Kan snart ikke mere

Baagøe skriver:

Tak for svar. Du har helt ret, og jeg kan sagtens se det! Tro mig. Jeg har prøvet at lægge ham på is, og så tager han altid kontakt efter nogle dage eller en uges tid, og det jeg ønsker er fuld afklaring. Jeg orker ikke det her ping-pong frem og tilbage.

Hvis han skal se Laura, mener jeg, det må blive hjemme ved ham selv, hvor hans kone også er 100% engageret for hvorfor skal jeg se på ham, når han ikke vil mig? Eller synes du det er forkert at jeg vil have samværet afholdt hos ham?

 

Når du skriver du ønsker fuld afklaring, er det så fordi du vil ha' at ordene om hvem han vælger skal komme ud af hans mund? At han "fysisk" skal sige ordene til dig?

Men Baagøe, hans handlinger siger jo mere end ord. Og du søger afklaring - så lægger du igen beslutningen over på ham! Du sidder og håber på at han kommer og siger at han vil DIG. For har han ikke sagt det er der måske en liiillle chance?? har jeg ret?

Men som tidligere skrevet er det ikke ham der skal beslutte det. Det løb er, for at være hård, kørt for hans vedkommende. Ville han ha dig var han kommet … for længst. Nu holder han dig bare hen, for det er da rart med sådan en sød pige som hele tiden VIL én. 

Mht. samværet er det lidt svær, for der kommer jo barnets tarv ind over. Hvad er bedst for Laura? Og skal samværet foregå hos ham skal du ha' tillid til at han/de vil hendes bedste og vil gøre alt for at det samvær kommer til at køre og at de kommer til at ha' et godt forhold til hende. Og vil han hende ikke nok/du ikke har tillid til ham/dem er det vel bedst for Laura at samværet bliver hos dig. Så kan det i starten gøres så han kommer og du så går mens de er sammen, eller at han tager hende på en tur ned på legepladsen.

Men igen, samværet er noget I skal finde ud af sammen. Så han må komme til dig med hvad han ønsker. Ikke dig der skal spørge ham om hvad I skal gøre. Så indtil han selv kommer med et forslag til samvær skal du bare leve DIT liv med Laura. Uden hensyntagen til ham. Det handler nu om at du kommer videre!! 

VH Ag

Marco2 skriver:

Når du skriver du ønsker fuld afklaring, er det så fordi du vil ha' at ordene om hvem han vælger skal komme ud af hans mund? At han "fysisk" skal sige ordene til dig?

Men Baagøe, hans handlinger siger jo mere end ord. Og du søger afklaring - så lægger du igen beslutningen over på ham! Du sidder og håber på at han kommer og siger at han vil DIG. For har han ikke sagt det er der måske en liiillle chance?? har jeg ret?

Men som tidligere skrevet er det ikke ham der skal beslutte det. Det løb er, for at være hård, kørt for hans vedkommende. Ville han ha dig var han kommet … for længst. Nu holder han dig bare hen, for det er da rart med sådan en sød pige som hele tiden VIL én. 

Mht. samværet er det lidt svær, for der kommer jo barnets tarv ind over. Hvad er bedst for Laura? Og skal samværet foregå hos ham skal du ha' tillid til at han/de vil hendes bedste og vil gøre alt for at det samvær kommer til at køre og at de kommer til at ha' et godt forhold til hende. Og vil han hende ikke nok/du ikke har tillid til ham/dem er det vel bedst for Laura at samværet bliver hos dig. Så kan det i starten gøres så han kommer og du så går mens de er sammen, eller at han tager hende på en tur ned på legepladsen.

Men igen, samværet er noget I skal finde ud af sammen. Så han må komme til dig med hvad han ønsker. Ikke dig der skal spørge ham om hvad I skal gøre. Så indtil han selv kommer med et forslag til samvær skal du bare leve DIT liv med Laura. Uden hensyntagen til ham. Det handler nu om at du kommer videre!! 

VH Ag

Ja, jeg vil gerne have ham til at sige ordene højt, og så er det for så vidt ligegyldigt om han vælger mig til eller fra. Han siger, at han elsker mig, og derfor er det svært. Sidsel truer med selvmord og bruger desuden børnene som trussel mod ham, hvis han forlader hende. Derudover har han også sin virksomhed, hvis eksistens er truet, såfremt de bliver skilt, og nu sidder jeg og forsvarer ham igen...

Som I alle stiller det op og som jeg utallige gange før har fået at vide, fortjener jeg bedre og Laura fortjener bedre end en far der lige kommer forbi 5 min på vejen hjem hver anden måned. Hun har ikke set ham i over en måned nu, og kan ikke kende ham, så det fortjener hun ikke...

Baagøe skriver:

 

Tak, søde Dit svar følger med i min overvejelser...

Baagøe skriver:

Det har du ret i, men det er vel hans beslutning om han vil se Laura eller ej. Jeg kan godt følge dig i at jeg også selv må til at sige fra. Grunden til at jeg ind til nu har strakt mig så vidt, er jo også Laura. Men nu er der i hvert fald ingen tvivl om, at jeg har gjort alt hvad der har været muligt og mere til.

