Hvor længe skal lektier tage ?

Anonym skriver:

Hvis vi sætter uret til 15 minutter får hun måske læst 3 sætninger, og det giver hende ikke noget. (Hun går på læsehold derudover) For så brokker hun sig endnu mere, og trækker tiden endnu mere netop for at undgå at få læse hele tiden (Som en 8 små sætninger med 3 spørgsmål til) Sætningerne er på max 5-6 ord og ordene er på 2 og 3 bogstaver. Så vi synes ikke der skal læses mindre end minimum den side hver dag. 

Og det samme med matematikken. hun har fået en ekstrabog fordi den ene gang om ugen hun ellers lavede lektier gav ikke noget. Hun kan ikke f.eks. 10-3 uden at skulle bruge en taltavle og det lære hun ikke ved. Det kan vi se. Hun kan sagtens, hun gider bare ikke fordi tablet, tv, leg osv er sjovere. 

Men når man bliver drillet i skolen over man ikke kan de små regnestykker eller læse ord på 2-3 bogstaver så er vi nød til at træne mere intensivt her hjemme på det. Og det er jo så det der ofte tager over 2 timer i alt. 

Vi har fortalt at hvis hun bare hænger i og tager det stille og roligt og tager en af gangen så er hun hurtigere færdig, og vi sidder også sammen med hende når hun laver det. Men vi giver hende ikke svarene, og det er der hun bliver sur, fordi hun så selv skal sidde og regne det ud. 

Men vi retter igennem og er der fejl, forklare vi hvad fejlen er og hun skal prøve igen. Og det er faktisk ikke ret tit der er fejl i det. det kan være enkelte regnetsykker der er forkerte fordi hun har vendt tallene om f.eks. 

Når hun så laver tingene fortæller vi også det er rigtigt godt og at hun sagtens kan, og vi giver hende redskaber til at kunne regne tingene nemmere ud. F.eks 75-34 får vi hende til at skrive op på et papir ved siden af så hun netop får de små regnestykker der så hedder 5-4 og 7-3 så hun netop får dem trænet. 

Når hun så er færdig er hun jo også glad for at hun har lavet siden. men vejen der hen er ofte lang fordi hun ikke vil bruge tiden på det. Hvis vi siger 20 minutters matematik om dagen, får hun måske lavet 5 regnestykker og så kommer hun ingen vegne. Vi kan se fremskridt allerede, fordi hun bliver bedre og bedre til at regne i hovedet med de små regnestykker. Så det har en virkning, men det frustrere bare ofte at der skal så meget kamp til at få lavet den side. Fordi hun ikke mener hun kan. Og vi har lærens ord på hun kan godt de ting, og vi har også set at hun kan. 

 

Jeg er lærer. Jeg er helt uenig i, at en taltavle ikke er et okay eller endda nødvendigt redskab i 2. og 3. Klasse. Hvis det er det, der er brug for, er det væsentligt mere konstruktivt for hende end at tvinge hende til at tælle i hovedet eller på fingre. Og jo, børn lærer faktisk ved at bruge en taltavle. Eller gangetavle. Den er mindst lige så brugbar som at kunne tælle på fingre. Det handler om, at hun skal forstå metoden bag. Hvad går minus ud på - man har en sum og tager noget af den væk, hvad er tilbage. De små stykker automatiseres, så man ikke behøver tælle på fingre eller tavle med tiden. Du og jeg ved at 10-3 giver 7 - uden at vi behøver sidde og tælle eller regne. Det er automatiseret. Det bliver det også med tiden for jeres pige, hvis hun får lov at bruge de redskaber, der giver mening for hende.

Bliver hun drillet i skolen pga. hendes faglige standpunkt er ikke grund til at I skal træne mere intensivt. Det er da i langt højere grad grund til at læreren skal kigge på trivslen i klassen og eleverne skal lære, at alle ikke er ens, kan det samme eller ligner hinanden. Der skal gives plads til alle uagtet standpunkt. Og hvis man bliver drillet pga. fagligt standpunkt, kan trivslen i klassen ikke være særlig god. 

Drillerier bør aldrig være motivationsfaktor for intensiv træning. Det bør udelukkende være ønsket og lysten til at lære.

