Tøjet:
En nævnte at drengen tog tøjet af pigen og smed det over hegnet samt at pigen derfor ikke gjorde modstand. Til dét skrev jeg at situation kunne være en anden, men fjernede det igen da mit indlæg blev for langt.
Høvlet ned:
Det er menneskeligt at forsvare sig og sin familie. Jeg tager det ikke tungere end at jeg kunne sætte flere ord på og give dem et nyt forsøg på at forstå mit syn. Det lykkes tilsynladende heller ikke.
Rette ind:
Jeg ser det som at guide dem igennem deres år i børnehaven. I skolen er der, i dag, mere pædagogik med i undervisningen end nogensinde før. At rette børn ind er en umulig opgave, hvis ikke forældre er på samme side.
Bombastisk:
Jeg kalder det så at provokerer, men lad det nu være som det er.
Forkerte:
Det udtryk undlader jeg at bruge, fordi det kan skære dybt i nogle menneskers hjerte. Jeg foretrækker at bruge "mere eller mindre udfordret" o.l. i stedet for at sige "unormale". For hvor går grænsen til at være det ene eller andet. Alle har udfordringer... det er dét, (sådan som jeg forstår det), der er drivværket til at blive bredere i sit syn, få flere kompetencer, opleve der er muligheder på den anden side, stimulerer hjernen til at finde nye muligheder osv.
For mange/få udfordringer til et givent barn er ikke med til at udvikle/styrke hjernen i den ønsket retning.
Dårlig opdragelse:
Hvor læser du det ?
Mistrives:
Det gælder, rigtig nok, begge parter. Det barn som ikke kan tilpasses i den større gruppe og gruppen som ikke kan rumme det barn som ikke kan tilpasse sig, (ellers som ikke kan se sig selv i gruppen, fordi gruppen er for uoverskuelig, for mange personligheder der skal tolkes). Vi er enige.
Adfærdregulering, Katalysator:
Jeg syntes bestemt at mit blik er meget reflekterende. Jeg kom bla. med et andet bud på det med tøjet, fordi den enes udsagn er ikke bedre end den andens, nødvendigvis. Jeg skrev ud fra dét jeg har set igennem årerne.
Alle trives:
Når du finder dén løsning hører jeg gerne fra dig !
Det er meget svært at overvære når ens ideer gå fløjten, men så må man på den igen og trøste dem som kommer i klemme. Det hjælper ikke at afkræve en undskyldning fra et barn som har handlet i arrigskab... det bliver typisk til et halvhjertet "Und... skyyyyld..." (i delvis babysprog). Frygten for dét barn er grundlagt.
Røde knopper:
Det var min loyale side. Jeg malede lige en streg i midten, så den professionelle og forældre delen blev fremhævet, så alle var på samme side. Dem som følte sig trådt på, beklager jeg til, (som om det ændrer facts 
). Til dem med røde knopper, så får jeg da også røde knopper, men var lige i mit professionelle lune i given situation.
Jeg får bla. røde knopper når en forældre pander en anden forældre ned, uden at kende til alle facts i sagerne.
Tiltag:
Det er meget forskelligt hvad der gøres rundt omkring, men iPads osv. er ofte brugt. Dog kan iPad misbruges af de professionelle, hvis der ikke er enighed om, hvilke situationer der skal bruges ditten eller datten tiltag.
Det er bestemt ikke mit indtryk, at drengen som har slået TS datter, har gjort det som første gang. Professionelle kan man ikke udtale sig, (det har flere også sagt), om antal gange og evt. tiltag osv. Men man kan berolige forældrene med at man er bekendt med adfærden.
Grundlæggende samme børnesyn osv.:
Tjaa, jeg kan sige at mit syn er det samme, men derfor er jeg ikke "på arbejde" 24-7. Jeg har en privat mening som går på at alle mennesker er lige, men at alle mennesker ikke opfører sig sådan.
Høvler nogen mig ned, så har jeg en 24-7 Pyt-Knap som altid er klar til brug. Valget er så mit om jeg bruger den eller ej !
Det giver nok ikke mening hos øvrigheden, men det gør det for mig.
Jeg syntes ikke det er ok at nogen slår på andre, men det sker ligesom så mange andre ting, uanset hvad jeg syntes. Du må ikke køre overfor rødt lys, men flere vælger det alligevel selvom de ved det er ulovligt og kan få flere konsekvenser end en bøde.
Syntes du eller andre virkelig at jeg går imod egne/professionelle værdier ? Hvor ? Hvordan ?
Skole/hjem samtaler:
Du skriver det samme som jeg gjorde, men siger at du ikke forstår det jeg skriver... nu er jeg forvirret !
Jeg hilser altid på folk som jeg kender det ene eller andet sted fra.
Vi snakker da gerne om alt muligt der tåler offentlighedens ører. Men er det en mor/far med et barn i hånden som for 117 gang mener at vi ikke fik talt færdig nede i børnehaven, så henviser jeg til et nyt møde eller samtale i børnehaven. Bare fordi de forældre er "ligeglade" i deres frustration over ikke at blive hørt fuldt ud, så betyder det ikke at jeg føler mig forpligtet til at snakke med dem på offentlig steder.
Men du provokerer fx ikke mig - du lever blot op til min fornemmelse af, at forståelsen af de elever/børn med udfordringer stadig hænger fast i nogle “gamle” forståelser, ikke mindst en forståelse af, at det er systemet der er det statiske og barnet der skal rette ind - hvor jeg står for en anden pædagogisk retning omkring inklusion og i det hele taget børn i institutioner, nemlig at det er systemet, der skal rettes ind (selvsagt inden for fællesskabets rammer). Og det læser jeg af dit sprogbrug fx tilpasse - og der er jeg uenig, ikke provokeret uenig men uenig.
Når det bombastiske alligevel falder mig for brystet er det fordi sort/hvide og bombastiske for mig står for (og nej det betyder ikke du er det, men dit sproglige udtryk giver mig den opfattelse) manglen på nysgerrig og reflekterende tilgang og lige præcis nysgerrighed og refleksion mener jeg er to af de vigtigste egenskaber når man arbejder professionelt med børn. Til trodse for jeg har to uddannelser inden for pædagogik (lærer og cand mag i pædagogik) og har arbejdet som lærer i 9 år, så bliver jeg hver dag overrasket og hver dag lærer børnene mig noget nyt eller i hvert fald et lille nyt perspektiv på mine teorier og min erfaring. Jeg er meget begejstret for situeret professionalisme, hvor det netop ikke er teorierne, fastlagte principper og regler der er styrende (med mindre det er det der skal til for den enkelte).
