Hvor længe skal lektier tage ?

Abracadabra skriver:

Jeg er SÅ enig.

Jeg har en klar fornemmelse af "den onde stedmoder" hér. Steddatteren bliver tillagt alle mulige negative karaktertræk og hensigter (hun "skaber sig" og er hysterisk, hun "gider ikke"). Derfor skal steddatteren åbenbart pines med tortur-lektier hver dag. Man hører næsten stedmoderens stemme sige: "Det er jo ikke MIN skyld, at du er så fuldstændig umulig. Du tvinger os jo til at være strenge."

Lægger vi de andre debatter til (for det ER jo det samme barn, det drejer sig om), er vi ude i omsorgssvigt - især problemstillingen omkring tandbørstning. Jeg HÅBER inderligt, at barnets tandlæge skriver en underretning.

Derudover håber jeg, at barnet også har en mor. En mor, der har kærlige ord at beskrive barnet med. En mor, der ikke kun ser fejl. En mor, der elsker barnet.

 

(Er det i dag jeg bliver anmeldt? Der er sikkert noget i ovenstående, som TS bliver fortørnet over... Men jeg har brede skuldre - jeg kan bære det, jeg knækker ikke. Jeg frygter til gengæld, at den 10 årige pige snart knækker. Stakkels, stakkels barn.)

Jeg kan så fortælle at jeg ikke har lavet den med tandbørstningen. Hun børster fint tænder og der er ingen problem der overhovedet. Så stop dog med at blive ved at mene Jeg har lavet de andre tråde. 

Jeg har skrevet for at få hjælp og ingen ved hvor meget af det som folk skriver vi tager til os. 

Det er da utroligt som folk kan skyde med skarpt mod forældre som spørger om hjælp til et problem. 

Sarahs-mor skriver:

Så synes jeg du skal fokusere på, hvad det så var der gjorde, at det gik bedre i går. Havde hun haft en god/bedre dag? Var der måske (forhåbentligt) nogle af de andres råd du måske har taget lidt til dig ? Osv .. så I får gentaget successen. 

Der var ingen forskel vil jeg sige. Eneste forskel var hun ikke startede ud med at brokke sig og tog den bane, men fandt ud af Hun faktisk godt kan med de redskaber vi giver hende. Og ja jeg sad stadig ved siden af hende og hjalp og forklarede hvorfor og hvordan. 

Tak for jeres svar endnu engang. Jeg svarer ikke flere, for Jeg får intet ud af det end at blive kørt endnu mere ned. Tror i det er sjovt at stå som forældre og vide ens barn kommer længere og længere bagud. Tror i det er sjovt ?

Hun bliver ikke stemplet som noget som helst. Og ja det er hjælp ude fra til de der ikke tror det. 

Og nej jeg er ikke den eneste med et barn på 10 år her inde. 

Jeg finder andre at spørge om hjælp i fremtiden. Folk der kan sætte sig ind i det og ikke bare sidder bag en skærm og svinder en forældre til som i forvejen ligger ned. 

Anonym skriver:

Der var ingen forskel vil jeg sige. Eneste forskel var hun ikke startede ud med at brokke sig og tog den bane, men fandt ud af Hun faktisk godt kan med de redskaber vi giver hende. Og ja jeg sad stadig ved siden af hende og hjalp og forklarede hvorfor og hvordan. 

Jeg ville stadig forsøge at se på hvad der har gjort hun ikke har været modvillig til at starte med selv hvis det bare er et tilfælde, at det er gået godt, hvilket selvfølgelig er dejligt, så er jeg enig med de andre i, at jeres/din tilgang til læring virker til at skabe mere pres og fiasko end succes. 

Jeg synes, I ser for meget på resultatet, at hun skal være færdig med dit og dat, i stedet for den personlige udvikling. At hun bliver mere tryg ved at skulle lære, får flere successer m.v ..

Tak for jeres svar endnu engang. Jeg svarer ikke flere, for Jeg får intet ud af det end at blive kørt endnu mere ned. Tror i det er sjovt at stå som forældre og vide ens barn kommer længere og længere bagud. Tror i det er sjovt ?

Hun bliver ikke stemplet som noget som helst. Og ja det er hjælp ude fra til de der ikke tror det. 

Og nej jeg er ikke den eneste med et barn på 10 år her inde. 

Jeg finder andre at spørge om hjælp i fremtiden. Folk der kan sætte sig ind i det og ikke bare sidder bag en skærm og svinder en forældre til som i forvejen ligger ned. 

Hvis du føler dig kørt ned af en internetdebat, så overvej hvordan din bonusdatter har det. Hun skal leve i det giftige miljø hver dag. Du er voksen og anonym - hun er 10 år og udsat for voksne, som taler meget grimt om hende I HENDES EGET HJEM.

Anonym skriver:

Tak for jeres svar endnu engang. Jeg svarer ikke flere, for Jeg får intet ud af det end at blive kørt endnu mere ned. Tror i det er sjovt at stå som forældre og vide ens barn kommer længere og længere bagud. Tror i det er sjovt ?