Ud fra det du skriver tænker jeg, at jeres pige er stresset og presset. Både af jeres forventninger og krav til hende og situationen med drillerier. Selvfølgelig skal I arbejde med hende og hjælpe hende med lektierne. Men pres er bare ikke vejen frem. 

Nu har jeg ikke læst hele tråden, men hvad siger jeres datter selv? Tænker at hun må kunne fortælle hvad hun føler og hvorfor hun har så meget modstand på lektierne. 

Så tænker jeg lyt til hende, anderkend hendes følelser og lav en aftale med læreren om lektierne for en periode. Hun lærer hurtigere af at have den rette indstilling med 3 ugers mindre lekter end 10 uger med modstand. 

Jeg tænker ikke at hun bare skal slippe for lektier, men mere at i finder den rigtige vej, for så tror jeg at hun kommer længst. 

Mht mobning, så er det noget de skal se på i klassen og det skal kædes sammen med at det er forkert at mobbe og ikke hende der er forkert fordi hun ikke er så dygtig fagligt - endnu. 

Håber at I får det løst 

Anonym skriver:

Matematikken er noget vi har bestemt hun skal lave hver dag, hun har fået en gammel ekstrabog fra hendes lære for netop at øve de simple regnestykker og opgaver, da den ene gang om ugen hun ellers lavede matematik hjemme ikke gav noget som helst. Selv 10 -3 kan hun gå helt i spåner over fordi hun skal tænke lidt til det. Og vi kunne se at det gik slet ikke at hun snart skal i 3 klasse og ikke kan være med på de små regnestykker uden at skulle sidde med en taltavle. 

Hun bliver drillet i skolen fordi hun netop ikke kan de ting hun skal kunne (Hun er bagud i skolegangen pga forskellige ting) Så derfor er det vigtigt vi får øvet hver dag. Og det er læren enig i. Derfor fik vi bogen, og nu laver hun en side i den hver dag. 

I dansk skal de læse 15 minutter men på de 15 minutter kan hun måske nå 4 linier fordi hun netop ikke gider bruge de 15 minutter intensivt, og jeg vil ikke forære hende alle ord, fordi vi ved hun godt kan. Det har både læren sagt og hun har også vist somme tider hun kan. 

Så hun kan nærmest ikke lave mindre end hun gør. Den side i matematikbogen er lidt forskellige hvor meget der er på den. Men i går var der 12 opgaver hvor hun skulle finde det halve eller dobbelte, af tal på mellem 1 og 100, en enkelt på 100 ellers var den højeste 20 som skulle dobles. og ellers mindre tal. Så vi synes jo ikke det er for meget der skal laves. 

Hvorfor må hun ikke bruge måltavle?

Lad hende da have en konkret måde at regne på, jeg har tit brugt hvad der er ved hånden.

Så som farveblyanter o.l. det gør matematik til noget visuelt. 

Der er givet rigtig mange fornuftige råd til kende til de mange indlæg, som jeg håber at du ikke pr. automatik blot vil blive ved med at afvise. Jeres nuværende tilgang til jeres datter virker tydeligvis ikke - det er tale om et barn som ikke trives, hverken hjemme eller I skolen - så der er vel virkelig en god grund til at lægge stædigheden på hylden og indse, at det er tid til at ændre adfærd for jer alle?

Hvordan roser du hende og er sammen med hende om noget, der ikke handler om kritik og præstationer? Hvordan bliver hun tanket op med selvværd - hvor henter hun sine successer henne? Her ville jeg prøve at lægge fokus den næste tid, for lige nu henter hun ikke noget positivt til sit selvbillede hverken hjemme eller i skolen. 

Og ja... hvis hun bliver drillet i skolen grundet faglige udfordringer, så er løsningen jo at få lærerne til at håndtere de sociale problemer i klassen - ikke at terpe den stakkels pige synder og sammen og derved bekræfte billedet af, at det er hende der er noget galt med. Og to timers lektioer hver dag for en 10-årig (efter mange timer i skole også), går jo stik mod al viden om, hvordan og hvor meget vi som mennesker kan holde til at skulle lære.

