Kan snart ikke mere

mor-til-vanessa skriver:

det er altid svært, når der er føleser med i det.

lige nogle ekstra gode med på vejen som jeg selv bruger.

1 : man skal ikke investerer mere i et forhold, end man har råd til at tabe. 

2 : man skal finde ud af om man elsker tanken om hvordan det er eller hvordan det kunne blive og det kan man jo også gøre ved personen. ( johnny. elsker du ham for den han er, eller for den han/det måske kunne blive )

de to ting har jeg selv lige brugt i mit valg med hensyn til spencer.

Tak, søde Dit svar følger med i min overvejelser...

thildemus skriver:

 

Jeg forstår hvad du siger

Min pointe er bare, at du taler om hans beslutning. Hvad med din beslutning? Det er dit liv og det er din opgave at lære Laura, hvordan folk skal behandle hinanden. Du er Lauras primære omsorgsperson og hun vil hurtigt se og opfatte hvordan folk behandler dig og hvordan du reagere. Hun skal da vide, at hendes mor er en stærk og kærlig person der siger fra, hvis folk trækker hende rundt i manegen.

Jeg forstår, hvis du gerne senere vil kunne sige til Laura, at du gjorde alt hvad du kunne. Men det har du gjort søde! Du har gjort det klart overfor Johnny, at det er ham du vil have. Du vil have en fælles familie, hvor han er din kæreste - og hvis dette ikke er muligt, vil du gerne en fælles familie, hvor han er far til Laura.

Du har i flere indlæg sagt at du måske burde tænke over at give ham et ultimatum. Har du ikke gjort det allerede - mener at have læst at du har givet ham i hvert fald et ultimatum tidligere. Selvom dette ikke skulle være tilfældet, mener jeg at han er forbi ultimatumer, han har valgt. Du må videre Linda 

Håber I får det løst på den ene eller anden måde. Det gør bare så ondt på mig, at se at du har sat dit liv på pause indtil et tilsyneladende fjols tager en beslutning om dit liv.

Det er lige præcist det her jeg mener i mit indlæg, hvis jeg har fået formuleret mig for knudret

AG

mariaogmarcus skriver:

ved ikke rigtig hvad skal siges, eller gøres men føler med dig og hvor må det være hårdt.

et forhold er ikke nemt har jeg sandet. jeg ville ønske jeg kunne gøre mere end bare at sende dig en varm tanke.

Tak. Det varmer...

Marco2 skriver:

Jamen Baagøe... det er jo ikke ham der skal bestemme. Han skal IKKE ha' et ultimatum. På nuværende tidspunt har han jo valgt. Og desværre er det ikke dig han har valgt. Men når du kommer ud på den anden side af det hele, er jeg sikker på at du bliver glad for det. For han virker altså ikke som "good company".

Jeg ved det er enormt svært at se det hele i øjnene, men du kommer ikke videre hvis du bliver ved med at "hænge" fast i ham. At du vil stille ham et ultimatum inden længe. Men det tror jeg ikke du får noget ud af, og for at være ærlig så har han da vist fået de chancer han skulle ha'... plus lidt til. Og han er jo stadig ikke sammen med dig.

Så tror du skal stille dig selv et ultimatum. Vil du blive ved med at hænge som hende "den forladte" eller vil du videre? Tror ikke på du får et liv med ham. Hvor svært og hårdt det end er at erkende...

Og tror du presser ham yderligere væk ved hele tiden at afkræve ham et svar. Det du søger er et mundtligt svar fra ham, men synes hans handlinger er mere end svar nok. 

Du skal tage fat i dig selv og stå ved dine valg. Du skal ikke blive ved med at holde dit liv på stand-by og vente på at han afgør hvad der skal ske med DIT liv. Det er da dig selv der skal bestemme det.

Han vælger at blive ved konen og så skal du finde ud af hvad der så skal ske med dit liv. Uden ham. Så må det så være op til ham at kontakte dig med henblik på samvær med Laura, men det er igen ikke din pligt. Jo, det er svært når man gerne vil ha' en far til sit barn, men han er jo en voksen mand og må selv gøre noget også. Ellers tror jeg altså at Laura er bedre tjent uden. For at ha' en far der bliver "presset" til samvær er vel ikke den far hun skal ha'?

Det er ikke for at være hård men for at hjælpe... Du bliver nødt til at slå ham ud af hovedet og komme videre ... Ved godt det er lettere sagt end gjort, men han har vist allerede forspildt for meget af dit liv.

VH Ag

 

Tak for svar. Du har helt ret, og jeg kan sagtens se det! Tro mig. Jeg har prøvet at lægge ham på is, og så tager han altid kontakt efter nogle dage eller en uges tid, og det jeg ønsker er fuld afklaring. Jeg orker ikke det her ping-pong frem og tilbage.

Hvis han skal se Laura, mener jeg, det må blive hjemme ved ham selv, hvor hans kone også er 100% engageret for hvorfor skal jeg se på ham, når han ikke vil mig? Eller synes du det er forkert at jeg vil have samværet afholdt hos ham?

