Når dit barn bliver større, kan du så finde på at sige til hende, at hun skal høre efter, hvad læreren siger i skolen og gøre, som der bliver sagt? - det skal selvfølgelig være rimeligt, som "sæt jer ned, ti stille og slå op på side 4" 

Jeg håber virkelig, at du modtager spørgsmålet i samme ånd, som det er sendt.

Jeg bliver jo heller ikke klogere, hvis jeg ikke spørger.

Jeg kom til at tænke på denne tråd, da jeg lige så en lærer efterlyse, at forældre opdrager deres børn.

Jeg håber virkelig ikke, jeg træder nogen over tæerne, for det er ikke min hensigt.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg selv ville gøre, netop fordi jeg ikke har børn.

Så vidt jeg husker, har mine forældre ikke sendt os udenfor.

Men efter at have læst denne tråd, spurgte jeg min mor. Hun og jeg er enige om, at jeg og mine søskende ikke har fået en hård opdragelse, men mine forældre satte grænser, og vi vidste, hvor grænserne gik. 

Jeg håber ikke, du bliver stødt over, at det er dig, jeg spørger, for du gør det sikkert helt fantastisk i forhold til din lille pige.

Men hvad er en "hård" opdragelse for dig?

Hvad tænker du, når du læser Lines indlæg om, at hun ind imellem har været nødt til at fjerne en elev fra en situation.

Og hvad tænker du om kollektive beskeder?

Når dit barn bliver større, kan du så finde på at sige til hende, at hun skal høre efter, hvad læreren siger i skolen og gøre, som der bliver sagt? - det skal selvfølgelig være rimeligt, som "sæt jer ned, ti stille og slå op på side 4" 

Jeg håber virkelig, at du modtager spørgsmålet i samme ånd, som det er sendt.

Jeg bliver jo heller ikke klogere, hvis jeg ikke spørger.

 

Man må ALTID spørge  

Skulle lige skimte tråden igen - den er ved at være gammel jo, eller jeg er 

For mig er “hård” (jeg bryder mig ikke om at dele  opdragelse om i hård og blid og derfor “.” ) opdragelse en opdragelse hvor børnene ikke bliver hørt men bare skal rette ind når mor, far eller læren siger at sådan er det. Jeg mener og tror på, at børn godt kan lære hvordan verdenen fungere uden det skal “dikteres”.

Et eksempel: Aya må ikke røre ved varme gryder derhjemme, jeg siger “Aya gryden er meget varm og derfor vil jeg gerne have du sidder længere væk fra den - du må stadig gerne sidde på bordet” det gør - hjemme hos os i hvert fald - at jeg ikke kommer i diskussion med hende om den gryde er varm eller ej. 

Det kunne f.eks. og være ved sengetid at Aya gerne vil læse en bog mere men jeg har sagt kun 2 bøger - hun bliver ked fordi hun i forvejen er ved at være godt træt - jeg siger “Aya jeg kan godt forstå du gerne vil læse mere, men nu er det sengetid og vi kan læse denne bog i morgen og så vil jeg i 10 ud af 10 tilfælde tilbyde hende et kram eller at falde i søvn i mine arme (hvis det er det hun har brug for)

Jeg kan kun snakke ud fra vores egen situation hjemme hos os men vi oplever aldrig sammenstød fordi Aya føler sig hørt og hun ved vi altid er der til at give en krammer - vi er aldrig bestemte på den der “jeg er forældre jeg bestemmer-måde”

I børnehaven ved hun godt hvordan man opfører sig og at der er visse regler - vi får kun ros og jeg tror på, at det er fordi hun er et meget afbalanceret menneske.

I forhold til Line’s eksempel kan jeg godt se at der kan opstå problemer hvor man må skille ad og jeg kan forstå hvorfor man må sende ud for døren - lige der mener jeg dog at det viser et stort problemer med få hænder og mange børn i klasserne. Måske Per på 8 år har slået Jens - og selvfølgelig skal Jens trøstes - men overvej lige at være Per som bliver smidt ud for døren, overladt til sig selv med nogle følelser han helt sikkert ikke selv forstår, det må ikke være sjovt! Men igen - jeg forstår godt hvorfor det er løsningen at sende “problemet” ud for at få ro.

Sidst vil jeg lige tilføje at Aya SELVFØLGELIG skal lytte efter både i børnehaven og i skolen, det bliver ikke sådan at jeg aer hende med hårene og siger det er da også synd for dig jeg tror bare på, at vi med den “blide” opdragelse giver hende et godt fundament at bygge videre på så hun hviler i sig selv og ved at man skal have forståelse for andre, respektere andre og være et ordenligt barn generelt.

Tror ikke nødvendigvis det er den “hårde” opdragelse der giver det.

Langt svar, håber du kommer igennem