Børnehave var det i orden?

Anonym skriver:

Så lad være. Jeg kalder i øvrigt ikke dig for en dårlig mor, men specikke opdragelsesmetoder for dårlige. Der er forskel.

Men det er da også den nemme løsning at undlade og give svar - kan kun forestille mig, at det ligeledes må være fordi det faktisk er noget nær umuligt at beskrive det pædagogiske element af at sende børn væk.

God aften.

Du kalder mine opdragelsen metoder dårlige = dårlig mor og mega respektløst. Så nej der er ingen forskel. 

Og kunne sagtens give dig et svar. Men igen. Gider ikk diskuterer med en der ikke kan stå ved dine egne holdninger og i stedet gemmer sig bag anonym funktionen. Så nemt er det. 

AnoMor skriver:

Du kalder mine opdragelsen metoder dårlige = dårlig mor og mega respektløst. Så nej der er ingen forskel. 

Og kunne sagtens give dig et svar. Men igen. Gider ikk diskuterer med en der ikke kan stå ved dine egne holdninger og i stedet gemmer sig bag anonym funktionen. Så nemt er det. 

Det er fint - dine hidtidige svar taler for sig selv. I øvrigt er det da fuldstændigt irrelevant, om jeg er anonym eller ej. Indholdet ændrer sig ikke.

AnoMor skriver:

Du kalder mine opdragelsen metoder dårlige = dårlig mor og mega respektløst. Så nej der er ingen forskel. 

Og kunne sagtens give dig et svar. Men igen. Gider ikk diskuterer med en der ikke kan stå ved dine egne holdninger og i stedet gemmer sig bag anonym funktionen. Så nemt er det. 

Vil du så forklare mig, de pædagogiske tanker bag dét at sætte et barn udenfor døren? 

Åh jeg synes det er dybt bekymrende den laisser faire opdragelses metode der er begyndt at bliver forældres favorit.

Hvis et barn slå et andet i en situation hvor man sidder og spiser madpakker, skal der sku da være en konsekvens, det er dælme snart svært at være pædagog i dagens Danmark, børnene kommer fra hjem hvor de ikke har fået noget som helst opdragelse, og mange aner ikke hvordan man begår sig i fællesskabet fordi de er omdrejningspunktet derhjemme. 

Puha, vi have selv problemer med pædagogerne der ikke "turde" være bestemte, i forbindelse med toilettræning hvilket gjorde af vores søn fik lov at bestemme at han ikke havde lyst til at gå på toilettet på trods af at han var 100%renlig og havde styr på det, det var udelukkende er spørgsmål om at kræve at han skulle op og sidde på toilettet, hvilket de ikke turde, men da han gik i vuggestue, var det slet ikke et spørgsmål så der kom han op ligesom alle andre uden problemer, holy moly nogen gange er man altså nødt til at tegne kridtstregen op og viser der er forskel på at være barn og voksen, man er IKKE lige 

Anonym skriver:

Det er fint - dine hidtidige svar taler for sig selv. I øvrigt er det da fuldstændigt irrelevant, om jeg er anonym eller ej. Indholdet ændrer sig ikke.

Tænk engang. Du skulle forestille at være et voksent menneske. Men man kan da få sine tvivl efterhånden med den respektløshed overfor andre mennesker. 

AnoMor skriver:

Tænk engang. Du skulle forestille at være et voksent menneske. Men man kan da få sine tvivl efterhånden med den respektløshed overfor andre mennesker. 

Ej, nu stopper du.

Jeg går efter bolden (for at udpensle det: opdragelsesmetoder) og ikke manden (dig som person).  Du angriber min person, mit valg af anonymitet, mm. 

At man skriver, at man respekterer andre er altså ikke ensbetydende med, at man faktisk gør det i praksis.

Sandratoft skriver:

Vil du så forklare mig, de pædagogiske tanker bag dét at sætte et barn udenfor døren? 

Barnet lærer at der er konsekvenser ved sine handlinger. I ts tilfælde ved ikke at sidde ordenligt ved bordet når man spiser. 

For at tage en timeout i gangen eksempel herhjemme. 

