Min datter er blevet slået i børnehaven igen

Hollie skriver:

Jeg forstår godt at du vil gøre alt for at få mig til at fremstå dum eller som en røv. Men hvis du nu stod på den anden side med en lille pige på 3 år der i tide og utide bare skulle tage imod slag og spark i tide og utide. Så tror jeg også at du ville forstå hvorfor jeg reager og siger som jeg gør ! Jeg ved godt at du vil svare provokerende tilbage igen og vende den om til at jeg tager helt fejl ! Men i det store hele, så det ikke ok at nogen slår eller bliver slået og at de bare skal finde sig i det !!! 

Jeg står ikke med et barn med udfordringer, men arbejder med børn med udfordringer. 

Og egentlig tror jeg bare det er et ønske om et sprogbrug der ændres: nej i det store hele r det ikke okay nogle skal skal slås, men det er så sandelig heller ikke okay at en dreng sættes i en situation, hvor han slår. Den dreng (eller pige) har det ikke godt når han. Slår, han ar ikke haft en god dag, en god leg og har lige så mange følelser i sin lille krop som den der blev slået. 

Og jo den dreng er sat i situationen, det kan enten være pga kravet om inklusion, utrolig langsommelige processer i forhold til at få støtte, det kan være professionelle voksne der ikke er kaldt på til opgaven, det kan være forventningen om han skal tilpasses systemet og ikke at systemet også skal tilpasses ham, det kan være sproglig frustration, frustration over hvad som helst. Den dreng slår ikke og går videre og smiler, i hans lille krop kæmpes også en kamp - og han tabte den sammen med din datter. 

Jeg har fuld forståelse for man som forælder vil beskytte sit barn, og jeg ville selv være dybt frustreret hvis jeg oplevede mine børn være i en daginstitution eller skole, hvor det var hverdagen. Men jeg ville forsøge hele tiden at pege pilen den rigtige vej og den er aldrig mod drengen - han gør forkerte handlinger, men det gør han af en grund eller flere grunde og de grunde er det voksne der har ansvar for enten de direkte voksne (kan også være forældre hvs det fx er en tidlig skade) eller de som styrer budgetter og ressourcefordelinger.

Så kæmp ikke mod barnet og sådan set heller ikke mod inklusionen, hvor den giver mening. Men kæmp mod de skårede budgetter og kæmp for de professionelle voksne bliver klædt godt på.

Hollie skriver:

jeg tænker her at du lige havde en dårlig dag og det skulle gå udover mig !! Jeg kan tåle det, og kan forstå du har det svært. Dog er det ikke mit ansvar ! Du må gøre hvad du kan for din søn.

men hvis det var mig barn, så ville jeg have det på en special skole hvor de er skærmet og de voksne er uddannet til at passe dem !!! 

Det er ikke så lige til at få visiteret et barn på en specialskole (koster 500.000 kr om året og ikke alle steder er de lige glade for at spender de penge). Flere kommuner har nedlagt rigtig mange specialskoleklasser og har en utopi om 100% inklusion.

De skoler der er tilbage er ofte overbelagte og eleverne er oppe på såvel tripple og flere diagnoser, dvs. Et barn med “bare” en diagnose inden for autisme spektret er for velfungerende også selvom det er udafreagerende. 

Vi vi det bedste for vores børn, men bliver ofte mødt af virkeligheden i form af økonomi og budgetter. 

lineog4 skriver:

Jeg står ikke med et barn med udfordringer, men arbejder med børn med udfordringer. 

Og egentlig tror jeg bare det er et ønske om et sprogbrug der ændres: nej i det store hele r det ikke okay nogle skal skal slås, men det er så sandelig heller ikke okay at en dreng sættes i en situation, hvor han slår. Den dreng (eller pige) har det ikke godt når han. Slår, han ar ikke haft en god dag, en god leg og har lige så mange følelser i sin lille krop som den der blev slået. 

Og jo den dreng er sat i situationen, det kan enten være pga kravet om inklusion, utrolig langsommelige processer i forhold til at få støtte, det kan være professionelle voksne der ikke er kaldt på til opgaven, det kan være forventningen om han skal tilpasses systemet og ikke at systemet også skal tilpasses ham, det kan være sproglig frustration, frustration over hvad som helst. Den dreng slår ikke og går videre og smiler, i hans lille krop kæmpes også en kamp - og han tabte den sammen med din datter. 

Jeg har fuld forståelse for man som forælder vil beskytte sit barn, og jeg ville selv være dybt frustreret hvis jeg oplevede mine børn være i en daginstitution eller skole, hvor det var hverdagen. Men jeg ville forsøge hele tiden at pege pilen den rigtige vej og den er aldrig mod drengen - han gør forkerte handlinger, men det gør han af en grund eller flere grunde og de grunde er det voksne der har ansvar for enten de direkte voksne (kan også være forældre hvs det fx er en tidlig skade) eller de som styrer budgetter og ressourcefordelinger.