Hun bliver ikke stemplet som noget som helst. Og ja det er hjælp ude fra til de der ikke tror det. 

Og nej jeg er ikke den eneste med et barn på 10 år her inde. 

Jeg finder andre at spørge om hjælp i fremtiden. Folk der kan sætte sig ind i det og ikke bare sidder bag en skærm og svinder en forældre til som i forvejen ligger ned. 

Det er virkelig synd du ikke synes du får noget ud af det. Og trist at jeres sidste oplevelse stadig bliver beskrevet på en måde hvor barnet tilsyneladende har mest vilje og ansvar for hvordan det er gået. Det gik godt fordi hun valgte ikke at skabe sig og tage en anden bane. Intet skulle ændres fra jeres side. Mange folk har ellers brugt tid og skrevet mange konkrete og også overordnede forslag til forbedringer, i god tone og bedste mening, men det får pigen så bare ikke noget ud af i sidste ende, hun skal jo bare tage sig sammen og lade være med at skabe sig..

Cherraly skriver:

Det er virkelig synd du ikke synes du får noget ud af det. Og trist at jeres sidste oplevelse stadig bliver beskrevet på en måde hvor barnet tilsyneladende har mest vilje og ansvar for hvordan det er gået. Det gik godt fordi hun valgte ikke at skabe sig og tage en anden bane. Intet skulle ændres fra jeres side. Mange folk har ellers brugt tid og skrevet mange konkrete og også overordnede forslag til forbedringer, i god tone og bedste mening, men det får pigen så bare ikke noget ud af i sidste ende, hun skal jo bare tage sig sammen og lade være med at skabe sig..

Du ved ikke hvor meget vi har taget til os af det der bliver skrevet. 

Jeg magter bare ikke at høre mere. 

Jeg har læst alt og også taget nogle ting til mig. Så må jeg se hvad der kan fungere for os. 

Anonym skriver:

Tak for jeres svar endnu engang. Jeg svarer ikke flere, for Jeg får intet ud af det end at blive kørt endnu mere ned. Tror i det er sjovt at stå som forældre og vide ens barn kommer længere og længere bagud. Tror i det er sjovt ?

Hun bliver ikke stemplet som noget som helst. Og ja det er hjælp ude fra til de der ikke tror det. 

Og nej jeg er ikke den eneste med et barn på 10 år her inde. 

Jeg finder andre at spørge om hjælp i fremtiden. Folk der kan sætte sig ind i det og ikke bare sidder bag en skærm og svinder en forældre til som i forvejen ligger ned. 

Jeg kan godt se, er nok er nogle i tråden der går for langt. Men ærligt vi er også en del, der kommer med konstruktive råd - råd som er baseret på en viden både om matematik og dansk og i forhold til pædagogik. 

Du må gerne opleve det som at svine til eller køre ned - og jeg kan forstå at når man er sårbar og er bange for, hvad skal der ske med mit barn, så er man hurtigere til at se også konstruktive råd som nogle der taler ned. 

Og nej det er absolut ikke sjovt at sidde som forældre og føle det hele kører den forkerte ved, at det man gør ikke hjælper og man har allerede tænkt 10 år frem og set sit barn som den der ikke får gennemsnittet i 9. klasse til at komme videre... Jeg har selv siddet med de tanke, fordi min datter staver som en brækket arm, og blev mødt af en lærer i indskolingen, der kun havde fokus på hendes fejl og ikke på alt det andet hun kunne. Min redning var selv at være lærer, og at min datter mødte en lærer i 4. klasse og frem, der havde fokus på alt det hun kunne og ikke alt det hun ikke kunne. Har nu en datter der om lidt går ud af 8. klasse med gennemsnit over 7, som elsker samfundsfag, mundtlig dansk og delvist matematik - så at et barn oplever udfordringer i 2. klasse er det ikke samme som at løbet er kørt. 

Jeg gik den modsatte vej af jer - jo jeg havde i perioder fokus på læsning eller skrivning i 15 minutter om dagen, men jeg gav hende også perioder, hvor der var pause, perioder hvor presset blev taget af hendes skuldre og vi havde fokus på det hun kunne, fokus på at jeg læste gode bøger op, fokus på at tegne og fortælle, fokus filosofi, historie, samfundet eller hvad ved jeg. Og det var i de pause perioder hun blomstrede og fandt sine fødder og placerede dem solidt på jorden og blev den dygtige pige hun er. 

Når jeg læser dine indlæg, så får jeg ondt af dig og din pige. For jeg synes helt ærligt, at I bliver rådet forkert. I bliver rådet til at bruge en halv time om dagen (på de gode dage) på at træne færdigheder - jeg ved godt ideen er at automatisere. I stedet for at råde jer til det som hjemmet burde nemlig at tælle skridt, være med til at købe ind og laver overslag over hvor meget mon det kommer til at koste, spille matematikkrig, lave bumleg, se på nummerplader, veje, lave mad, spille ludo (her kan man fx selv lave ludoplader med regnestykker eller med de 120 ord eller lydrette ord), spille A til Å, spille 31, skrive sms'er og listen kunne blive ved. Hjemmet bør ikke være et sted man sidder først en halv time med en side i en matematikbog og derefter 15 minutter med x antal lydrette sætninger - i hvert fald ikke når der er modstand fra barnets side. 

