Kan snart ikke mere

ved ikke rigtig hvad skal siges, eller gøres men føler med dig og hvor må det være hårdt.

et forhold er ikke nemt har jeg sandet. jeg ville ønske jeg kunne gøre mere end bare at sende dig en varm tanke.

Kirle skriver:

Et ultimatum er en vej men uanset hvad du beslutter dig for så SKAL du kunne stå inde for det! Både nu og for fremtiden! Det er dér du skal hen! Om det er et ultimatum ved jeg ikke for jeg er ikke dig. Det er noget du skal beslutte for dig selv søde

Men tak for svaret. For selvfølgelig fortjener du ikke den behandling og Laura fortjener ikke at se sin mor blive behandlet sådan, at mor er ulykkelig. hvordan du kan vende det til at du bliver rolig, hviler i dig selv og lykkelig er din beslutning. Det ved du. Men jeg vil glæde mig til svaret

Lige præcis. Mit spørgsmål omkring ultimatum var også mere ment som retorisk og et udtryk for mine overvejelser mere end et spøgsmål til dig.

Jeg må i tænkeboks for at finde ud af, hvad jeg skal og hvilke værdier jeg ønsker Laura skal præges af.

mor-til-vanessa skriver:

hej linda.

det må virkelig være hårdt.

må nok sige lidt hen ad hvad missi skriver.

jeg synes bare helt du skal glemme hendes far ( ved godt det er hendes far ) men hvis du helt får ham ud af hovedet, så bliver hverdagen meget lettere.

tro mig, jeg ved hvordan det er at have en mand, som står midt imellem to ting og ikke rigtig kan tage sig sammen og det tager virkelig bare på ens energi, men lige så snart man lægger det der "ansvar" fra sig, så får man så meget energi og overskud og man kan igen nyde hverdagen. ( ikke fordi jeg siger du ikke nyder hverdagen, men man har bare hele tiden det der går og spøger i hovedet )

det er rigtig træls at stå i. har engang selv været den anden kvinde ( før spencer tid og dog uden barn ) og nu er jeg så også den kvinde der er blevet bedraget. lang historie, du kender muligvis noget af den og du skal være velkommen til at få sidste del også hvis du vil.

men vil bare sige jeg forstår dig og føler med dig, men min bedste råd ville være at lade ham være og fokuseret på dig og smukke laura, så i to kan få et dejligt liv og så må han komme hvis han vil. du kan ikke blive ved med at stå i venteposition.

mange knus og tanker

Tak for svar og råd. Det er vanskeligt, og jeg må forsøge at veje fordele og ulemper op mod hinanden for på den baggrund at tage en beslutning om, hvad jeg skal, for som du selv skriver, kan jeg ikke blive ved med at være standby.

forår skriver:

til dig Linda

Han kan sku ikke være det bekendt..helt ærligt!

Du har strukket dig sååå meget og ventet og ventet.....det er ikke fair længere, men det har vi jo ofte snakket om.

Ville bare give dig et kæmpe kram. Laura og dig er meget bedre tjent

Dea

Tak søde, Dea. Ja, vi har talt meget om det, men det er som om det hele bare bliver sværere og sværere og mere kompliceret som tiden går.

Baagøe skriver:

 

Tak for svar og råd. Det er vanskeligt, og jeg må forsøge at veje fordele og ulemper op mod hinanden for på den baggrund at tage en beslutning om, hvad jeg skal, for som du selv skriver, kan jeg ikke blive ved med at være standby.

det er altid svært, når der er føleser med i det.

lige nogle ekstra gode med på vejen som jeg selv bruger.

1 : man skal ikke investerer mere i et forhold, end man har råd til at tabe. 

2 : man skal finde ud af om man elsker tanken om hvordan det er eller hvordan det kunne blive og det kan man jo også gøre ved personen. ( johnny. elsker du ham for den han er, eller for den han/det måske kunne blive )

de to ting har jeg selv lige brugt i mit valg med hensyn til spencer.

thildemus skriver:

Ville bare lige sende dig en

Jeg er ked af at sige det, men det lyder virkeligt som om han har valgt. Jeg ved at du elsker ham, og det gør mig rigtigt ondt, at I åbenbart ikke kan blive den familie I ønsker Dette er et svar med udgangspunktet, at han har valgt. Udfra tidligere indlæg vil jeg skyde på at du står i situation 3. Udfra tidligere indlæg går jeg dog også ud fra, at du selv håber (og måske tror), at I står i situation 1 (hvad jeg for alt i verden håber for jer, hvis det er det der er situationen).

