Kan snart ikke mere

Baagøe skriver:

God humor Min mavefornemmelse sagde mig desværre ikke så meget, for jeg kendte ham ikke så godt dengang, men det gør jeg så desværre alt for godt nu Padde siger jeg bare...

Ja men så er du vel klar til at komme videre eller? Jeg har i alle mine forhold oplevet en helt bestemt irritation når det var tid til jeg skulle videre.

Min nuværende kæreste igennem 12 år kan irriterere mig grænseløst men på trods så er der ingen tvivl om jeg samtidig finder ham noget så bedårende - jeg benægter hvis han ser dette! - og han kan få mig til at grine sekundet efter han har gjort mig vred. For vi er partnere og vi har et parløb - vi har hinandens bedste interesser for øje og stoler ubetinget på hinanden. Det har jeg aldrig oplevet med andre end ham og det gør en fundamental forskel. Faktisk tror jeg lige jeg henter ham fordi han fortjener også ros ind imellem

Kirle skriver:

Ja men så er du vel klar til at komme videre eller? Jeg har i alle mine forhold oplevet en helt bestemt irritation når det var tid til jeg skulle videre.

Min nuværende kæreste igennem 12 år kan irriterere mig grænseløst men på trods så er der ingen tvivl om jeg samtidig finder ham noget så bedårende - jeg benægter hvis han ser dette! - og han kan få mig til at grine sekundet efter han har gjort mig vred. For vi er partnere og vi har et parløb - vi har hinandens bedste interesser for øje og stoler ubetinget på hinanden. Det har jeg aldrig oplevet med andre end ham og det gør en fundamental forskel. Faktisk tror jeg lige jeg henter ham fordi han fortjener også ros ind imellem

Hvor er det skønt Sådan havde jeg det faktisk med min eks men jeg elskede ham bare ikke længere sådan som kærester bør elske hinanden.

Jeg håber inderligt, jeg er klar til at komme videre, men jeg ved også, at jeg er nødt til at have noget hjælp for at det skal kunne lade sig gøre. Så er spørgsmålet bare, hvordan det lige skal gribes an. Det er jeg meget i tvivl om.

Baagøe skriver:

Hvor er det skønt Sådan havde jeg det faktisk med min eks men jeg elskede ham bare ikke længere sådan som kærester bør elske hinanden.

Jeg håber inderligt, jeg er klar til at komme videre, men jeg ved også, at jeg er nødt til at have noget hjælp for at det skal kunne lade sig gøre. Så er spørgsmålet bare, hvordan det lige skal gribes an. Det er jeg meget i tvivl om.

Jeg synes kærlighed forandrer sig. Det kan i perioder være stærk og andre svag. Nogengange føles mere som platonisk og andre igen være intens og passioneret.

Det kommer meget an på hvordan jeg ellers har det og hvor travle vi er, syge, osv

Nu ved jeg ikke hvordan du oplevede at kærligheden ændrede sig men jeg har lært at det meget er hvad jeg gør det til. Forstået på den måde at jeg mener at det er mine aktive beslutninger om hvorvidt jeg vil tænke på min kæreste seksuelt eller jeg mere har behov for at tænke på arbejdet der har en større indflydelse end man umiddelbart skulle tro. Jeg kender flere der søger den evige forelskelse og den eksisterer jo ikke. Den forsvinder ved at man lærer hinanden at kende men i stedet for optræder jo en mere stærk og konstant kærlighed.

Ja sidespor - undskyld men jeg tror du har behov for hjælp. Hvis du vil og du føler du kan stole på mig så kan vi evt. skrive sammen via pb så vil jeg gerne sætte den proces igang hvis er. Jeg kan nok ikke følge den til dørs via breve så der må du få anden hjælp men jeg kan bestemt hjælpe dig til at træffe nogle beslutninger. Jeg er bla. uddannet coach.

