Abracadabra skriver:
Hjemme hos os kunne man også godt blive sendt fra bordet, hvis man gav sin søster en albue i øjet. Og mit fokus ville i første omgang være at trøste hende med det blå øje.
For det første, så var det kinden
For det andet, siger pigen selv det ikke var med vilje. Hvis pædagogen havde brugt et øjeblik på undersøge hvorfor det var sket, ville det hele kunne være løst med "hov, jamen det var da også uheldigt, prøv at sid med albuene nede (eller hvad man nu synes)" imens vedkommene rejste sig og gik hen til børnene og så kunne det andet barn trøstes. Eller man kunne gøre det i omvendt rækkefølge, det er sådan set ligegyldigt.
Fint at du synes straf og social isolation er udemærkede måder at opdrage på (som i ts eksempel) Jeg synes det er at begå psykisk vold mod et andet menneske. Og tilmed et barn, der ikke har gjort det med vilje (og sikkert i forvejen er ked af dét)
At man "stopper ulykken" ved at skille to ad, som er havnet i en konflikt (hvad enten kun den ene eller begge er aktive), som du beskriver, er en helt anden sag. (Her læser jeg så at man ikke bliver sendt ind på et lukket værelse, men blot bliver fjernet tilstrækkeligt fysisk til at der kan komme ro på situationen. Og at begge parter for øvrigt hurtigst mulig får hjælp til at klare situationen og relaterede følelser)
Anmeld
Citér