Hvis det var Laura, der om 20 år stod i denne situation og du stod udefra og skulle give hende et råd - hvad ville du så sige? ... Tror ikke du kunne se dit barn/veninde/hvem som helst sætte sit liv på pause på den måde. For fanden DU FORTJENER BARE SÅ MEGET MERE! Du virker så sød, indlevende og som en rigtig god mor. Du virker bare også som om du er fanget i dette kærlighedsdrama og at Johnny får lov til at sætte dit liv på pause indtil han kan finde n*sser til at knuse dit hjerte eller gøre dig lykkelig.

Du fortjener at kunne tage styringen over dit og Lauras liv og stoppe det nu (altså ikke Lauras forhold til ham, men dit). Hvis han så finder noget mod, og går fra konen - og prioriterer dig og pragtfulde Laura, så kan I få familielykken - men desværre kan du ikke gøre det for ham.. så var tingene jo en del lettere

Håber ikke du opfatter det som et hårdt indlæg, men synes bare ikke du må give ham alt magten.

Jeg er efterhånden ved at belave mig på scenarie 3, men min største frygt er egentlig ikke at det skulle indtræffe, men nærmere at han ikke tager nogen som helst beslutning selv. Jeg har prøvet at lægge ham på is, og så sker der sørme bare det, at han tager kontakt efter nogle dage, og det vil jeg ikke risikere, såfremt scenarie 3 bliver en realitet uden en reel beslutning fra hans side.

Det blev vist lidt forvirrende.

Tutter skriver:

Hej søde!

Først og fremmest et stort kram til dig og Laura fisen 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige søde, andet end at jeg har lyst til og pande ham én med noget tungt!!!

Umiddelbart vil jeg mene, at I står i situation 3! Jeg er ikke i tvivl om, at han vil sin datter, jeg tror det er Sidsel der trækker i den lange ende derhjemme..

Men jeg tror også, at hvis han 500 % havde ville dig, så var han sået fra Sidsel (kan ikke huske om der er børn i deres forhold)
For tænker hvis der er, så må han føle sig som en lus mellem 2 negle! Skal han vælge den ene eller anden fra..? Men igen, hvis han har været Sidsel utro, så må der heller ikke være lutter glæde derhjemme... Kan hun have truet med, han ikke får deres børn og se (hvis der er nogen) hvis han går til dig og ikke hende? For så tænker jeg måske, at det er "nemmere" for ham og vælge dig og Laura fisen fra?

Det blev vist en anelse rodet, håber du finder hoved og hale i det :-)

Men jeg er glad for at læse, at han kommer til Laura´s fødselsdag..

Skal jeg forstå det rigtigt, at det kun er ham og Sidsel fra hans familie der kender til Laura? For så er han da også en skvaddernakke! Håber du får modet til og fortælle farmor der er et dejligt barnebarn, det burde være ham der gjorde det.. Det ville være bedst for Laura, det samme hvis der er søskende..

Nå men jeg ville bare give dig en lille krammer søde 

Tak. De har tre børn sammen på hhv. 5, 10 og 13 år, men ingen af dem kender til Lauras eksistens og det gør resten af familien heller ikke.

Sidsel har truet med at tage sit eget liv og brugt børnene som trussel, hvis han går. Desuden har han sin egen virksomhed, som sandsynligvis ville gå konkurs, hvis de blev skilt. Selvom virksomheden går godt, har hun krav på halvdelen af værdien, som skal trækkes ud i kontanter, og det vil kunne sætte selv den mest stærke virksomhed ud af kurs.

Så det er meget kompliceret...

Jamen Baagøe... det er jo ikke ham der skal bestemme. Han skal IKKE ha' et ultimatum. På nuværende tidspunt har han jo valgt. Og desværre er det ikke dig han har valgt. Men når du kommer ud på den anden side af det hele, er jeg sikker på at du bliver glad for det. For han virker altså ikke som "good company".

Jeg ved det er enormt svært at se det hele i øjnene, men du kommer ikke videre hvis du bliver ved med at "hænge" fast i ham. At du vil stille ham et ultimatum inden længe. Men det tror jeg ikke du får noget ud af, og for at være ærlig så har han da vist fået de chancer han skulle ha'... plus lidt til. Og han er jo stadig ikke sammen med dig.

