serinasmor skriver:
hmm ...
15 minutters læsning bør vel tage 15 minutter - uanset om hun ikke vil fortælle hvad bogstaverne hedder eller om hun læser flydende.
Er der ingen tidsbegrænsning sat af til hvor lang tid man bruger på matematik også?
Jeg ville forsøge at sadle lidt om
når I læser så sæt et ur, og uanset om hun reelt læser eller synes det er mega svært så er det KUN 15 minutter og ikke mere end det.
Jeg ville lave samme begrænsning på matematik - fx 20 minutter med uret sat. Se hvor meget I når og det I ikke når, det kommer nok.
Det lyder lidt som om at hun har svært ved det og at hun måske er for træt. Overvej at huske at læse og lave matematik i weekenderne og gøre det fx om formiddagen, hvor hun ikke er så træt.
og måske kan det være en god ide at bruge HighFives, Krammere eller anden belønning når hun har fuldført hver ting for den dag.
Det kan måske også være en ide at se på nogle af de computer programmer de bruger i skolen som kan være afvekslende så det bliver sjovere(spørg læreren, der er garanteret noget brugbart) Det er jo også snart sommerferie, og hvis det kan være sjovt OG I samtidig får trænet hver dag, så skal det nok komme.
Det lyder også lidt som om hendes selvtillid er lidt i bund mht skoleopgaver. Jeg tror at vejen frem kan være ros og fokus på det hun er god til. Fokus på de stykker hun nåede og de sætninger hun får læst indenfor den tid og ikke på alt det I ikke når.
Jeg har en 8-årig som til tider ikke synes hun kan finde ud af noget som helst. Vi er nu begyndt at skrive 3 gode ting ned hver dag. Det er ting som hun synes har været gode ved dagen. Det kan være en succes hun har haft. At hun var MEGA god til at læse en sætning. At hun har leget med den og den. At hun har fået en is. Hvad som helst, bare det er positivt. Det er ting hun selv er med til at definere. Vi har været i gang i 2 måneder og vi kan VIRKELIG se en KÆMPE forskel. Hun skriver dem nu oftest selv ned i en lille bog. Vi hjælper med at finde ud af, hvad har været godt (nogle dage kan jo godt være svære, hvis man er træt eller nogen har drillet). Men ofte skriver hun dem selv. Vi har IKKE fokus på om det er stavet korrekt og alle de andre ting. Men hun får skrevet hver dag og lærer at formulere sætninger som bonus 
Hvis vi sætter uret til 15 minutter får hun måske læst 3 sætninger, og det giver hende ikke noget. (Hun går på læsehold derudover) For så brokker hun sig endnu mere, og trækker tiden endnu mere netop for at undgå at få læse hele tiden (Som en 8 små sætninger med 3 spørgsmål til) Sætningerne er på max 5-6 ord og ordene er på 2 og 3 bogstaver. Så vi synes ikke der skal læses mindre end minimum den side hver dag.
Og det samme med matematikken. hun har fået en ekstrabog fordi den ene gang om ugen hun ellers lavede lektier gav ikke noget. Hun kan ikke f.eks. 10-3 uden at skulle bruge en taltavle og det lære hun ikke ved. Det kan vi se. Hun kan sagtens, hun gider bare ikke fordi tablet, tv, leg osv er sjovere.
Men når man bliver drillet i skolen over man ikke kan de små regnestykker eller læse ord på 2-3 bogstaver så er vi nød til at træne mere intensivt her hjemme på det. Og det er jo så det der ofte tager over 2 timer i alt.
Vi har fortalt at hvis hun bare hænger i og tager det stille og roligt og tager en af gangen så er hun hurtigere færdig, og vi sidder også sammen med hende når hun laver det. Men vi giver hende ikke svarene, og det er der hun bliver sur, fordi hun så selv skal sidde og regne det ud.
Men vi retter igennem og er der fejl, forklare vi hvad fejlen er og hun skal prøve igen. Og det er faktisk ikke ret tit der er fejl i det. det kan være enkelte regnetsykker der er forkerte fordi hun har vendt tallene om f.eks.
Når hun så laver tingene fortæller vi også det er rigtigt godt og at hun sagtens kan, og vi giver hende redskaber til at kunne regne tingene nemmere ud. F.eks 75-34 får vi hende til at skrive op på et papir ved siden af så hun netop får de små regnestykker der så hedder 5-4 og 7-3 så hun netop får dem trænet.
Når hun så er færdig er hun jo også glad for at hun har lavet siden. men vejen der hen er ofte lang fordi hun ikke vil bruge tiden på det. Hvis vi siger 20 minutters matematik om dagen, får hun måske lavet 5 regnestykker og så kommer hun ingen vegne. Vi kan se fremskridt allerede, fordi hun bliver bedre og bedre til at regne i hovedet med de små regnestykker. Så det har en virkning, men det frustrere bare ofte at der skal så meget kamp til at få lavet den side. Fordi hun ikke mener hun kan. Og vi har lærens ord på hun kan godt de ting, og vi har også set at hun kan.
