Hvor længe skal lektier tage ?

Er der en grund til at hun på den alder læser så dårligt og er så langt bagefter?

det er jo klart at det er hårdt for hende. Opgaverne begynder jo også st være med tekst.. så hvis hun ikke kan læse...?

du siger også st det kræver gentagelse og tingene ikke sidder fast. 

... har I fået hende testet mht kognitive evner? Hvis hun har en lav IQ er det jo rigtig synd at presse og sætte høje ambitioner. 

Blot en tanke

Overvej at forsøge og gøre hende interesseret i at læse. Find en bog der er god handling i og virkelig kan fange hende. (Der er mange der har succes med Harry Potter serien) 

og i stedet for hun læser, så sætter i jer med en krop te eller lignende og så læser i (forældre) højt. Men med ur på og kun i 15 min. Ikke et helt kapitel eller lignende. Jo mærkeligere stop jo bedre. Det vil nemlig give en slags frustration over at man ikke ved hvad der sker og give hende lyst til selv at læse videre. 

Det virkede ved mig og det var det der gjorde at jeg lærte at læse. 

Matematik kan jeg desværre ikke hjælpe med andet end om det kunne være en ide at give hende en tavle med kugler hun kan flytte på (kan ikke lige huske hvad de hedder) så hun laver opgaven fysisk.

håber i finder en løsning 

Smølfine123 skriver:

Er der en grund til at hun på den alder læser så dårligt og er så langt bagefter?

det er jo klart at det er hårdt for hende. Opgaverne begynder jo også st være med tekst.. så hvis hun ikke kan læse...?

du siger også st det kræver gentagelse og tingene ikke sidder fast. 

... har I fået hende testet mht kognitive evner? Hvis hun har en lav IQ er det jo rigtig synd at presse og sætte høje ambitioner. 

Blot en tanke

 

 

Hun er bagud pga forskellige ting i hendes liv. Derfor har hun først sådan rigtig begyndt med skole i 1 klasse da hun gik i speciel klasse i. Første hvor hun ikke lærte nnoget. I 1 på en anden skole skulle hun først til at lære at sidde stille osv så det er først her i 2 hun sådan rigtigt er begyndt på at lære rigtigt. Også derfor det er de små ting vi øver. Som ord på 2-3 bogstaver og matematik hvor hun til de små regnestykker under 10 plus/minus under 10 skal.bruge hovedet og det andet taltavle. 

Anonym skriver:

Hun er bagud pga forskellige ting i hendes liv. Derfor har hun først sådan rigtig begyndt med skole i 1 klasse da hun gik i speciel klasse i. Første hvor hun ikke lærte nnoget. I 1 på en anden skole skulle hun først til at lære at sidde stille osv så det er først her i 2 hun sådan rigtigt er begyndt på at lære rigtigt. Også derfor det er de små ting vi øver. Som ord på 2-3 bogstaver og matematik hvor hun til de små regnestykker under 10 plus/minus under 10 skal.bruge hovedet og det andet taltavle. 

 

Men hvad siger lærerne ... klare hun at gå i normal skole..?

det lyder jo som om hun kunne bruge ekstra støtte i skolen

Smølfine123 skriver:

Men hvad siger lærerne ... klare hun at gå i normal skole..?

det lyder jo som om hun kunne bruge ekstra støtte i skolen

Ja det kan Hun saftens. Hun får lidt ekstra hjælp i form af læsehold i dansk. I matematik behøver hun ikke hjælp, bare øvelse i det De lærer. 

Anonym skriver:

Ja det kan Hun saftens. Hun får lidt ekstra hjælp i form af læsehold i dansk. I matematik behøver hun ikke hjælp, bare øvelse i det De lærer. 

Hvorfor er hun skiftet fra special til normal klasse?

Har en dreng der netop er flyttet fra normal til special klasse . Han er sindssyg dygtig (for øvrigt også 10 år)- fagligt langt over niveau. Han magter bare ikke ord, opgaver der bare flyder rundt på et papir. Han kan simpelthen ikke overskue alt det tekst,figurer,billeder. Han kan slet ikke se meningen med det. Det er bla derfor han går på special skole. 

Han laver ALDRIG lektier. Det kræver hel speciel viden, og uddannelse for at få ham til at modtage undervisning og den viden har de altså ikke i folkeskolerne. Og det er også en forældre opgave ud over det sædvanlige .

Spørger man ham tilgengæld om et eller andet sindssygt- så svarer han korrekt stort set hver gang.

Måske skulle man kigge med lidt andre øjne på din datter - og som andre foreslår måske tage udgangspunkt i hendes interesse. Måske kunne hun stille opgaver op,som du kunne løse. Smide bøgerne væk, og lave lektier ud fra fantasien.