Dit sprog om hende, er i det hele taget meget irritabelt og utålmodigt - hun skaber sig, hun er doven, hun vil ikke, hun er bagude, hun får ikke nok ud af det, det hele skal hele tiden give noget... fokus er hele tiden på kritik og pres, på alt det hun ikke leverer i dine øjne. Var det ikke en mulighed at vende bøtten lidt. Hvad er hun god til? Hvad bidrager hun med positivt, både derhjemme og i klassen?

Hun trænger til en pause, det arme barn. Hvis hun er hårdt presset i snart sagt alle de sfærer hun bevæger sig i, så er det allervigtigste måske lige nu, at støtte hende, fremfor at skubbe hende yderligere mod kanten?

Jeg har læst alle jeres svar. Tak for dem. Jeg får.ikke så.meget ud af det fordi der ligger mange ting til.grund for hvorfor der gøres som der gør og det vil jeg ikke skrive her inde. Så Tak til jer der har skrevet gode råd. 

Matsør skriver:

Jeg er lærer. Jeg er helt uenig i, at en taltavle ikke er et okay eller endda nødvendigt redskab i 2. og 3. Klasse. Hvis det er det, der er brug for, er det væsentligt mere konstruktivt for hende end at tvinge hende til at tælle i hovedet eller på fingre. Og jo, børn lærer faktisk ved at bruge en taltavle. Eller gangetavle. Den er mindst lige så brugbar som at kunne tælle på fingre. Det handler om, at hun skal forstå metoden bag. Hvad går minus ud på - man har en sum og tager noget af den væk, hvad er tilbage. De små stykker automatiseres, så man ikke behøver tælle på fingre eller tavle med tiden. Du og jeg ved at 10-3 giver 7 - uden at vi behøver sidde og tælle eller regne. Det er automatiseret. Det bliver det også med tiden for jeres pige, hvis hun får lov at bruge de redskaber, der giver mening for hende.

 

Bliver hun drillet i skolen pga. hendes faglige standpunkt er ikke grund til at I skal træne mere intensivt. Det er da i langt højere grad grund til at læreren skal kigge på trivslen i klassen og eleverne skal lære, at alle ikke er ens, kan det samme eller ligner hinanden. Der skal gives plads til alle uagtet standpunkt. Og hvis man bliver drillet pga. fagligt standpunkt, kan trivslen i klassen ikke være særlig god. 

Drillerier bør aldrig være motivationsfaktor for intensiv træning. Det bør udelukkende være ønsket og lysten til at lære.

Ud fra det du skriver tænker jeg, at jeres pige er stresset og presset. Både af jeres forventninger og krav til hende og situationen med drillerier. Selvfølgelig skal I arbejde med hende og hjælpe hende med lektierne. Men pres er bare ikke vejen frem. 

Fuldstændig enig en taltavle, en tallinie, centicubes osv. er fantastiske redskaber når man arbejder med matematik - og det er absolut ikke en skam at anvende forskellige redskaber i slutningen af 2. klasse. 

Hvad der derimod er en skam, er at dræbe lysten til matematik. Og hvis der er noget der dræber, så er det, undskyld ordet, den gammeldags tilgang til matematik som blandt andet trådstarter synes at have, netop den hvor man terper færdighederne og "glemmer" det abstrakte og hele forståelsen af især titalssystemet (hvor taltavlen for resten er det meste fantastiske redskab til at skabe forståelse).

Jeg kunne nørde videre her med matematik, og især matematik i indskolingen, som jeg mener er den vigtigste periode for alle i forhold til troen på egne evner og glæden ved tal og matematik. Desværre er der for mange der oplever store nederlag og et pres som gør de tager afstand fra matematik og tror de er dårlige til matematik (og det bare fordi 10-7 ikke automatiseres med det samme). 

