Min datter er blevet slået i børnehaven igen

lineog4 skriver:

Det er desværre heller ikke min erfaring, at man er åben om tiltag og de udfordringer der er i børnegruppen.

jeg ved ikke om det er misforstået hensynstagen - jeg har ikke selv børn med sådanne udfordringer, men i arbejdet med elever også med udfordringer, er det min erfaring st forældrene gerne vil være åbne, gerne vil have man taler åbent om det så længe det gøres sobert og det ligefrem er en lettelse at vi professionelle taler om det og anerkender udfordringerne og at forældregruppen kender til det, så de netop ikke ses som uopdragne møg unger 

Du har spurgt efter konkrete handlemuligheder lige nu og her - kan jeg egentlig ikke give dig, for handlemulighederne er jo forskellige afhængige af børnegruppen, det enkelte barn, personalet, forældrene osv. For mig er der ikke en opskrift, men selvsagt som professionel ville jeg være nysgerrig og opsøgende på, hvornår er det barnet når en frustrationstærskel som gør han reagerer, jeg ville også have børne samtaler med ham og måske finde en social historie (meget simpel) som han kendte og som alle børnene kendte så de vidste hvordan han burde gøre og hvad de kunne gøre.

Børnegruppen også i en børnehave kan meget sammen, hvis man er åben og fortæller i deres logik. Fx kunne der i ts tilfælde læres et stop ord, der kunne laves legeaftaler før man går ud osv. Og ja du har skrevet det til mig før, det ændrer ikke noget i morgen - det er et længere sejt træk. Men udover et vågent øje på drengen ville jeg aldrig lave en indsats som ikke var funderet i en viden og i den alder formodentlig indsamlet ved observation - det betyder ikke halve og hel pr, det betyder måske to uger og så går en indsats i gang og 3 uger med den og derefter evaluering og justering. Men mange gange så bare det at italesætte og have fokus giver en ændring. 

Jeg tror egentlig, vi er meget enige, og jeg efterspørger netop mere information og viden til os, som ikke synes x er en møgunge, men samtidig gerne vil undgå vores børn er "boksebolde". Havde ikke en forventning om en konkret handleplan Personligt tror jeg på, at der ville være meget at vinde, hvis man inddrog os forældre som resurser i disse problemstillinger. 

Kurt_H skriver:

Jo, jeg arbejder faktisk i en børnehave.

Som jeg læser TS, så er omtalte drengs adfærd voldlig overfor en større gruppe af børn.

Jeg siger ikke at han er dårligt opdraget. Jeg siger at det er forælderenes opgave at opdrage ham ordentligt, når de har gjort dét så er den side af deres pligt opfyldt.

Jeg har ikke sagt at det er barnets skyld. Jeg siger tværtimod at der er lederen som ikke tager ansvar for hvad hendes personale bør gøre.

Børnehavens personale har pligt til at tage affære i den type adfærdproblematikker. Dog er de ikke forpligtet til at oplyse hvilke tiltag de har gang i.

Jeg prøver lige med et eksempel.

Hvis en forældre, der henter sit barn, er den første voksen som barnet får kontakt med efter være blevet slå af et andet barn, så siger forælderen:

"Molly, du skal lige sige undskyld til Holly..."

Så siger jeg ikke til forælderen at vi ikke bruger "undskyld" i vores dagligdag.

I stedet for "undskyld" sætter vi en dialog op mellem børnene, fordi nogle gange er det et uheld og andre gange er der en frustration inden over e.l.

Hvem siger lederen ikke har tager ansvar, hvem siger der ikke er en masse tiltag i gang og PPR indover, men der var en smutter?

Når du arbejder i en børnehave så ved du lige så godt som jeg, at børnegruppen er en bruget skare. Der er børn der har forældre uden den store forældreevne, der er små prinsesser der aldrig har fået et nej, der er robuste børn, sensitive børn, der er børn der i gang med en udredning, børn der slår og børn der lader sig slå, børn der græder over en splint og børn der læber videre med blodet løbende. Der er børn med store eksekutive udfordringer, børn sidder med puslespil og børn der altid kaster med det. Der er børn der skriger højt bare de ikke får et stykke æble og børn du aldrig hører. 

