Kan snart ikke mere

Det hele er gået i hårdknude med Lauras far, som jeg bare gerne vil have til at tage en beslutning om det ene eller det andet. Jeg er meget påvirket af hele situationen og til min sorg går det også ud over Laura, som kan mærke, at jeg er tynget. Jeg føler mig som en statisk i mit eget liv lige nu, og jeg har svært ved at se, hvordan jeg kommer videre.

Han har bebuddet at han kommer til Lauras fødselsdag på mandag kl. 8, men jeg ville gerne tale med ham inden, så vi ikke bare sidder og lader som om intet var hændt, men han svarer mig ikke. Igår kørte jeg så ud til hans nye firmadomicil, da han havde fortalt, at han ville være der alene i weekenden for at få det hele på plads. Jeg kørte derud for at få ham i tale og få klar besked, men han sendte mig hjem ASAP, da hans mor, stedfar og kone var på trapperne. Jeg kørte selvfølgelig med det samme, han fortalte, at de var på vej, så han ikke skulle få problemer og en kæmpe overhaling af Sidsel, når han kom hjem. Jeg nåede lige at se et glimt af dem, men de så ikke mig. Hun så slet ikke ud som jeg havde forestillet mig, men meget ældre... Det var lige et lille sidespor.

Som det ser ud nu er der for mig tre følgende scenarier:

1. Johnny følger sine følelser så kan være sammen

2. Johnny fortrænger sine følelser for at blive sammen med Sidsel, de er begge 100% positivt indstillet overfor Laura, når hun er på besøg.

3. Johnny og Sidsel bliver sammen, men Sidsel ønsker ikke at Johnnys samvær med Laura skal foregå hos dem.

Hvis Sidsel ikke ønsker at samværet skal foregå hos dem, må han vælge mellem Laura og Sidsel. Det er bare urimelig hårdt at tænke tanken om, at han måske bliver sammen med Sidsel, for hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på et andet menneske igen, hvis det sker?

ved ikke hva jeg skal sige. men sender dig et kæmpe kram- det kan ikke være nemt. håber i finder en løsning.

Baagøe skriver:

Det hele er gået i hårdknude med Lauras far, som jeg bare gerne vil have til at tage en beslutning om det ene eller det andet. Jeg er meget påvirket af hele situationen og til min sorg går det også ud over Laura, som kan mærke, at jeg er tynget. Jeg føler mig som en statisk i mit eget liv lige nu, og jeg har svært ved at se, hvordan jeg kommer videre.

Han har bebuddet at han kommer til Lauras fødselsdag på mandag kl. 8, men jeg ville gerne tale med ham inden, så vi ikke bare sidder og lader som om intet var hændt, men han svarer mig ikke. Igår kørte jeg så ud til hans nye firmadomicil, da han havde fortalt, at han ville være der alene i weekenden for at få det hele på plads. Jeg kørte derud for at få ham i tale og få klar besked, men han sendte mig hjem ASAP, da hans mor, stedfar og kone var på trapperne. Jeg kørte selvfølgelig med det samme, han fortalte, at de var på vej, så han ikke skulle få problemer og en kæmpe overhaling af Sidsel, når han kom hjem. Jeg nåede lige at se et glimt af dem, men de så ikke mig. Hun så slet ikke ud som jeg havde forestillet mig, men meget ældre... Det var lige et lille sidespor.

Som det ser ud nu er der for mig tre følgende scenarier:

1. Johnny følger sine følelser så kan være sammen

2. Johnny fortrænger sine følelser for at blive sammen med Sidsel, de er begge 100% positivt indstillet overfor Laura, når hun er på besøg.

3. Johnny og Sidsel bliver sammen, men Sidsel ønsker ikke at Johnnys samvær med Laura skal foregå hos dem.

Hvis Sidsel ikke ønsker at samværet skal foregå hos dem, må han vælge mellem Laura og Sidsel. Det er bare urimelig hårdt at tænke tanken om, at han måske bliver sammen med Sidsel, for hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på et andet menneske igen, hvis det sker?

åååååååååååååååååååååh jeg tager snart en spade og svinger ham een!

søde ven, du skal stoppe det der tankemylder! du er ikke herre over hans gøren og laden... Når du ved hvad han beslutter, så tager du den der fra!

om du nogensinde kan stole på en fyr igen, det må fremtiden vise. men jeg jeg tror måske noget psykolog hjælp ville være på sin plads! han skal ikke have lov at ødelægge mere end han allerede har!

Hej Linda

Jeg kender ikke din situation. Men mellem linierne kan jeg læse, at dit barns far er gift med en anden?

vidste du dette da du blev gravid?

Har I været sammen længe (før du fik dit barn)?

Har hans kone og ham børn?

Jeg synes også at kunne læse at han siger at han elsker dig, men ikke pt at han kan forlade konen?

Det lyder som om det er rigtig hårdt....

Baagøe skriver:

Det hele er gået i hårdknude med Lauras far, som jeg bare gerne vil have til at tage en beslutning om det ene eller det andet. Jeg er meget påvirket af hele situationen og til min sorg går det også ud over Laura, som kan mærke, at jeg er tynget. Jeg føler mig som en statisk i mit eget liv lige nu, og jeg har svært ved at se, hvordan jeg kommer videre.