Og jeg får lidt ondt i maven over historien om en pige med åbenlyse udfordringer (har været i specialklasse det første skoleår), hvor rådene er en gammel (formodentlig remabog eller noget der ligner) og så en side om dagen med (formodentlig ikke uddannet matematiklærer) mor. Man kan sagtens lave et intensivt forløb fx med udgangspunkt i Ros Kuffert,  men det skal gøres professionelt og det skal gøres med et overskud så man også kan rumme de sure dage, og finde det sjove i at tale, tegne, lave, hoppe, danse og hvad ved jeg matematik. Matematik hjemme bør ikke være slavesider, men bør være at tale om tal, mængder, mønstre osv i hverdagen. Her hjemme fx har vi altid talt alt muligt, vi har talt om priser, vi adderer nummerplader, taler om palindromer på nummerplader, finder tiervenner, læser bøger om tal (taldjævlen  og anker Tidemanns bøger) osv. Aldrig og virkelig som i aldrig har jeg krævet de skulle lave en eneste side i en matematikbog her hjemme med mindre det var lektier givet af læreren (og det er heldigvis først sket da min datter kom i udskolingen). 

Nå det var matematikken - læsningen og dansk kunne jeg nørde lige så meget over  men min intention var bare at give dig ret...

Jeg har læst alle jeres svar. Tak for dem. Jeg får.ikke så.meget ud af det fordi der ligger mange ting til.grund for hvorfor der gøres som der gør og det vil jeg ikke skrive her inde. Så Tak til jer der har skrevet gode råd. 

Jeg har uendelig svært ved at forestille mig nogen årsag til, at din tilngang og  metode skulle være den rigtige for din datter.

Uanset, hvad det måtte skyldes, kan du da alligevel ikke se, at det du gør ikke fungerer? 

Anonym skriver:

Jeg har læst alle jeres svar. Tak for dem. Jeg får.ikke så.meget ud af det fordi der ligger mange ting til.grund for hvorfor der gøres som der gør og det vil jeg ikke skrive her inde. Så Tak til jer der har skrevet gode råd. 

Tænker lidt, at det er en mærkelig tilgang, at have når det i gør, tydeligt ikke er den måde jeres datter lærer.

Tænker at uanset alder, så må børn bruge de hjælpemidler, der skal til, for at løse en opgave. 

Jeg klapper eksempelvis stavelser stadig, i en alder af 30, da jeg har svært ved at lytte mig frem til stavemåde...

Tænker slet ikke så små børn med tvang skal trækkes gennem lektier, der skaber så store konflikter, som du beskriver. 

Og at du siger hun godt kan. Ja det kan hun måske tirsdag kl 10, men verden og hendes energi er altså en anden onsdag, og andre dage, og et presset menneske taber færdigheder, når de er presset. 

Hvas med at snyde og lege det ind? Lad hende læse på mælken, smøren osv 

Tælle æg i bakken når I tager nogle, og igen hvor mange der er tilbage...

Motivation kommer ikke ved pres og tvang.

Men ved leg og hygge.

Anonym skriver:

Jeg har læst alle jeres svar. Tak for dem. Jeg får.ikke så.meget ud af det fordi der ligger mange ting til.grund for hvorfor der gøres som der gør og det vil jeg ikke skrive her inde. Så Tak til jer der har skrevet gode råd. 

Jeg kan sagtes læse der er mere mellem linjerne end blot matematik og læsning. Det er selvsagt sparsomme oplysninger, men jeg læser noget med et barn, hvor der skal arbejdes ikke bare med faglige udfordringer, men i høj grad med udfordringer i forhold selvforståelse, rolle i klassen, vedholdenhed og accepten af, at det er de voksne, der sætter dagsorden, og ikke mindst en oplevelse af at samarbejde mellem alle parter er mest givtigt.

Jeg er her også miljøskadet, for jeg arbejder med indskolingen og jeg arbejder med specialklasser (og er endda også så uheldig så jeg både har linjefag i dansk og matematik og underviser i begge fag). Og der er noget der skurer i mine ører rent didaktisk og pædagogisk. Det er helt grundlæggende, at I (skolen og hjemmet) fortsætter af samme vej, og ikke er nysgerrige på, hvad kunne vi ændre for at opnå en større succes? Problemet bliver så og sige placeret i jeres datter, hvor jeg er vant til en tilgang, hvor problemet skal findes i den måde barnet/eleven bliver mødt. Det vil sige hvis en tilgang, en metode afføder udfordringer, så er det tilgangen/metoden, der skal justeres så den passer til barnet og til barnets muligheder for udvikling. Ikke omvendt hvor barnet skal justeres ned i en allerede defineret kasse. 