Jeg tænker der er mange måder at hjælpe din datter på, men undre mig virkelig over at man har valgt at sætte hende i normal klasse, når hun åbenlyst ikke er klar til at rumme det. 

I 2016 blev min 8 årige knægt indlagt på psyk pga et årelangt pres i folkeskolen. Det var en frygtelig tid for ham og for os - og jeg føler med jeres datter. Jeg håber for hende- og jer, at der er nogle kompetente mennesker omkring hende, der kan finde ud af at rumme hende som den hun er.

Anonym skriver:

Hun er bagud pga forskellige ting i hendes liv. Derfor har hun først sådan rigtig begyndt med skole i 1 klasse da hun gik i speciel klasse i. Første hvor hun ikke lærte nnoget. I 1 på en anden skole skulle hun først til at lære at sidde stille osv så det er først her i 2 hun sådan rigtigt er begyndt på at lære rigtigt. Også derfor det er de små ting vi øver. Som ord på 2-3 bogstaver og matematik hvor hun til de små regnestykker under 10 plus/minus under 10 skal.bruge hovedet og det andet taltavle. 

 

Stakkels barn, sikke et pres forældre/bonus og skolen lægger på hende . Hvis hun pga af andre problematikker først er begyndt at skulle lærer noget i 2 klasse, er det da en helt forkert tilgang i har til det. Får sku helt ondt i maven på hendes vegne, hvis de andre tråde der er blevet henvist til tidligere også omhandler hende ( hvilket jeg tror de gør)

Du skal give slip på lektierne og bekymringerne over hendes faglige niveau nu og indtil efter sommerferien. Giv hende en pause, det har hun brug for. Lige nu er hendes læringslyst forsvundet, og du risikerer at slå den helt ihjel, hvis du fortsætter ad det spor.

Din datter lærer intet med din metode. Din metode giver hende nederlag og bekræfter hende i, at hun ikke kan det, du forventer og kræver. Anerkend at du ikke er din datters bedste lektiehjælper, og køb dig til hjælp efter sommerferien. Find en, der er rolig og anerkendende. En, der har tålmodighed og forstår at skabe befordrende læringsrum. Ved siden af det, giver du hende kærlighed og støtter hendes læringsproces i HENDES tempo, ikke dit. 

Fra min mand var 9 år gammel, oplevede han et massivt pres fra sin mor. Han brugte ikke nok tid på lektier; han lærte det ikke hurtigt nok; han var for doven, osv. Hun mente det venligt, virkeligt - hun ville så gerne have ham til at blive succesfuld, men hun forstod overhovedet ikke, at pres ikke avler en lyst til at lære, tværtimod. 

Hun fortsatte med at presse på. Da min mand var i gymnasiet, gik han ned med stress. Skolen var hans fjende, for det at lære var ikke spændende, men udelukkende baseret på, at han skulle præstere så og så meget på så og så kort tid.

Min mand droppede ud af gymnasiet og fik psykologhjælp. Det tog ham en del år, før skolen blev noget positivt igen. I mange år brød han nærmest ud i koldsved, hvis hans mor spurgte til skole. Faktisk blev han først rigtigt glad (og også dygtig fagligt), da han stoppede med at snakke med sin mor om alt, hvad der handlede om uddannelse. 

Du kommer ingen vegne med pres, og du risikerer at skubbe din datter væk. Hun er ikke doven, hun er ikke snu. Hun er et barn, som er under stærkt pres.

Nu er jeg en TOTAL tumpe til matematik, og har en datter som er meget viljestærk, så det har nogen gange resulteret i nogle mega trælse lektie timer hos os.... Og her er det jo så at jeg som den voksne (ik altid fornuftige eller rimelige voksne) må tage ansvaret og bestemme om hun ska gøre tingene rigtig, på hendes måde eller rigtigt på min måde. 

Vi var på er tidspunkt ude i, at vi ku blive så sure på hinanden, at det i hvert fald ik var hyggeligt eller konstruktivt.

Jeg har fundet ud af, at hvis mor ik forstår det, så ka hun måske hjælpe mig til at blive kloger. Her virker det at sige, prøv at høre her skat, mor her fatter hat... Ka du ik forklare mig hva det går ud på??? Og hvis hun realt har problemer med det, så har far heldigvis fuldt ud styr på det og han syntes også at det ka være både sjovt og hyggeligt...

Så er jeg til gengæld god til det med læsning.

Igen har vejen frem været, at Århh skat jeg elsker godnat historie, så hvis du læser lidt for mig først, så læser jeg for dig bagefter. 

Hun blir 10 til september, og er du vimmer vi ka slå hovederne sammen! Vh stine