Og ja det er de professionelle voksnes ypperste opgave at alle de dejlige unikke personligheder trives og nogle gange er den opgave en stor udfordring, nogle gange kræver det man omgange nysgerrige observationer og refleksioner og nogle gange evnen til at sadle om på meget kort tid - skal lille Per trives og ikle reagere kræver det måske supervision, vejledning og ændring af hverdagen - det ændres ikke på en dag og fingeren skal ikke peges bebrejdende nogle steder hen uden forudgående viden.

Og proceduren om at undlade at informere forældregruppen er jeg vidende om, og også modstander af, for synes det for det første skaber er tabu, men det skaber også en frustration som i ts’ tilfælde og en utryghed.

Mor og meget mere skriver:

Jeg ved ikke, hvad du mener med “ikke at diktere din viden nærmere”. Og jeg spørger, fordi du antyder, at du er ansat i en institution for børn, men dine holdninger og formuleringer ligger meget langt fra, hvad jeg ville forvente af en person med en pædagogisk uddannelse. Så jeg var egentlig bare nysgerrig, når du nu selv påberåber dig erfaring inden for området - og jo, jeg mener, det har ret stor betydning, hvad du bygger dine erfaringer på. 

Hvis du vil noget med dit indlæg, så sig det ! Fortæl hvad du finder problematisk.

Jeg har tavshedspligt og kan ikke bruge eksempler på specifikke sager som jeg har kendskab til.

Der er noget som hedder den professionelle side og den private side.

Når jeg har fri, så har jeg lov til at se tingene med nogle andre øjne end når jeg er på arbejde. Hvis det er nyt for dig, så forstår jeg din reaktion.

Hvilke holdninger hentyder du egentlig til ?

At jeg tævede mine plageånder da jeg gik i 5. klasse og de gik i 7. klasse ? Hvis du tror dét var problemfrit, så tager du fejl.

nielsen80 skriver:

Jeg tror egentlig, vi er meget enige, og jeg efterspørger netop mere information og viden til os, som ikke synes x er en møgunge, men samtidig gerne vil undgå vores børn er "boksebolde". Havde ikke en forventning om en konkret handleplan Personligt tror jeg på, at der ville være meget at vinde, hvis man inddrog os forældre som resurser i disse problemstillinger. 

 

Jeg er modstander af tavsheden - jeg er så lærer og det er en anden aldersgruppe. Men har altid opfordret til åbenhed - det er ikke alle forældre der ønsker det og det må jeg respektere. Vil dog sige det er et absolut mindretal. 

Nu har vi jo så meget fokus på mål (er ikke fan uden justeringer), og her altid selv også arbejdet med sociale mål. For en ting er forældrene er en ressource, børnegruppen er også en ressource ikke for at pege ud eller skamme ud, men fordi man kan støtte hinanden. 

Desværre er der ikke her og nu løsninger, og det før mig vitterlig ondt for alle de børn der står med fødderne solidt placeret i problematikken bpde de som slår og de som bliver slået. Eneste umiddelbare forslag ville være en legeaftale en til en plejer at give mere ro og set er svært at bære bange for en man lige har leget super godt sammen med. Og så virkelig som forældre gør så lidt muligt ud af det, ikke spørger hver dag: hvad har Per gjort i dag osv. 

lineog4 skriver:

Hvem siger lederen ikke har tager ansvar, hvem siger der ikke er en masse tiltag i gang og PPR indover, men der var en smutter?

Når du arbejder i en børnehave så ved du lige så godt som jeg, at børnegruppen er en bruget skare. Der er børn der har forældre uden den store forældreevne, der er små prinsesser der aldrig har fået et nej, der er robuste børn, sensitive børn, der er børn der i gang med en udredning, børn der slår og børn der lader sig slå, børn der græder over en splint og børn der læber videre med blodet løbende. Der er børn med store eksekutive udfordringer, børn sidder med puslespil og børn der altid kaster med det. Der er børn der skriger højt bare de ikke får et stykke æble og børn du aldrig hører. 

Og ja det er de professionelle voksnes ypperste opgave at alle de dejlige unikke personligheder trives og nogle gange er den opgave en stor udfordring, nogle gange kræver det man omgange nysgerrige observationer og refleksioner og nogle gange evnen til at sadle om på meget kort tid - skal lille Per trives og ikle reagere kræver det måske supervision, vejledning og ændring af hverdagen - det ændres ikke på en dag og fingeren skal ikke peges bebrejdende nogle steder hen uden forudgående viden.