Marco2 skriver:

Det er lige præcist det her jeg mener i mit indlæg, hvis jeg har fået formuleret mig for knudret

AG

Jeg forstod godt

Baagøe skriver:

 

Tak. De har tre børn sammen på hhv. 5, 10 og 13 år, men ingen af dem kender til Lauras eksistens og det gør resten af familien heller ikke.

Sidsel har truet med at tage sit eget liv og brugt børnene som trussel, hvis han går. Desuden har han sin egen virksomhed, som sandsynligvis ville gå konkurs, hvis de blev skilt. Selvom virksomheden går godt, har hun krav på halvdelen af værdien, som skal trækkes ud i kontanter, og det vil kunne sætte selv den mest stærke virksomhed ud af kurs.

Så det er meget kompliceret...

Puha søde, det lyder meget kompliceret 

Og må jeg lige sige, at hende Sidsel sgu da er en kæmpe BiiiiiiiP 

Umiddelbart, vil jeg sige glem ham, kom videre, selvom det er svært for dig.. Men Laura er meget bedre tjent med en mor der er glad søde.. I fortjener begge 2 det BEDSTE! Du skal over det sidste bump på vejen, og så skal alt nok blive godt igen søde 

Tutter skriver:

Puha søde, det lyder meget kompliceret 

Og må jeg lige sige, at hende Sidsel sgu da er en kæmpe BiiiiiiiP 

Umiddelbart, vil jeg sige glem ham, kom videre, selvom det er svært for dig.. Men Laura er meget bedre tjent med en mor der er glad søde.. I fortjener begge 2 det BEDSTE! Du skal over det sidste bump på vejen, og så skal alt nok blive godt igen søde 

Du er sød. Men det vidste jeg jo godt i forvejen. Tænk på alle de kvaler du slipper for, når du i marts '12 har en lille baby. Ja, hun virker temmelig desperat. Jeg har aldrig brugt Laura som middel til at Johnny og jeg skal indgå i et forhold, for det har jo reelt intet med Laura at gøre...

Baagøe skriver:

 

Du er sød. Men det vidste jeg jo godt i forvejen. Tænk på alle de kvaler du slipper for, når du i marts '12 har en lille baby. Ja, hun virker temmelig desperat. Jeg har aldrig brugt Laura som middel til at Johnny og jeg skal indgå i et forhold, for det har jo reelt intet med Laura at gøre...

På sin vis er jeg lykkelig for der ikke er en evt. "dele" far, man skal slås med, ligesom mange af jer andre herinde, men mon ikke man i visse tilfælde ønsker sig en far til og tage over 

Ja, det gør hun godt nok 

Det er jeg heller ikke i tvivl om at du at du ikke har gjort søde.. Husk på, det er ham der mister noget i sidste ende, ikke dig 

thildemus skriver:

Jeg forstår hvad du siger

Min pointe er bare, at du taler om hans beslutning. Hvad med din beslutning? Det er dit liv og det er din opgave at lære Laura, hvordan folk skal behandle hinanden. Du er Lauras primære omsorgsperson og hun vil hurtigt se og opfatte hvordan folk behandler dig og hvordan du reagere. Hun skal da vide, at hendes mor er en stærk og kærlig person der siger fra, hvis folk trækker hende rundt i manegen.

Jeg forstår, hvis du gerne senere vil kunne sige til Laura, at du gjorde alt hvad du kunne. Men det har du gjort søde! Du har gjort det klart overfor Johnny, at det er ham du vil have. Du vil have en fælles familie, hvor han er din kæreste - og hvis dette ikke er muligt, vil du gerne en fælles familie, hvor han er far til Laura.

Du har i flere indlæg sagt at du måske burde tænke over at give ham et ultimatum. Har du ikke gjort det allerede - mener at have læst at du har givet ham i hvert fald et ultimatum tidligere. Selvom dette ikke skulle være tilfældet, mener jeg at han er forbi ultimatumer, han har valgt. Du må videre Linda 

Håber I får det løst på den ene eller anden måde. Det gør bare så ondt på mig, at se at du har sat dit liv på pause indtil et tilsyneladende fjols tager en beslutning om dit liv.

Det har du ret i, men det er vel hans beslutning om han vil se Laura eller ej. Jeg kan godt følge dig i at jeg også selv må til at sige fra. Grunden til at jeg ind til nu har strakt mig så vidt, er jo også Laura. Men nu er der i hvert fald ingen tvivl om, at jeg har gjort alt hvad der har været muligt og mere til.

Jeg har også gemt stort set al korrespondance mellem os fra den dag, jeg fortalte ham, at jeg var gravid og til nu, for det tilfælde at han i fremtiden kommer og gør krav på noget. På den måde kan jeg ikke bare se Laura i øjnene men ikke mindst mig selv.

Tutter skriver:

På sin vis er jeg lykkelig for der ikke er en evt. "dele" far, man skal slås med, ligesom mange af jer andre herinde, men mon ikke man i visse tilfælde ønsker sig en far til og tage over 

Ja, det gør hun godt nok 

Det er jeg heller ikke i tvivl om at du at du ikke har gjort søde.. Husk på, det er ham der mister noget i sidste ende, ikke dig 

Nemlig og tak søde