Tidligere mente man, at ammende kvinder skulle overholde en slags diæt i ammeperioden, fordi visse fødevarer efter sigende kunne give barnet dårlig mave og uro.
Jordbær, chokolade, vindruer og løg var blandt de mistænkte fødevarer, selvom mange kvinder slet ikke ville have haft problemer med at spise disse ting. Det er nemlig langt fra reglen, at førnævnte fødevarer giver problemer.
Tværtimod kan de fleste kvinder spise, som de plejer, når de ammer. Det er langt mere fornuftigt at fortsætte sine sædvanlige kostvaner, såfremt de er sunde, og kun udelukke en fødevare, hvis man erfarer, at barnet reagerer på denne.
Denne artikel stammer fa bogen "Alt om amning" af Stine Roldgaard og Christina Tatarczuk, fra forlaget Iris.