Og proceduren om at undlade at informere forældregruppen er jeg vidende om, og også modstander af, for synes det for det første skaber er tabu, men det skaber også en frustration som i ts’ tilfælde og en utryghed.

Jeg syntes bare at en leder som slår hændeler hen med at der ikke er ressourcer nok er svag i mine øjne.

Det vil skabe mindre frustrationer hvis lederen oplyste at der var igangværende tiltag i stedet for.

Det med smutteren er ikke tilfældet ifølge TS oplysninger, tværtimod ! Når et barn gør sig så "umage" overfor TS datter, så er det andet end en provokation der har udløst  

Ja, jeg er fuldt ud bekendt med prinserne, prinsesserne, dronningerne og kongerne samt hoffet.

Det ER en mega-stor udfordring at arbejde med så mange forskelige personligheder. Der stilles virkelig store krav til alt institutionpersonale i dag, men det må aldrig være en undskyldning for at der opstår kedelige situationer som TS datter har været udsat for. 

Det er fløjtende ligegyldigt om hun har provokeret ham eller ej !

INGEN børn skal slå, rive eller kratte andre børn, punktum !

Da jeg blev provokeret i mine drengeår, så tævede jeg den eller de skyldige, så holdt de op med det.

Det er ALTID forældrenes pligt til at opdrage deres børn ordenligt og give dem gode sociale færdigheder. Det er institutionernes opgave at bidrage og støtte omkring forældrenes pligt !

Der hvor jeg arbejder bruger vi ikke undskyldninger... men stopper ikke forældrene i at bruge det hvis de tager sig af en given situation der opstår når bringer eller henter.

Du er meget voldsom i din formulering, og jeg har virkelig svært ved at forstå hvad du mener. 

INGEN børn skal slå, rive eller kratte andre børn, punktum ! -

Nej der er da selvsagt ikke nogen der SKAL for i ordet skal ligger det at man pådutter barnet at gøre en handling nå det var så det sproglig flueknepperi, den næste ting er at børn slår, børn kaster med ting, børn får hysteriske anfald, børn gramser på sig selv midt i supermarkedet, børn piller næsen i biografen, råber på biblioteket og løber over vejen uden at se sig for, fordi det er børn, børn er irrationelle små bavianer, og de skal lærer at reagere hensigtsmæssigt (det skal mange voksne i øvrigt også ) De skal lærer at kontrollere deres følser og behovs udskyde, men det tager tid og i din tid giver det knubs og grå hår hos de voksne. 

Det er ALTID forældrenes pligt til at opdrage deres børn ordenligt og give dem gode sociale færdigheder. Det er institutionernes opgave at bidrage og støtte omkring forældrenes pligt -

igen hvad mener du? min søn har autisme, vi har været i systemet fra han blev født, fordi han også er født for tidligt og var langt bagud helt frem til han var 4 år, hvor de så fandt ud af der var noget andet også,så jeg har haft hele paletten til rådighed, og jeg har ikke været bleg for at sige hjælp mig med at opdrage, støtte og guide, og vi er alle rørende enige om at det går så godt som det kan lige nu, så  hvordan skal jeg lærer mit barn de normale sociale færdigheder, når hele hans styrer system ikke er "normalt" hvordan skal jeg som mor forhindrer at han reagere som den alder han er modenhedes mæssigt (2 år)? hvad skal jeg gøre for at min barn ikke slår i børnehaven, ikke kradser andre børn. 

hvad skal pædagogerne gøre? jeg kan fortælle lidt om vores institution, den er fantastisk, dedikerede voksne, massere af videre uddannelse, åben dialog, klar pædagogik, positiv pædagogik, ude liv osv osv. 

MEN når jeg aflevere min søn sammen med V, N og P's mor som alle er "diagnose børn" og der er en pædagog, en medhjælper, en studerende og en der flyver rundt i mellem vuggestue og børnehave, hvordan skal de så holde et øje på alle fire børn samtidig med de 12 andre på stuen? hvordan skal de forhindrer at min søn ikke forstår hvorfor lille XX tager ham i hånden og snurrer rundt, så han skubber ham hårdt væk når de er i gang med N der banker P og V der er ved at slå sig selv bevidstløs med sin krykke? 

