Hvor længe skal lektier tage ?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

21. juni 2018

Anonym trådstarter

Vaya skriver:

Som lærer siger min erfaring mig, at det med en tidsbegrænsning på lektierne fungerer skide godt for nogle elever og elendigt for andre. Jeg tror din pige lige i øjeblikket er i den sidste kategori. Jeg har elever som kan snildt kan spidse blyanter og lede efter viskelæder i 15 min, og så holder det jo ikke 

Hvis jeg var dig, ville jeg i stedet vurdere, hvad hun bør kunne nå på det kvarter, og så halvere mængden. Det skal være så lidt i starten, at hun nemt kan lave det og gerne på kortere tid. Hun skal have blod på tanden først, så kan mængden skrues op bagefter. Masser af ros!! Selv for de mindste ting! 

Ingen har efter min mening gavn af at kæmpe 1-1,5 timer med ekstra mat. Skru igen mængden helt ned, måske bare 2-4 stykker i starten. Evt. find nogle matematik-apps hvis I har en tablet. Så kunne man måske sige, at hun skal lave et antal stykker i bogen, og når de er klaret, må hun spille matematikspil for resten (her kan en tidsbegrænsning måske være god).

Det kan måske også være en hjælp, at matematik kun er hveranden dag. Det kan gøre det mere overskueligt for børn, at det ikke hænger over hovedet hver dag.

En mulighed kunne også være at lave et ugeskema, hvor hun kan se, hvad hun skal nå på en uge. Der kan både være sjove, lette og mere tunge opgaver i mellem for at variere. Så er meningen, at hun ender med det hele søndag eftermiddag, hvis hun ikke tager fat i løbet af ugen. MANGE børn er faktisk forbløffende hurtige til at fange, at det er sjovest at få overstået en masse om mandagen, men ved selvfølgelig ikke om det gælder din pige.



Det virker ikke på hende at sætte tiden, for hun får ikke mere motivation ved det, hun brokker sig stadig og derved får hun ikke lært nogle af de ting hun er bagud med. 

Vi har prøvet mange ting. i starten bare de lektier fra skolen, men vi skal starte forfra hver gang fordi det ikke bliver øvet flere gange om ugen, og de ting hun lære i skolen hænger ikke ved. derfor er vi nød til at øve mere hjemme på det. 

Derudover så er det ofte meget få opgaver som hvis hun ville tog de hende 15 minutter at klare, men fordi hun ikke rigtig gider så får hun altid trukket tiden. 

Og vi synes ikke 2 opgaver på 15 minutter er nok hvis det er 2 regnestykker. Fordi vi ved hun er snu nok til at trække tiden. Derfor kan vi ikke bruge den med uret. 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

21. juni 2018

Anonym trådstarter

Tin skriver:



Jeg ville simpelthen droppe lektierne for en stund! I er tydeligvis kørt fast. Jeg har erfaring fra mine egne børn med at det hjælper at holde pause med de forbistrede lektier. Bare for en tid.

Brug eftermiddagen/aftenen på hygge leg og sjov. Tegn og snak sammen. Hvis pigen derudover har det svært med vennerne, så er der bare ikke ret meget andet der fungere. For det sociale skaber lysten til læring.

Du bruger nu eftermiddagene på at slappe af og lære hende at kende. Hendes inderste tanker. Skab fortrolighed.

Efter en god pause gerne længere end sommerferien 2-3 mdr, så starter i helt fra bunden med at skabe gode og hyggelige lektie rutiner. Stille og roligt. 

Når man er kørt fast, må man nogen gange træde lidt tilbage, for at kunne komme fremad igen



Vi er ikke enig i man bare kan springe lektier over hvis man er bagud i det man skal lære i forvejen. Så kommer hun endnu længere bagud og får endnu sværer ved at indhente det. 

Hun har heller ikke hele tiden lavet disse lektier netop pga fokus på andre områder, men vi kan se hun kommer længere og længere bagud ved ikke at lave dem. derfor er det i samarbejde med skolen en beslutning vi har taget. De har altid skullet læse 15 minutter om dagen, men pga konflikter har vi ikke gjort det før for en mdr tid siden pga andre ting. 

Og hun ved at skaber hun sig, så bliver vi til sidst så trætte at vi opgiver, og det ved hun. Så det er derfor hun gør det. Men nu holder vi fast. For det hjælper ikke noget. 