Det er meget meget sjældent jeg får lyst til at tilbyde min hjælp - jeg synes jeg knokler rigeligt dagligt med elever. Men boede I tæt på, så er jeg tæt på at tilbyde at hun kunne komme her og lege matematik (og læsning) med mig - for jeg det gør mig ondt, at I får råd som jeg er bange for kan ødelægge mere end de gavner. 

lineog4 skriver:

Jeg kan godt se, er nok er nogle i tråden der går for langt. Men ærligt vi er også en del, der kommer med konstruktive råd - råd som er baseret på en viden både om matematik og dansk og i forhold til pædagogik. 

Du må gerne opleve det som at svine til eller køre ned - og jeg kan forstå at når man er sårbar og er bange for, hvad skal der ske med mit barn, så er man hurtigere til at se også konstruktive råd som nogle der taler ned. 

Og nej det er absolut ikke sjovt at sidde som forældre og føle det hele kører den forkerte ved, at det man gør ikke hjælper og man har allerede tænkt 10 år frem og set sit barn som den der ikke får gennemsnittet i 9. klasse til at komme videre... Jeg har selv siddet med de tanke, fordi min datter staver som en brækket arm, og blev mødt af en lærer i indskolingen, der kun havde fokus på hendes fejl og ikke på alt det andet hun kunne. Min redning var selv at være lærer, og at min datter mødte en lærer i 4. klasse og frem, der havde fokus på alt det hun kunne og ikke alt det hun ikke kunne. Har nu en datter der om lidt går ud af 8. klasse med gennemsnit over 7, som elsker samfundsfag, mundtlig dansk og delvist matematik - så at et barn oplever udfordringer i 2. klasse er det ikke samme som at løbet er kørt. 

Jeg gik den modsatte vej af jer - jo jeg havde i perioder fokus på læsning eller skrivning i 15 minutter om dagen, men jeg gav hende også perioder, hvor der var pause, perioder hvor presset blev taget af hendes skuldre og vi havde fokus på det hun kunne, fokus på at jeg læste gode bøger op, fokus på at tegne og fortælle, fokus filosofi, historie, samfundet eller hvad ved jeg. Og det var i de pause perioder hun blomstrede og fandt sine fødder og placerede dem solidt på jorden og blev den dygtige pige hun er. 

Når jeg læser dine indlæg, så får jeg ondt af dig og din pige. For jeg synes helt ærligt, at I bliver rådet forkert. I bliver rådet til at bruge en halv time om dagen (på de gode dage) på at træne færdigheder - jeg ved godt ideen er at automatisere. I stedet for at råde jer til det som hjemmet burde nemlig at tælle skridt, være med til at købe ind og laver overslag over hvor meget mon det kommer til at koste, spille matematikkrig, lave bumleg, se på nummerplader, veje, lave mad, spille ludo (her kan man fx selv lave ludoplader med regnestykker eller med de 120 ord eller lydrette ord), spille A til Å, spille 31, skrive sms'er og listen kunne blive ved. Hjemmet bør ikke være et sted man sidder først en halv time med en side i en matematikbog og derefter 15 minutter med x antal lydrette sætninger - i hvert fald ikke når der er modstand fra barnets side. 

Det er meget meget sjældent jeg får lyst til at tilbyde min hjælp - jeg synes jeg knokler rigeligt dagligt med elever. Men boede I tæt på, så er jeg tæt på at tilbyde at hun kunne komme her og lege matematik (og læsning) med mig - for jeg det gør mig ondt, at I får råd som jeg er bange for kan ødelægge mere end de gavner. 

Dit opslag er et af dem Jeg har taget ting fracing, så dine går ikke under at blive svintet til, men nogle andre synes jeg går for langt når man spørger om hjælp. Så jeg kan kun sige tak for dine råd. 

Anonym skriver:

Du ved ikke hvor meget vi har taget til os af det der bliver skrevet. 

Jeg magter bare ikke at høre mere. 

Jeg har læst alt og også taget nogle ting til mig. Så må jeg se hvad der kan fungere for os. 

Og skriv endelig en pb - jeg har skabelon til ludoplader, hvor I selv kan sætte opgaver ind på hvert felt (og tag for guds skyld ikke taltavlen fra hende før hun selv vil - har også ideer til hvordan man kan arbejde med at automatisere og få taltavlen væk fra de små stykker). Jeg har ideer tonsvis af ideer til at arbejde med konkrete materialer, til at arbejde med tale matematik (hvis hun har spidskompetence der). 

Og ja i forhold til læsning har jeg også en masse liggende her hjemme.

Begge dele kræver dog jeg ved noget om, hvad jeres datter kan lide at lave, hvornår hun har succes er det fx med tegning eller andet. For så er jeg gerne behjælpelig.