Så kæmp ikke mod barnet og sådan set heller ikke mod inklusionen, hvor den giver mening. Men kæmp mod de skårede budgetter og kæmp for de professionelle voksne bliver klædt godt på.

Jeg er meget enig, mit eneste problem her, er, at du som den professionelle kommer med en meget langsigtet løsning på et her og nu problem.

Jeg kæmper for bedre vilkår, de små budgetter m.m., men det hjælper bare ikke i situationen her og nu, hvor et barn er skrækslagne og der ikke er voksne nok til at håndtere situationen. Så mit spørgsmål igen igen, hvad mener I, at man som forældre skal gøre? Hvad er den løsning, som fungerer for ens barn, som jo altså skal leve i den virkelighed, som politikerne har skabt og ikke kan vente et år eller to. Hvis ikke man skal sige, at det er ok at undgå h*n fordi de slår, hvis ikke ens barn kan afløse reaktionsmønstre som 5 årig, hvordan tænker du så, at man kan give dem en strategi, hvor de ikke stigmatiserer et barn med problemer, men samtidig undgår at blive slået til blods?

nielsen80 skriver:

Jeg er meget enig, mit eneste problem her, er, at du som den professionelle kommer med en meget langsigtet løsning på et her og nu problem.

Jeg kæmper for bedre vilkår, de små budgetter m.m., men det hjælper bare ikke i situationen her og nu, hvor et barn er skrækslagne og der ikke er voksne nok til at håndtere situationen. Så mit spørgsmål igen igen, hvad mener I, at man som forældre skal gøre? Hvad er den løsning, som fungerer for ens barn, som jo altså skal leve i den virkelighed, som politikerne har skabt og ikke kan vente et år eller to. Hvis ikke man skal sige, at det er ok at undgå h*n fordi de slår, hvis ikke ens barn kan afløse reaktionsmønstre som 5 årig, hvordan tænker du så, at man kan give dem en strategi, hvor de ikke stigmatiserer et barn med problemer, men samtidig undgår at blive slået til blods?

Min søn fandt tryghed da han fik at vide at han godt måtte kæmpe imod. Han skulle ikke finde sig i at hans grænser blev overskredet. Han havde fået at vide hele sit liv at man ikke må slå og skubbe, men da gråzonen, hvor man fx gerne må skubbe een væk, der slår, blev åbnet op, kunne han selv tage ejerskab over situationen.

I det konkrete tilfælde lyder det til at pigen har været fuldstændig passiv. Det er trods alt lykkedes drengen at tage (over)tøjet af hende. Vi ved allesammen, hvor svært det er hvis barnet kæmper imod. 

Hvis det var mit barn, ville jeg sige at hun ikke skulle finde sig i det. Hun skulle markere sin grænse tydeligt, også selvom det bliver fysisk. 

(Disclaimer: Jeg mener selvfølgelig ikke at alle børnene skal danne et tæskehold og banke drengen. Bare lige så vi har det på det rene.)

nielsen80 skriver:

Må indrømme, at jeg faktisk også er lidt usikker på, hvad du mener, hendes barn skal gøre udfra de svar du giver. Jeg mener at huske, at du er pædagog, hvorfor dit input vil være super at få her.

Skal man lære sit barn, at man skal undgå andre børn med uhensigtsmæssig adfærd? For hvis de ikke skal aflæse reaktionsmønstre, så er det vel den eneste løsning? Altså udover at bliver revet til blods. Og hvor er inklusions tanken så henne? Så bliver de udadreagerende børn jo netop ikke inkluderet eller?

Jeg synes også det er super synd BEGGE børn. Men derfor skal der jo stadig tages aktion. Det som er mest synd for den udadreagerende, er vel at ingen voksne i situationen viser ham, hvordan man håndterer sine følelser og indgår i et fællesskab. Konsekvensen af ingen voksne hjælper ham, er jo eksklusion fra fællesskabet, da ingen vil/tør lege med barnet, der slår/river/bider umotiveret. 

Må indrømme jeg er helt på acradabra's side her, problemet er jo ikke det ene eller det andet barn, men derimod at der ikke bliver taget hånd om det i institutionen. Er du uenig i det som pædagog? og i så fald, hvordan synes du så, at vi som forældre til børn som bliver slået til blods, skal agere i sådanne situationer, så vi formår både at hjælpe vores eget barn og inklusion i børnehaven?

Jeg mener det er pædagogernes opgave at finde ud af hvorfor et barn reagerer som det gør og være forebyggende men også lære det her barn nye reaktionsmønstre. 

Jeg mener ikke det er et barns opgave at være forebyggende ift. andre børns reaktionsmønstre. (Selvom børn er mestre i at aflæse andre) Jeg mener pædagogerne skal være forebyggende. De skal holde øje. De skal hjælpe det barn som helt uskyldigt fremprovokerer adfærden hos et andet barn ved f.eks. at ændre legen men også hjælpe det udadreagerende barn til at håndtere det bedre. Det kræver man hele tiden kan være der - for en periode. Så vil man langsomt som det går bedre kunne trække sig. (Jeg taler ikke om børn med diagnoser - men mere generelt børn der har et udadreagerende adfærd) 

jeg mener absolut ikke at barnet med det udadreagerende affærd skal undgås. Læs blandt andet det jeg skrev med pigen der var bange for en dreng. Her havde vi netop arrangeret ture og aktiviteter kun for de to, så hun kunne finde ud af at han ikke er farlig. Hun lærte ham at kende. 