Anmeld Citér

21. juni 2018

Mom

Profilbillede for Mom
Anonym skriver:



Med 12 opgaver er der 3 og der er 4 spørgsmål i hver opgave. jeg tog bare hvert billede som en opgave. 

 



Jeg forstår ikke dit svar.

Og så er jeg efterhånden i tvivl om hvad du vil med debatten, for det virker ikke til at du tager de svar du får til dig..?

Anmeld Citér

21. juni 2018

Tin

Profilbillede for Tin
Anonym skriver:



Vi er ikke enig i man bare kan springe lektier over hvis man er bagud i det man skal lære i forvejen. Så kommer hun endnu længere bagud og får endnu sværer ved at indhente det. 

Hun har heller ikke hele tiden lavet disse lektier netop pga fokus på andre områder, men vi kan se hun kommer længere og længere bagud ved ikke at lave dem. derfor er det i samarbejde med skolen en beslutning vi har taget. De har altid skullet læse 15 minutter om dagen, men pga konflikter har vi ikke gjort det før for en mdr tid siden pga andre ting. 

Og hun ved at skaber hun sig, så bliver vi til sidst så trætte at vi opgiver, og det ved hun. Så det er derfor hun gør det. Men nu holder vi fast. For det hjælper ikke noget. 



Men synes du det virker at I holder fast?? Det lyder ikke sådan når jeg læser dit indlæg- du beder om vi andres mening jo!?

Jeg er ret sikker på at jeres datter har det svært, men jeg er også af den overbevisning at jo mere presset I gør hende, jo sværere får hun det - og det er ikke med lektierne jeg tænker, det er med hende selv og det stress hun åbenlys udsættes for.

Hvis jeres datter har andre problemer, så tænker jeg måske at man ville komme langt med at tage ordentlig hånd om dem først. Børn gør jo oftest som de gør af en grund- og jeg står forsat ved at jeg mener I bør holde en pause, og egentlig tænker jeg slet ikke at læren skal vudere hvad din datter kan eller ikke kan i fritiden. Jeg forestiller mig at hun har brugt rigtig meget energi på at opholde sig i skolen, for at indgå i de krav en skole har og for at slås med mobning, manglende venner og ikke mindst på at prøve at falde ind og være lige som alle de andre!!

Giv hende et fristed i hjemmet, lad hende komme hjem i en tryg hule istedet for at forsætte med at stresse hende.

Jeg synes virkelig at det er frygtelig synd for hende. Vores egne børn har også holdt pause med lektierne når de har haft en svær periode, og det har altid bragt dem på banen igen.

Anmeld Citér

21. juni 2018

Tullemoar

Profilbillede for Tullemoar

Jeg synes, det lyder til en pige, som har svært ved det og bliver presset. Fra hjemmet, skolen og kammeraterne. Det hjælper ikke ligesom på lysten til at lære.

Jeg lægger mærke til, at du skriver meget om, at hun skaber sig.. måske ER det svært for hende? 

Forslaget om at få en hjælpelærer er måske en god ide, for så kommer der lidt andre inputs og andre indgangsvinkler på tingene. Det kan måske hjælpe?

Anmeld Citér

21. juni 2018

drabo

Profilbillede for drabo

Nu spørger jeg bare, fordi du selv skriver noget om svært ved at huske og læseværksted. Har din datter måske indlæringsvanskeligheder af en art, og er der måske nogen på skolen som kan hjælpe jer med strategier om det er en læse eller matematikvejleder.

 

jeg synes det er vigtigt at hun får hjælp og i træner, ser til hver dag hvor svært hun vil få det senere, hvis hun ikke får lært de helt basale læse og regnefærdigheder.

 

det virker bare til i trænger til at få vendt bøtten lidt og måske arbejdet med hendes motivation fremfor selve det at øve, så det ikke bliver en kamp og frustationer fra begge sider hver gang.

 

hvad kan hun lide? Er det muligt at kombinere hendes interesser med skolearbejdet? Så det bliver sjovt, for kan egentlig godt sætte mig ind i at det ikke er skideskægt at lave minusstykker i en bog en time hver dag, især hvis vennerne. Ikke behøver det.

 

der er sikkert ikke nemme løsninger, men håber i finder noget der virker bedre for jer end nu.