Min søn sidder og leger med sin mad. Jeg beder ham lade være. Han fortsætter. Beder ham igen om at lade være og siger til ham at hvis han ikk stopper nu så kan han gå ud i gangen og sidde. Han stopper stadig ikke så jeg følger ham ud i gangen og han protesterer med gråd fordi han er gal. Max 2 min efter henter jeg ham og vi snakker om tingene og krammer og kysser og så er den skid slået. 

Han lærer konsekvensen ved ikke at høre efter hvad der bliver sagt. Og de 2 minutter tager han ikke skade af den ene gang om måneden det måske sker. 

Anonym skriver:

Ej, nu stopper du.

Jeg går efter bolden (for at udpensle det: opdragelsesmetoder) og ikke manden (dig som person).  Du angriber min person, mit valg af anonymitet, mm. 

At man skriver, at man respekterer andre er altså ikke ensbetydende med, at man faktisk gør det i praksis.

Anonym skriver:

Du respekterer da absolut heller ikke min opdragelsesmetode ved at trække curling-kortet. 

Og nej, jeg mener, at det tangerer psykisk vold, så du har helt ret - det kan jeg ikke respektere. Præcis som jeg ikke kan respektere forældre, der råber af deres børn, lader deres børn græde sig i søvn, mm. Så nej - i mit hoved er ikke al slags "opdragelse" ok.

Hvad er det lige præcis, du tror, der sker oppe i hovedet på et lille barn, når det sendes væk? At det mirakuløst får en åbenbaring om, at det fx ikke må slå, mens det ulykkeligt står alene og græder? Det giver jo ingen mening. Hvad er det pædagogiske element lige præcis? 

I mit hoved - ingen. Det er nemt, men det løser jo ingenting. Det er straf uden mening. Og på den led har du ret. Jeg straffer ikke mine børn. Jeg opdrager, guider og vejleder. Utroligt nok står jeg sjældent i situationen, da min 4-årige har forstået, hvorfor man opfører sig pænt fx når vi alle spiser. Fordi det har jeg lært hende. Uden straf.

Jeg synes faktisk det giver helt fint mening ift at lære at indgå i sociale relationer, at hvis man ikke følger spillereglerne, så kan man ikke være en del af det, da det ødelægger det for alle andre. Det handler meget simpelt om at lære at man ikke er verdens navle. Selvfølgelig sender man ikke en 2årig væk der har slået, der er man i fasen hvor man er ved at lære alt det basale..

Men en 5årig som TS skriver om.. en 5 årig ved godt hvad der er rigtigt og forkert, acceptabelt og uacceptabelt i utrolig mange henseender. Hvis ikke, så har man i mine øjne fejlet i sin opdragelse min 4,5 årige bliver også sendt på værelset hvis hun opfører sig uacceptabelt ift fællesskabet. Hun får et par chancer, men derefter så må man gå, indtil man er parat til at være en del af fællesskabet hvor alle skal kunne være og have det rart. Det sker dog yderst sjældent. Hun har netop forstået at jeg mener det. Men når det sker, så har hun også fuld forståelse for hvorfor hun blev sendt væk og hvad der skal til for at hun kan komme og være med igen. - her bliver man sendt på værelset, eller fulgt der ind, og får at vide man kan komme retur når man er klar på at være sammen med os andre uden at - slå, råbe eller hvad det nu er. Der er ingen tid på, så hvis hun selv vurderer at hun er klar med det samme, så kommer hun bare og det er helt ok, såfremt adfærden er stoppet  

Min datter skal starte i førskole om 6,5mdr! Hun skal død og pine have lært hvordan man opfører sig i et fællesskab, når hun starter i skole. Det er helt essentielt hvis lærerne skal have lov at udføre deres lærergerning og ikke lege børnehavepædagoger de første par år af deres skolegang, som man desværre hører om er nødvendigt ret ofte og ret langt op i klassetrinene.

Når jeg spørger mit barn viser hun 5 fingre så vil tro 5min og er enlig ret ligeglad med hvor længe det var og om det var koldt eller varmt som alle har travlt med. jeg syntes ikke på nogen måde dette er i orden. Jeg har ikke hørt mere  mere fra ledern idag hun ville ellers ringe tilbage. Og vis jeg ikke skulle have været på kursus på mandag var de heller ikke kommet af sted der. Jeg kan ikke sende dem af sted uden jeg har en knude i maven.

Men tak for svar alle dem der har svaret nu vil jeg tage resten med børnehaven.