Kirle skriver:

Jeg synes kærlighed forandrer sig. Det kan i perioder være stærk og andre svag. Nogengange føles mere som platonisk og andre igen være intens og passioneret.

Det kommer meget an på hvordan jeg ellers har det og hvor travle vi er, syge, osv

Nu ved jeg ikke hvordan du oplevede at kærligheden ændrede sig men jeg har lært at det meget er hvad jeg gør det til. Forstået på den måde at jeg mener at det er mine aktive beslutninger om hvorvidt jeg vil tænke på min kæreste seksuelt eller jeg mere har behov for at tænke på arbejdet der har en større indflydelse end man umiddelbart skulle tro. Jeg kender flere der søger den evige forelskelse og den eksisterer jo ikke. Den forsvinder ved at man lærer hinanden at kende men i stedet for optræder jo en mere stærk og konstant kærlighed.

Ja sidespor - undskyld men jeg tror du har behov for hjælp. Hvis du vil og du føler du kan stole på mig så kan vi evt. skrive sammen via pb så vil jeg gerne sætte den proces igang hvis er. Jeg kan nok ikke følge den til dørs via breve så der må du få anden hjælp men jeg kan bestemt hjælpe dig til at træffe nogle beslutninger. Jeg er bla. uddannet coach.

Sådan har jeg aldrig tænkt på kærlighed før, men det var måske en meget god indgangsvinkel.

Det er da bare et alletiders tilbud, og jeg vil med glæde tage imod det, da jeg erkender, at jeg har behov for hjælp...

Lige nu siger min hjerne dog, at den skal have ro for natten, så jeg vil logge af. Mange tak for dine brugbare svar og sparkene bagi!

Vi tales ved...

Baagøe skriver:

Sådan har jeg aldrig tænkt på kærlighed før, men det var måske en meget god indgangsvinkel.

Det er da bare et alletiders tilbud, og jeg vil med glæde tage imod det, da jeg erkender, at jeg har behov for hjælp...

Lige nu siger min hjerne dog, at den skal have ro for natten, så jeg vil logge af. Mange tak for dine brugbare svar og sparkene bagi!

Vi tales ved...

Du skriver bare

God aften!

Kirle skriver:

Du skriver bare

God aften!

Har sendt dig en pb

Baagøe skriver:

Det hele er gået i hårdknude med Lauras far, som jeg bare gerne vil have til at tage en beslutning om det ene eller det andet. Jeg er meget påvirket af hele situationen og til min sorg går det også ud over Laura, som kan mærke, at jeg er tynget. Jeg føler mig som en statisk i mit eget liv lige nu, og jeg har svært ved at se, hvordan jeg kommer videre.

Han har bebuddet at han kommer til Lauras fødselsdag på mandag kl. 8, men jeg ville gerne tale med ham inden, så vi ikke bare sidder og lader som om intet var hændt, men han svarer mig ikke. Igår kørte jeg så ud til hans nye firmadomicil, da han havde fortalt, at han ville være der alene i weekenden for at få det hele på plads. Jeg kørte derud for at få ham i tale og få klar besked, men han sendte mig hjem ASAP, da hans mor, stedfar og kone var på trapperne. Jeg kørte selvfølgelig med det samme, han fortalte, at de var på vej, så han ikke skulle få problemer og en kæmpe overhaling af Sidsel, når han kom hjem. Jeg nåede lige at se et glimt af dem, men de så ikke mig. Hun så slet ikke ud som jeg havde forestillet mig, men meget ældre... Det var lige et lille sidespor.

Som det ser ud nu er der for mig tre følgende scenarier:

1. Johnny følger sine følelser så kan være sammen

2. Johnny fortrænger sine følelser for at blive sammen med Sidsel, de er begge 100% positivt indstillet overfor Laura, når hun er på besøg.