Anmeld Citér

21. juni 2018

lineog4

Anonym skriver:



Matematikken er noget vi har bestemt hun skal lave hver dag, hun har fået en gammel ekstrabog fra hendes lære for netop at øve de simple regnestykker og opgaver, da den ene gang om ugen hun ellers lavede matematik hjemme ikke gav noget som helst. Selv 10 -3 kan hun gå helt i spåner over fordi hun skal tænke lidt til det. Og vi kunne se at det gik slet ikke at hun snart skal i 3 klasse og ikke kan være med på de små regnestykker uden at skulle sidde med en taltavle. 

Hun bliver drillet i skolen fordi hun netop ikke kan de ting hun skal kunne (Hun er bagud i skolegangen pga forskellige ting) Så derfor er det vigtigt vi får øvet hver dag. Og det er læren enig i. Derfor fik vi bogen, og nu laver hun en side i den hver dag. 

I dansk skal de læse 15 minutter men på de 15 minutter kan hun måske nå 4 linier fordi hun netop ikke gider bruge de 15 minutter intensivt, og jeg vil ikke forære hende alle ord, fordi vi ved hun godt kan. Det har både læren sagt og hun har også vist somme tider hun kan. 

Så hun kan nærmest ikke lave mindre end hun gør. Den side i matematikbogen er lidt forskellige hvor meget der er på den. Men i går var der 12 opgaver hvor hun skulle finde det halve eller dobbelte, af tal på mellem 1 og 100, en enkelt på 100 ellers var den højeste 20 som skulle dobles. og ellers mindre tal. Så vi synes jo ikke det er for meget der skal laves. 



Nu kommer jeg lige med mine tanker som lærer til elever i indskolingen. 

Først en bog der er til selvstændig læsning, der skal eleven kunne læse mellem 97 til 100% af ordene selv uden hjælp, ellers er bogen for svær. Din datter skal lære strategier til at kunne læse ordene, ikke trækkes igennem og dermed give op. Det kan være man skal starte med at tale om billederne på siden; hvad fortæller de dig, hvordan kan det hjælpe dig til at læse hvad der står? Det kan være andre strategier - en ting er sikkert, det er I ikke på vej den rigtige vej, når hun stejler og nægter at læse. Måske skulle hun i stedet skrive, eller måske skulle man lægge bogen væk og spille fx a-å, eller finde andre konkrete materialer. Hun har ikke behov for at blive bekræftiget i, at hun ikke er god nok. Hun har brug for at læsningen bliver en god stund - og det er lige meget om hun kun når 4 linier, hvad derimod ikke er ligegyldigt er om stunden bliver god.

Matematik - puha en gammel bog og en side om dagen med dobbelt og halvering i slutningen af 2. klasse. Det ville jeg som matematiklærer (ja er både dansk og matematiklærer) ikke have givet jer. Hvis hun har svært ved de små stykker, så lav historier, tal om tallene, tal om mængder, find en måde hvor det bliver sjovt og en leg - ikke hvor det bliver sure lektier - matematik skal være skægt og ikke en træls opgave. Halvering og fordobling - er altså ikke nemt, det er en abstraktion som er svær. 

Og til sidst sæt tid på hvor meget matematik der skal laves - en side kan virke uoverkommelig, men et kvarter virker overkommeligt, og ja måske når hun kun et stykke, men så viser hun dig også med alt tydelighed at det enten er for svært, for meget og for voldsomt. 

Skriv endelig for hjælper gerne med ideer, men det er helt andre ideer end en side slave opgaver, og voldsom læsetræning

Anmeld Citér

21. juni 2018

lineog4

Anonym skriver:



Hvis vi sætter uret til 15 minutter får hun måske læst 3 sætninger, og det giver hende ikke noget. (Hun går på læsehold derudover) For så brokker hun sig endnu mere, og trækker tiden endnu mere netop for at undgå at få læse hele tiden (Som en 8 små sætninger med 3 spørgsmål til) Sætningerne er på max 5-6 ord og ordene er på 2 og 3 bogstaver. Så vi synes ikke der skal læses mindre end minimum den side hver dag. 

