thildemus skriver:
Du må ikke misforstå mig, jeg kan sagtens forstå, at dine følelser er i klemme. Men det er derfor jeg mener, at du skal videre med dit liv. Lige nu kigger du jo ikke efter andre mænd, og du bruger så vidt jeg har forstået meget energi på at drømme om at han tager mod til sig og forlader konen.
Ved du hvordan han selv stiller sig i forhold til samværet? Vil han gerne have hende alene eller vil han være hos dig/være sammen med dig hver gang? En anden ting er at både hans og hendes familie vil jo finde ud af Lauras eksistens på et eller andet tidspunkt. Det kan ikke være rigtigt at et barn skal være en hemmelighed - det kan da kun medføre skyld og skam for Laura.
Jeg kan sagtens se mig selv stå i din situation, hvilket også er hvorfor jeg så gerne ville kunne ryste noget fornuft ind i dig
Undskyld de mange indlæg - af samme grund
Et helt andet sidespor er så fuld forældremyndighed. Den kan du ikke søge. Han kan fraskrive sig den frivilligt (kender ham jo ikke, men det er der måske en mulighed for som du beskriver ham og situationen) ellers skal du i retten, da den er den eneste instans i dk der kan tage stilling til forældremyndighed. Går du i retten skal der være en rigtig god begrundelse, som misbrug eller vold mod barnet. Tror ikke umiddelbart, at du ville kunne få den af rettens vej som du har beskrevet sagen (men igen kender ikke detajler).
Jeg vil ikke sige, at jeg drømmer om at vi skal være sammen, men jeg ønsker mest af alt en afklaring på, hvordan han vil forholde sig til Laura og samværet med hende, så vi hurtigst muligt kan få en aftale op at stå, hvis han ønsker samvær.
Hvis han ikke ønsker samvær, vil deres familie intet få at vide, men så kan Laura selv opsøge dem, når hun bliver stor nok og har lyst.
Jeg er helt klar over, at jeg ikke kan få den fulde forældremyndighed bare sådan uden videre, og jeg vil egentlig også kun have fuld myndighed, hvis han fravælger Laura. Jeg er overbevist om, at han gerne skriver under, hvis han ikke vil se Laura, for vi har aldrig haft problemer i den retning. Ej heller med faderskabet, som han også inden fødslen vedkendte sig uden at kny. Vi skrev papirerne under i fællesskab...
Rationalitet er godt, som du skriver og jeg bestræber mig! Omend det er svært...