Så tror du skal stille dig selv et ultimatum. Vil du blive ved med at hænge som hende "den forladte" eller vil du videre? Tror ikke på du får et liv med ham. Hvor svært og hårdt det end er at erkende...

Og tror du presser ham yderligere væk ved hele tiden at afkræve ham et svar. Det du søger er et mundtligt svar fra ham, men synes hans handlinger er mere end svar nok. 

Du skal tage fat i dig selv og stå ved dine valg. Du skal ikke blive ved med at holde dit liv på stand-by og vente på at han afgør hvad der skal ske med DIT liv. Det er da dig selv der skal bestemme det.

Han vælger at blive ved konen og så skal du finde ud af hvad der så skal ske med dit liv. Uden ham. Så må det så være op til ham at kontakte dig med henblik på samvær med Laura, men det er igen ikke din pligt. Jo, det er svært når man gerne vil ha' en far til sit barn, men han er jo en voksen mand og må selv gøre noget også. Ellers tror jeg altså at Laura er bedre tjent uden. For at ha' en far der bliver "presset" til samvær er vel ikke den far hun skal ha'?

Det er ikke for at være hård men for at hjælpe... Du bliver nødt til at slå ham ud af hovedet og komme videre ... Ved godt det er lettere sagt end gjort, men han har vist allerede forspildt for meget af dit liv.

VH Ag

Znuzke skriver:

Du får lige sådan en

Det du skriver bringer bare så mange minder tilbage. Jeg har jo stået lige dér - bare uden et barn.....

Jeg ville ønske at jeg dengang havde evnet at sige fra. Det er så hårdt og opslidende at vente og håbe for så at blive skuffet, for så at blive gladeligt overrasket når man igen får et " jeg har besluttet mig - jeg går fra hende" til igen at vente på at det så endelig sker...og så starter det forfra igen...

Men det må jo bare være så ubeskriveligt hårdt for dig, for du slipper jo aldrig helt for ham, han vil jo altid være Lauras far...

Og jeg melder mig selvfølgelig også straks på spadesvinger-holdet

Ja, det er utrolig vanskeligt, og jeg er i syv sind. På den ene side står jeg med mine følelser og på den anden side, kan jeg sagtens se, at hans opførsel mildest talt er kritisabel.

Som en anden skriver skal jeg til at tage ansvar for mit eget liv så Laura ikke vokser op iden tro, at det er ok at behandle andre mennesker som Johnny har behandlet mig. Jeg er villig til at hun skal hjem til dem, men så bliver det på mine vilkår og de indebærer, at Sidsel også går ind til det 100%, for hvis ikke hun kan det, så kan jeg ikke se, det er til Lauras bedste at være hos dem.

Baagøe skriver:

Jeg er efterhånden ved at belave mig på scenarie 3, men min største frygt er egentlig ikke at det skulle indtræffe, men nærmere at han ikke tager nogen som helst beslutning selv. Jeg har prøvet at lægge ham på is, og så sker der sørme bare det, at han tager kontakt efter nogle dage, og det vil jeg ikke risikere, såfremt scenarie 3 bliver en realitet uden en reel beslutning fra hans side.

Det blev vist lidt forvirrende.

Jeg forstår hvad du siger

Min pointe er bare, at du taler om hans beslutning. Hvad med din beslutning? Det er dit liv og det er din opgave at lære Laura, hvordan folk skal behandle hinanden. Du er Lauras primære omsorgsperson og hun vil hurtigt se og opfatte hvordan folk behandler dig og hvordan du reagere. Hun skal da vide, at hendes mor er en stærk og kærlig person der siger fra, hvis folk trækker hende rundt i manegen.

Jeg forstår, hvis du gerne senere vil kunne sige til Laura, at du gjorde alt hvad du kunne. Men det har du gjort søde! Du har gjort det klart overfor Johnny, at det er ham du vil have. Du vil have en fælles familie, hvor han er din kæreste - og hvis dette ikke er muligt, vil du gerne en fælles familie, hvor han er far til Laura.

Du har i flere indlæg sagt at du måske burde tænke over at give ham et ultimatum. Har du ikke gjort det allerede - mener at have læst at du har givet ham i hvert fald et ultimatum tidligere. Selvom dette ikke skulle være tilfældet, mener jeg at han er forbi ultimatumer, han har valgt. Du må videre Linda 

Håber I får det løst på den ene eller anden måde. Det gør bare så ondt på mig, at se at du har sat dit liv på pause indtil et tilsyneladende fjols tager en beslutning om dit liv.