Og det samme med matematikken. hun har fået en ekstrabog fordi den ene gang om ugen hun ellers lavede lektier gav ikke noget. Hun kan ikke f.eks. 10-3 uden at skulle bruge en taltavle og det lære hun ikke ved. Det kan vi se. Hun kan sagtens, hun gider bare ikke fordi tablet, tv, leg osv er sjovere. 

Men når man bliver drillet i skolen over man ikke kan de små regnestykker eller læse ord på 2-3 bogstaver så er vi nød til at træne mere intensivt her hjemme på det. Og det er jo så det der ofte tager over 2 timer i alt. 

Vi har fortalt at hvis hun bare hænger i og tager det stille og roligt og tager en af gangen så er hun hurtigere færdig, og vi sidder også sammen med hende når hun laver det. Men vi giver hende ikke svarene, og det er der hun bliver sur, fordi hun så selv skal sidde og regne det ud. 

Men vi retter igennem og er der fejl, forklare vi hvad fejlen er og hun skal prøve igen. Og det er faktisk ikke ret tit der er fejl i det. det kan være enkelte regnetsykker der er forkerte fordi hun har vendt tallene om f.eks. 

Når hun så laver tingene fortæller vi også det er rigtigt godt og at hun sagtens kan, og vi giver hende redskaber til at kunne regne tingene nemmere ud. F.eks 75-34 får vi hende til at skrive op på et papir ved siden af så hun netop får de små regnestykker der så hedder 5-4 og 7-3 så hun netop får dem trænet. 

Når hun så er færdig er hun jo også glad for at hun har lavet siden. men vejen der hen er ofte lang fordi hun ikke vil bruge tiden på det. Hvis vi siger 20 minutters matematik om dagen, får hun måske lavet 5 regnestykker og så kommer hun ingen vegne. Vi kan se fremskridt allerede, fordi hun bliver bedre og bedre til at regne i hovedet med de små regnestykker. Så det har en virkning, men det frustrere bare ofte at der skal så meget kamp til at få lavet den side. Fordi hun ikke mener hun kan. Og vi har lærens ord på hun kan godt de ting, og vi har også set at hun kan. 

 



Hov og glemte helt - i matematik handler det også om strategier. Det handler ikke om terperi, men forståelse af titalssystemet og strategier. Fx kan man lære strategien med at gå et skridt frem og et tilbage. Man kan lære talpar 2+2 og 4+4 osv. Man kan lære tiervenner 6+4 fx Og så kan man begynde at anvende sin viden og lettere kunne de andre regnestykker.

Udover det er brugen af en taltavle absolut ikke at grine af i slutningen af 2. klasse. Man skal være nervøs hvis eleven hver gang starter ved 1, men hvis de fx ved de skal starte ved 6 og så tælle 5 frem, så er man ikke helt tabt. 

Din datter skal ikke have en side ekstra matematik om dagen, hun skal have ekstra matematik, hvor man arbejder med de udfordringer hun har, finder hendes styrkesider - ofte er der en styrkeside i mønstre. Og hun skal have nye forklaringer, ikke bare de samme. Hun skal eksperimentere med matematik, hun skal tale matematik, tegne matematik. 

Anmeld Citér

21. juni 2018

Abracadabra

Er du pigens biologiske mor? 

Anmeld Citér

21. juni 2018

Ciss

Jeg synes det lyder, som om I har brug for at bryde et mønster.

Lad hende læse med naboen/bestemor/venindens mor eller hvem som helst annen en lille periode. Ofte opfører vores børn sig helt anderledes når de er sammen med andre end sine forældre. Så kan det være mønsteret bliver brudt og hun kommer sig ind i en god cirkel.

Prøv at koble en belønning på matematikken. Klarer hun f eks 5 stykker en dag giver det stjerne. X antal stjerner giver belønning. Ikke fordi jeg er så fan af den slags systemer, men her er for at komme over i et nyt mønster, hvor hun får selvtillid på at hun kan, og hvor man fokuserer på antal stykker i stedet for antal minutter. 

Du kalder hende snu. Jeg ville kalde hende smart. Hun forsøger jo ikke at snyte systemet for at gøre andre ondt. At hun kommer til at skade sig selv i det mønster I er i lige nu er noget helt andet 

Det lyder for mig, som om hun har rigtig dårlig selvtillid. Jeg ville starte der. For hvis hun ikke tror på sig selv, og at hun kan, så klarer hun det heller ikke. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.