Når N skal have hjælp til at få skinner på, O skal have hjelm på pga epilepsi og lille D har brug for hjælp til at sige fra over L der sidder på hendes plads? 

hvor skal de stakkels pædagoger finde alle de øjne og arme samtidigt henne? 

nu svarer jeg lidt på din andre indlæg også, igen du virker så aggressiv så det er ret svært at forstå hvad du enlig mener, men der er virkelig ikke nogen der beder dig hænge forældre ud? du bruger dit arbejde som et augment, så må du også argumentere alt andet er simpelthen barnligt. 

Du siger i ikke bruger undskyldninger men forklaringer, jeg vil da meget gerne hører hvordan i støtter et barn med autisme i at få sociale færdigheder? jeg vil også rigtigt gerne hører hvordan i støtter et barn der bliver slået af et "diagnose" barn, og til sidst ville det være enormt spænderne at hører om hvordan ingen undskyldninger fungerer i praksis? altså er det som i de siger aldrig undskyld? hvad hvis et barn tager noget fra et andet ved et uheld eller rammer et andet barn? 

Og det at sige undskyld er vel læring i sig selv tænker jeg, at erkende ens handling var forkert, at se den skader en anden og tilkendegive dette via en undskyldning? Jeg tænker da det forurettede barn må føle en smule oprejsning og det udrettede barn føler ubehaget hos den anden. 

mor:) skriver:

Så du vil mene det er i barnets interesse at hive det ud af deres vante rammer, væk fra deres venner hver gang det er svært?? 

NEJ, på ingen måde ! Jeg er total modstander af at børn skal "flyttes" rundt !

Det er bare et "trick" til at vække personalet op fra deres "lur" ! Det drejer sig om god omtale og det får man ikke hvis forældrene flytter deres børn. Eller nævner det som den udvej de ser. 

Mine indlæg handler om at være sit arbejde bevidst og tage ansvar.

Kurt_H skriver:

Jeg syntes bare at en leder som slår hændeler hen med at der ikke er ressourcer nok er svag i mine øjne.

Det vil skabe mindre frustrationer hvis lederen oplyste at der var igangværende tiltag i stedet for.

Det med smutteren er ikke tilfældet ifølge TS oplysninger, tværtimod ! Når et barn gør sig så "umage" overfor TS datter, så er det andet end en provokation der har udløst  

Ja, jeg er fuldt ud bekendt med prinserne, prinsesserne, dronningerne og kongerne samt hoffet.

Det ER en mega-stor udfordring at arbejde med så mange forskelige personligheder. Der stilles virkelig store krav til alt institutionpersonale i dag, men det må aldrig være en undskyldning for at der opstår kedelige situationer som TS datter har været udsat for. 

 

Men de situationer opstår - selv i den aller aller bedste børnehave/skole, selv med det bedste personale og med den bedste leder - de situationer opstår og har altid opstået. 

Jeg læser ikke ts siger barnet er blevet undskyldt med at hendes datter provokerede, det var en der svarede der bragte det perspektiv. Kan heller ikke se, at der er blevet undskyldt med ressourcer (selvom vi vist alle kan blive enige om at ressourcerne bliver mindre og mindre for hvert år, og der stilles større og større krav til skriftlig dokumentation, mål, førskole og inklusion).

Men der er tusind undskyldninger, og de er alle relevante. Det som er ts´udfordring er: 1) hvordan får hun rustet sin datter til at tage i børnehave i morgen og 2) og måske mest vigtigt, kan ts finde tryghed og have tillid til den børnehave. For mor kan ikke give trygheden til sin datter, hvis hun ikke selv føler den. 

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg kunne blive udfordret og det til trods for jeg kender teorierne, arbejder med det til dagligt osv. Men det er noget andet når det er ens eget guld der pludselig står for skud - og derfor vil jeg til var en tid prædike åbenhed i institutionerne  så man kan opbygge en tillid til de voksne professionelle. Og jeg vil også råde forældre til at slå koldt vand i blodet, og eventuelt indkalde til et møde hvor man sørger til trivslen i børnegruppen - holder den på egen banehalvdel. Og så ville jeg opfordre til at forsøge at skabe en relation mellem de to, også så mor kan se at lille Per er faktisk en helt fantastisk dreng også.

OG ja nogle gange vil man opleve institutioner/skoler/klasser som man ikke har tillid til, hvor de ikke lever op til opgaven. Men pga en dreng slår er ikke nok til at dømme institutionen ude, og en dårlig leder. Det er langt mere komplekst end som så. 