Han har bebuddet at han kommer til Lauras fødselsdag på mandag kl. 8, men jeg ville gerne tale med ham inden, så vi ikke bare sidder og lader som om intet var hændt, men han svarer mig ikke. Igår kørte jeg så ud til hans nye firmadomicil, da han havde fortalt, at han ville være der alene i weekenden for at få det hele på plads. Jeg kørte derud for at få ham i tale og få klar besked, men han sendte mig hjem ASAP, da hans mor, stedfar og kone var på trapperne. Jeg kørte selvfølgelig med det samme, han fortalte, at de var på vej, så han ikke skulle få problemer og en kæmpe overhaling af Sidsel, når han kom hjem. Jeg nåede lige at se et glimt af dem, men de så ikke mig. Hun så slet ikke ud som jeg havde forestillet mig, men meget ældre... Det var lige et lille sidespor.

Som det ser ud nu er der for mig tre følgende scenarier:

1. Johnny følger sine følelser så kan være sammen

2. Johnny fortrænger sine følelser for at blive sammen med Sidsel, de er begge 100% positivt indstillet overfor Laura, når hun er på besøg.

3. Johnny og Sidsel bliver sammen, men Sidsel ønsker ikke at Johnnys samvær med Laura skal foregå hos dem.

Hvis Sidsel ikke ønsker at samværet skal foregå hos dem, må han vælge mellem Laura og Sidsel. Det er bare urimelig hårdt at tænke tanken om, at han måske bliver sammen med Sidsel, for hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på et andet menneske igen, hvis det sker?

blev lige så hidsig at jeg ikke fik skrevet det hele...

det er da godt at høre at han trods alt tager med til fødselsdagen, men du er simpelthen nødt til at afkræve ham en beslutning snarest! for din og Lauras skyld... og hvis ikke han kan finde ud af at tosse sig sammen til det, er mit råd at i to lever jeres liv og får noget dejligt ud af det!

jeg lover dig! der er en masse søde dejlige, varme og omsorgsfulde mennesker derudei verden!

Åhhh stakkels dig altså Det må være frygtelig hårdt for dig. Har ikke nogle kloge ord til dig, vil bare lige sige at dit indlæg er læst.

Stort knus

Søde Linda... 

Jeg er ked af, at du og Laura står i denne situation! 

Jeg kender udmærket til dét at tænke alle de her tanker hele tiden - og så reagere fysisk og psykisk på dem. 
Som Karina (Ni-ko-li-ne) siger, så skal du se, om du ikke kan stoppe tankemylderet, for det gør mere ondt end godt.
Nu har du en idé om, hvad udfaldet kan blive, men du kan aldrig vide dig sikker. Så se, om du ikke kan give lidt slip på det hele... Selvom det er utroligt svært!

Jeg er - endnu en gang - enig med Karina om, at det måske ville være en god hjælp at tale med en psykolog. For de kan være utroligt gode til at afdække problemet og stille nogle løsninger op.

Har du prøvet at gå ham på klingen? Altså mht. afklaring om fremtiden? 
Og lige en tanke: Noget, jeg som regel glemmer, når jeg oplever konflikter/problemer med andre mennesker, det er at jeg oftest selv kan styre situationen. - Altså at jeg kan ændre udfaldet. Eller i det mindste kan styre, hvor meget det må berøre mig.
Måske du skulle prøve at tage styringen i sådan en grad, at du og Laura kan leve jeres liv uden at føle, at I står i venteposition?
Tænk over, hvad der vil være det bedste for JERES liv og ikke hvad der vil være det bedste for jer og Johnny... For han skal nok komme, hvis det er det bedste for ham. Det er helt sikkert. 

Store knus, Karina

Hejsa øv øv øv hvor er livet da bare nogle gange ikke helt let...

Jeg ved hvordan du går og har det og få så fortalt den farmor at Laura er her på jorden og er en del af farmor også...

Og så håber jeg snart at ham farmand forlader hende konen til fordel for jer to dejlige piger...

Sender dig her et mega stort kram...

Majbritt

øvøvøvøvøv! jeg er ikke særlig klog på den slags ting, men jeg gider godt hjælpe Karina med at vappe ham een med en spade, hvis det er

Hey - Lige en krammer til at starte med

Nu har jeg læst det her indlæg og det indlæg du havde omkring ham for noget tid siden... Og syntes virkelig kun du kan gøre dig selv og din datter den tjenste at skrotte ham fuldstændig, og be ham gå i amtet hvis han vil se laua noget mere.

Jeg indtykket af han aldrig får taget sig sammen til at forlade sin nuværende familie. Hvis i betød mere for ham, ja så var det sket. Nogen Mænd er nogen værre vatpikke på det punkt - ikke for at sige noget ondt om dig, men han har jo været sin kone utro med dig, og fået et barn med dig, du er den anden kvinde, selvom han måske har lovet flere gange at han vil smutte fra familien der hjemme. Jeg tror han er en af dem som affinder sig med de problemer på hjemmefronten pga børn, hus, fællesøkonomi/fælleslån osv osv, men så søger sig til utroskab.

Et spørgsmål du må stille dig selv er - Hvis han nogensinde får losset sig sammen og flytter hjem til jer, vil han så være dig tro? Det har du ingen granti for, og du kan ende i samme situration som hans kone står i nu.

Håber du får dig tænkt rigtig rigtig godt om, hvis ikke for din egen skyld så for din smukke datters. Hellere ingen far i sit liv end at ha en far der kun vil se en når han lige har 5 min væk fra sin familie.

Sorry ved ikke om det endelig gav nogen mening alt det her, men blev bare nød til at være ælig

Kram her fra