3. Johnny og Sidsel bliver sammen, men Sidsel ønsker ikke at Johnnys samvær med Laura skal foregå hos dem.

Hvis Sidsel ikke ønsker at samværet skal foregå hos dem, må han vælge mellem Laura og Sidsel. Det er bare urimelig hårdt at tænke tanken om, at han måske bliver sammen med Sidsel, for hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på et andet menneske igen, hvis det sker?

SØDE VEN.... du er et af de mennesker herinde, som altid får mig til at grine og altid er parat med en god og kærlig kommentar. Jeg blev helt ked af at læse din tråd. Jeg kendte ikke din situation og kan kun forestille mig, at det er super super hårdt. Du gør jo det bedste du kan  og det er jo ydre faktorer, der giver problemer - noget som du ikke selv er herre over. Det gør det jo endnu sværere for dig... Ej hvad sker der da lige for Sidse?? Hvorfor må I ikke tale sammen? I har jo et barn sammen. Men det er nok en god årsag, som du sikkert allerede har fortalt om herinde.  

Hvis han ikke kan involvere sig, så ender det nok med, at du må vurdere om det er bedst hun ikke ser sin far. Han må jo være der 100% eller også må han lade være. Det lyder hårdt, men det tror jeg, at jeg ville vælge. Tro på, at du også selv kan gøre det rigtigt godt for hende, hvis I bare er jer to, HVIS det skulle komme dertil... 

Følg dit hjerte og gør det DU synes er rigtigt!! 

STORT KRAM TIL SKØNNE DIG

lisbethita skriver:

SØDE VEN.... du er et af de mennesker herinde, som altid får mig til at grine og altid er parat med en god og kærlig kommentar. Jeg blev helt ked af at læse din tråd. Jeg kendte ikke din situation og kan kun forestille mig, at det er super super hårdt. Du gør jo det bedste du kan  og det er jo ydre faktorer, der giver problemer - noget som du ikke selv er herre over. Det gør det jo endnu sværere for dig... Ej hvad sker der da lige for Sidse?? Hvorfor må I ikke tale sammen? I har jo et barn sammen. Men det er nok en god årsag, som du sikkert allerede har fortalt om herinde.  

Hvis han ikke kan involvere sig, så ender det nok med, at du må vurdere om det er bedst hun ikke ser sin far. Han må jo være der 100% eller også må han lade være. Det lyder hårdt, men det tror jeg, at jeg ville vælge. Tro på, at du også selv kan gøre det rigtigt godt for hende, hvis I bare er jer to, HVIS det skulle komme dertil... 

Følg dit hjerte og gør det DU synes er rigtigt!! 

STORT KRAM TIL SKØNNE DIG

Ja, det er noget roderi og en virkelig frustrerende situation. Det var også mig, der lavede denne tråd for noget tid siden
https://www.baby.dk/debat/64616pi1/enlig-morfar/er-knust.aspx

Jeg ved ikke hvornår Sidsel holder så desperat fast i ham som hun gør, og jeg synes det er lavt at true med selvmord samt bruge børnene som trussel, såfremt han vælger at forlade hende.

Som du skriver, så skal de begge engagere sig 100%, hvis de skal have Laura, ellers kan jeg ikke se, at det er godt for hende at komme hjem til dem.

Baagøe skriver:

 

Ja, det er noget roderi og en virkelig frustrerende situation. Det var også mig, der lavede denne tråd for noget tid siden
https://www.baby.dk/debat/64616pi1/enlig-morfar/er-knust.aspx

Jeg ved ikke hvornår Sidsel holder så desperat fast i ham som hun gør, og jeg synes det er lavt at true med selvmord samt bruge børnene som trussel, såfremt han vælger at forlade hende.

Som du skriver, så skal de begge engagere sig 100%, hvis de skal have Laura, ellers kan jeg ikke se, at det er godt for hende at komme hjem til dem.