Flomama skriver:

Du er meget voldsom i din formulering, og jeg har virkelig svært ved at forstå hvad du mener. 

 

INGEN børn skal slå, rive eller kratte andre børn, punktum ! -

Nej der er da selvsagt ikke nogen der SKAL for i ordet skal ligger det at man pådutter barnet at gøre en handling nå det var så det sproglig flueknepperi, den næste ting er at børn slår, børn kaster med ting, børn får hysteriske anfald, børn gramser på sig selv midt i supermarkedet, børn piller næsen i biografen, råber på biblioteket og løber over vejen uden at se sig for, fordi det er børn, børn er irrationelle små bavianer, og de skal lærer at reagere hensigtsmæssigt (det skal mange voksne i øvrigt også ) De skal lærer at kontrollere deres følser og behovs udskyde, men det tager tid og i din tid giver det knubs og grå hår hos de voksne. 

 

Det er ALTID forældrenes pligt til at opdrage deres børn ordenligt og give dem gode sociale færdigheder. Det er institutionernes opgave at bidrage og støtte omkring forældrenes pligt -

 

igen hvad mener du? min søn har autisme, vi har været i systemet fra han blev født, fordi han også er født for tidligt og var langt bagud helt frem til han var 4 år, hvor de så fandt ud af der var noget andet også,så jeg har haft hele paletten til rådighed, og jeg har ikke været bleg for at sige hjælp mig med at opdrage, støtte og guide, og vi er alle rørende enige om at det går så godt som det kan lige nu, så  hvordan skal jeg lærer mit barn de normale sociale færdigheder, når hele hans styrer system ikke er "normalt" hvordan skal jeg som mor forhindrer at han reagere som den alder han er modenhedes mæssigt (2 år)? hvad skal jeg gøre for at min barn ikke slår i børnehaven, ikke kradser andre børn. 

hvad skal pædagogerne gøre? jeg kan fortælle lidt om vores institution, den er fantastisk, dedikerede voksne, massere af videre uddannelse, åben dialog, klar pædagogik, positiv pædagogik, ude liv osv osv. 

MEN når jeg aflevere min søn sammen med V, N og P's mor som alle er "diagnose børn" og der er en pædagog, en medhjælper, en studerende og en der flyver rundt i mellem vuggestue og børnehave, hvordan skal de så holde et øje på alle fire børn samtidig med de 12 andre på stuen? hvordan skal de forhindrer at min søn ikke forstår hvorfor lille XX tager ham i hånden og snurrer rundt, så han skubber ham hårdt væk når de er i gang med N der banker P og V der er ved at slå sig selv bevidstløs med sin krykke? 

Når N skal have hjælp til at få skinner på, O skal have hjelm på pga epilepsi og lille D har brug for hjælp til at sige fra over L der sidder på hendes plads? 

hvor skal de stakkels pædagoger finde alle de øjne og arme samtidigt henne? 

nu svarer jeg lidt på din andre indlæg også, igen du virker så aggressiv så det er ret svært at forstå hvad du enlig mener, men der er virkelig ikke nogen der beder dig hænge forældre ud? du bruger dit arbejde som et augment, så må du også argumentere alt andet er simpelthen barnligt. 

Du siger i ikke bruger undskyldninger men forklaringer, jeg vil da meget gerne hører hvordan i støtter et barn med autisme i at få sociale færdigheder? jeg vil også rigtigt gerne hører hvordan i støtter et barn der bliver slået af et "diagnose" barn, og til sidst ville det være enormt spænderne at hører om hvordan ingen undskyldninger fungerer i praksis? altså er det som i de siger aldrig undskyld? hvad hvis et barn tager noget fra et andet ved et uheld eller rammer et andet barn? 

Og det at sige undskyld er vel læring i sig selv tænker jeg, at erkende ens handling var forkert, at se den skader en anden og tilkendegive dette via en undskyldning? Jeg tænker da det forurettede barn må føle en smule oprejsning og det udrettede barn føler ubehaget hos den anden. 

Er også super nysgerrig på løsningerne - for puha så vil mit arbejde bare blive så meget lettere 

hatten af for din ærlighed

lineog4 skriver:

Er også super nysgerrig på løsningerne - for puha så vil mit arbejde bare blive så meget lettere 

hatten af for din ærlighed

mit liv ville også lettes en del 

Jo tak, det når man længst med sagde en eller anden engang