Men at være på et barn hele tiden kan være svært. Der er sygdom, der opstår situationer, konflikter blandt børn osv. som gør man lige kigger væk i 5 minutter og det kan være nok til at det går galt. 

Hvordan går det hos jer, Dollygirl?

dollygirl skriver:

Der er en agressiv dreng i min datters stue, hverken pædagogerne kan styre ham.

 

Det slår klik for ham og han slår løs på andre børn. 

I dag har min datter været hans offer. 

 

Jeg får at vide af hendes pædagog at han havde fange hende udenfor og har krattet og slået hende i ansigtet. Han har også kastet hendes tøj væk over hegnet , alt det er sket uden en eneste pædagog har set det.

 

jeg er rasende! Og pædagogen  fortæller mig st drengen har sagt undskyld. Jeg kan ikke bruge hans undskyldning til noget når hans opførelse er forkert. 

 

Min datter føler sig utryg nu og er skrækslagen for at komme i nærheden af ham. Jeg har ikke tillid til pædagogerne længere. 

 

Hvad gør jeg ? Hun har stadig mere end et årtilbage i børnehaven. 

 

Jeg har tænkt mig at tage en snak med lederen men jeg ved det eneste hun vil sige er at de ikke har ressourcer nok til at have en ekstra pædagog til at holde øje med denne dreng. 

 

 

Hold da op det var synd for din datter ��

ja hvor var pædagogerne? Ja de er stræk underbemandet og kan ikke ha overblik over alle der børn der er ude i gården 

på 10 år er der skete en 1/2 af antal

af pædagoger på børnehaven - de har en kreative arbejdsplan som gøre de kan sige et vis antal er på arbejde. 

Efter flere anmeldelser på den her tråd- henstiller vi til I holder en god tone. 

dollygirl skriver:

Der er en agressiv dreng i min datters stue, hverken pædagogerne kan styre ham.

 

Det slår klik for ham og han slår løs på andre børn. 

I dag har min datter været hans offer. 

 

Jeg får at vide af hendes pædagog at han havde fange hende udenfor og har krattet og slået hende i ansigtet. Han har også kastet hendes tøj væk over hegnet , alt det er sket uden en eneste pædagog har set det.

 

jeg er rasende! Og pædagogen  fortæller mig st drengen har sagt undskyld. Jeg kan ikke bruge hans undskyldning til noget når hans opførelse er forkert. 

 

Min datter føler sig utryg nu og er skrækslagen for at komme i nærheden af ham. Jeg har ikke tillid til pædagogerne længere. 

 

Hvad gør jeg ? Hun har stadig mere end et årtilbage i børnehaven. 

 

Jeg har tænkt mig at tage en snak med lederen men jeg ved det eneste hun vil sige er at de ikke har ressourcer nok til at have en ekstra pædagog til at holde øje med denne dreng. 

 

 

Jeg føler med dig/jer �� Hvor er det skrækkeligt at sådan et barn får lov at omgåes andre børn der ikke er på den måde. Mine børn går i en integregeret vuggestue/børnehave. Min datter gik på stue med en pige som slog og bed min datter mange gange. 2 gange er der gået infektion i min datter pga den piges bid. De er nu i børnehave sammen også. Det er det samme LORT. Min søn gør i vuggestue og der går lillebrorens til den voldelige pige. Han er på samme måde. Igår da jeg hentede min søn, tager drengen helt umotiveret et stykke legetøj og smadre lige i hovedet på en anden dreng. Jeg ved ikke hvad jeg havde gjort hvis det var gået ud over min søn. 

Jeg overvejer meget om jeg skal have mine børn væk derfra. 

LSS skriver:

Jeg føler med dig/jer �� Hvor er det skrækkeligt at sådan et barn får lov at omgåes andre børn der ikke er på den måde. Mine børn går i en integregeret vuggestue/børnehave. Min datter gik på stue med en pige som slog og bed min datter mange gange. 2 gange er der gået infektion i min datter pga den piges bid. De er nu i børnehave sammen også. Det er det samme LORT. Min søn gør i vuggestue og der går lillebrorens til den voldelige pige. Han er på samme måde. Igår da jeg hentede min søn, tager drengen helt umotiveret et stykke legetøj og smadre lige i hovedet på en anden dreng. Jeg ved ikke hvad jeg havde gjort hvis det var gået ud over min søn. 

Jeg overvejer meget om jeg skal have mine børn væk derfra. 

Hvor er det skrækkeligt, at sådan er barn for lov til at omgåes andre børn der ikke er på den måde. Mener du virkelig det ?