Nu har jeg godt set nogle af dine tråde, så kender godt noget af historien kan jeg se. Men der er også en del af den jeg ikke kender, selvom jeg lige prøvede at læse alt der var at finde. Så jeg beklager hvis jeg har misforstået noget. Som jeg forstår det udfra hvad jeg kan læse... så har han  i mine øjne hverken fortjent den familie eller jeres kærlighed, opmærksomhed. Han skulle simpelthen have et spark bagi. Men hjernen er jo en ting og hjertet noget helt andet. Det ved jeg godt!

Jeg har jo ikke mit hjerte involveret, så det er så let bare at være klog på dine vegne, men hvis jeg skulle give dig et bud mener jeg stadigt, at jeg tror jeg ville sige fra selv. Det er alt for hårdt for dig at have ham involveret i jeres liv, hvis han ikke giver sig 100% og hvis du ikke kan kommunikere ordenligt med ham. Nogle gange kan det være en lettelse at tage en sådan beslutning - at tage ham væk fra jeres liv, fordi så har du kontrollen og så bliver du ikke konstant mindet om det svigt, som han har udsat dig for. 

Tror du, at Sidse nogen sinde vil tage hende 100% til sig?? Nu kender jeg jo ikke historien, men umiddelbart lyder det ikke som om, at hun har tænkt sig det. 

Det er svært for dig, det her. Men du skal have noget klarhed over det, så det ikke ødelægger dit liv. Man kan ikke undgå, at livet nærmest står stille, fordi det her fylder alt for meget. Når du får klarhed og får taget en beslutning, så tror jeg at du vil få lettere ved at komme videre. Og videre....DET SKAL DU ! Det fortjerner du!! 

HUSK, at du fortjener KUN det aller bedste !

lisbethita skriver:

Nu har jeg godt set nogle af dine tråde, så kender godt noget af historien kan jeg se. Men der er også en del af den jeg ikke kender, selvom jeg lige prøvede at læse alt der var at finde. Så jeg beklager hvis jeg har misforstået noget. Som jeg forstår det udfra hvad jeg kan læse... så har han  i mine øjne hverken fortjent den familie eller jeres kærlighed, opmærksomhed. Han skulle simpelthen have et spark bagi. Men hjernen er jo en ting og hjertet noget helt andet. Det ved jeg godt!

Jeg har jo ikke mit hjerte involveret, så det er så let bare at være klog på dine vegne, men hvis jeg skulle give dig et bud mener jeg stadigt, at jeg tror jeg ville sige fra selv. Det er alt for hårdt for dig at have ham involveret i jeres liv, hvis han ikke giver sig 100% og hvis du ikke kan kommunikere ordenligt med ham. Nogle gange kan det være en lettelse at tage en sådan beslutning - at tage ham væk fra jeres liv, fordi så har du kontrollen og så bliver du ikke konstant mindet om det svigt, som han har udsat dig for. 

Tror du, at Sidse nogen sinde vil tage hende 100% til sig?? Nu kender jeg jo ikke historien, men umiddelbart lyder det ikke som om, at hun har tænkt sig det. 

Det er svært for dig, det her. Men du skal have noget klarhed over det, så det ikke ødelægger dit liv. Man kan ikke undgå, at livet nærmest står stille, fordi det her fylder alt for meget. Når du får klarhed og får taget en beslutning, så tror jeg at du vil få lettere ved at komme videre. Og videre....DET SKAL DU ! Det fortjerner du!! 

HUSK, at du fortjener KUN det aller bedste !

Jeg ved det godt, og jeg ved godt, at jeg skal til at få benene på nakken, og komme væk i en fart - både for min egen og for Lauras skyld.

Ja, jeg elsker ham, men det svigt han har gjort er utilgiveligt. Jeg tror slet ikke at Sidsel kan gå 100% ind for Laura, så derfor har jeg mine tvivl om hvorvidt, det er til Lauras bedste at komme hjem til dem, såfremt det bliver aktuelt. Johnny er meget væk, så det vil også være Sidsel der kommer til at tage sig meget af Laura, og hvis hun ikke er helt med i det, så kommer det til at gå ud over Laura...