Med jeres datter ville jeg som det første adskille indsatserne. I har en indsats omkring det faglige, hvor jeres datter skal træne for at komme på niveau. Og så har I en indsats i forhold til noget omkring vedholdenhed, lytte og acceptere reglerne fra de voksne (hvor mange opgaver på hvor kort tid). Jeg ville aldrig blande de to ting sammen, når begge dele er en udfordring.

Så har I udover det også en anden udfordring, eller skolen har, og det er klassekulturen - ingen og jeg mener vitterlig ingen griner af nogle i mine matematiktimer - og ingen heller ikke læreren siger: nej det er forkert. Der bliver sagt, jo det er tæt på; kunne du forklare mig, hvordan du kom frem til det. For 10-7 der bliver 5 er mindst lige så interessant, hvis ikke mere end 10-7 der bliver 3. For det giver mig et indblik i, hvordan eleverne tænker tal og mængder - det er dræbende for en hver lyst til at lære, hvis man bliver grint af, drillet og ikke mindst får at vide, at det er forkert hver gang. 

I matematik afprøver I lige nu en metode, der hedder x antal opgaver (og formodentlig i en remabog eller noget tilsvarende) og I vil tage taltavlen fra hende (et redskab jeg som matematiklærer bruger dagligt, fordi den er fantastisk som redskab til at forstå titalssystemet, jeg bruger den både som lille og en stor hvor vi fysisk bevæger os rundt på den). Det viser hun med sine handlinger, at hun ikke vil (hun trækker tiden). Så er det man skal stoppe op og tænke, er der andre måder at nå målet? Jeg ville personligt med din datter, overveje om der kunne findes tid til et intensivt forløb med Ros kuffert (intensivt 4 dage om ugen af 20 minutter, hvor fokus er på titalssystemet, automatisering af regnestykker som man kan tage udgangspunkt i til regnestrategier, og hvor man har fokus på relationen og praktisk konkrete).

Læsningen, der ville jeg også overveje metode skift. Skulle I måske have fokus på skrivningen - det er langt lettere at skrive end det er at afkode. Når man skriver skal man "kun" kunne lydene og så sætte sammen. Når man læser skal man kunne lydene, sætte dem sammen, sætte dem i en sammenhæng og "gætte" historien. 

Og så ville jeg helt klart også arbejde med den anden side = vedholdenhed og reglerne. Men der ville jeg vælge noget som ikke er fagligt udfordrende. Det kan være puslespil, prik til prik, farve efter tal eller hvad jeg nu ved hun kan og vil de fleste gange. Og så ville jeg sætte tid på, tale med hende om: hvor meget tror du, at du kan nå, hvad er kriteriet for succes? Og så ville jeg starte med bolchepædagogik - en stjerne for hver succes, x-antal stjerner giver præmie - her hjemme er præmien i denne omgang en tur i Køge svømmehal. Succes/målet skal altid være formuleret positivt a la: jeg kan lægge puslespil uden pause i 15 minutter.

Måske du bare læser og tænker: hold da op hvorfor alt den skriv - vi gør det på den rigtige måde. Men ville håbe du ville stoppe bare et splitsekund og vælge den nysgerrige tilgang: er der mon noget, bare en lille bitte ting jeg kan ændre, så jeg sammen med min datter kan ændre fra fiasko til succes. 

Og så vil jeg håbe din datter møder lærere hver dag, hvor fx en taltavle ikke er forkert i matematik, og som også er nysgerrige på, hvordan rammerne kan ændres så din datter kan opleve succes hver evig eneste dag 

Anonym skriver:

Jeg har læst alle jeres svar. Tak for dem. Jeg får.ikke så.meget ud af det fordi der ligger mange ting til.grund for hvorfor der gøres som der gør og det vil jeg ikke skrive her inde. Så Tak til jer der har skrevet gode råd. 

Hvorfor forsøger du så ikke at skabe kontakt til de andre forældre med samme udfordringer? I må da kunne bruge hinanden til noget?