Jeg har også gemt stort set al korrespondance mellem os fra den dag, jeg fortalte ham, at jeg var gravid og til nu, for det tilfælde at han i fremtiden kommer og gør krav på noget. På den måde kan jeg ikke bare se Laura i øjnene men ikke mindst mig selv.

Du har ret i, det er fuldstændigt hans beslutning. Jeg forstår også udmærket, hvorfor du ønsker, at de skal have et forhold. Men det virker som om det dine føelser der er i klemme, da Laura jo ikke er så stor endnu. Du vil gerne mødes med ham inden fødselsdagen og tale ud, du opsøger ham på hans arbejde, du skriver beskeder. Det at have et barn er jo en fuldstændig pragtfuld gave og far burde ikke skulle "presses" med nogle ultimatumer. Forstå mig ret, ved godt, at du ikke presser ham og bare søger svar, men måske har han givet dig svar.  

Hvadenten I selv finder en løsning på samvær eller om I går igennem statsforvaltningen, så er der jo ingen tvivl om, at du er bopælsforældreren og han er samværsforældreren. Det betyder blandet en masse andre ting, at han har krav på at se Laura, men ikke pligt. Det betyder nok også (kender ikke detajlerne, så du må ikke skyde mig , hvis jeg tager fejl) at han har krav på at få hende med hjem til sig selv og at du ikke kan gøre nogle krav til hvad konen siger eller synes om dette (selvfølgeligt vil man altid kunne bremse det, hvis det er ekstremt, men alt andet lige har du ikke så stor kontrol, som en hvilken som helst mor gerne ville ønske i den situation). Man må da antage, at han ikke ønsker at udsætte Laura for nogen negativ stemning, hvis hans kone ikke magter at opføre sig pænt. Men så er der jo andre steder han kan tage hende hen..

Kan godt forstå du har gemt alt korrespondance. Tror mest du selv får glæde af den, men så ved du i hvert fald at du har den og begynder ikke senere at tvivle på dine egne intentioner. Du har forsøgt alt, og nu skal du videre. Du bliver så lykkelig når du kommer ud af denne afhængighed.

For mig at se, så har den "mand" det fuldstændig som han vil have det. Hvorfor nøjes med én, når han kan have to???

Det kan godt være det lyder lidt hårdt, men jeg er temmelig sikker på det er sådan det er...

Hvis jeg var dig, ville jeg droppe ham fuldstændigt... og hvis konen så osse droppede ham, så havde han fået som fortjent.

thildemus skriver:

Du har ret i, det er fuldstændigt hans beslutning. Jeg forstår også udmærket, hvorfor du ønsker, at de skal have et forhold. Men det virker som om det dine føelser der er i klemme, da Laura jo ikke er så stor endnu. Du vil gerne mødes med ham inden fødselsdagen og tale ud, du opsøger ham på hans arbejde, du skriver beskeder. Det at have et barn er jo en fuldstændig pragtfuld gave og far burde ikke skulle "presses" med nogle ultimatumer. Forstå mig ret, ved godt, at du ikke presser ham og bare søger svar, men måske har han givet dig svar.  

Hvadenten I selv finder en løsning på samvær eller om I går igennem statsforvaltningen, så er der jo ingen tvivl om, at du er bopælsforældreren og han er samværsforældreren. Det betyder blandet en masse andre ting, at han har krav på at se Laura, men ikke pligt. Det betyder nok også (kender ikke detajlerne, så du må ikke skyde mig , hvis jeg tager fejl) at han har krav på at få hende med hjem til sig selv og at du ikke kan gøre nogle krav til hvad konen siger eller synes om dette (selvfølgeligt vil man altid kunne bremse det, hvis det er ekstremt, men alt andet lige har du ikke så stor kontrol, som en hvilken som helst mor gerne ville ønske i den situation). Man må da antage, at han ikke ønsker at udsætte Laura for nogen negativ stemning, hvis hans kone ikke magter at opføre sig pænt. Men så er der jo andre steder han kan tage hende hen..

Kan godt forstå du har gemt alt korrespondance. Tror mest du selv får glæde af den, men så ved du i hvert fald at du har den og begynder ikke senere at tvivle på dine egne intentioner. Du har forsøgt alt, og nu skal du videre. Du bliver så lykkelig når du kommer ud af denne afhængighed.

Selvfølgelig er mine følelser i klemme, og jeg ved også at han ikke vil tage Laura med hjem til sig selv, så længe Sidsel ikke er engageret. Men han kan jo ikke tage Laura med ud en masse steder hver eneste gang, han måske skulle have samvær. Sidsel vil bare gerne have, at de går tilbage og lever som var intet hændt, for hvis han først tager Laura med hjem, vil deres familie automatisk få besked og de vil synes hun ikke er rigtig klog at blive, og det er derfor hun ikke ønsker at få Laura med hjem.

Jeg agter at søge fuld forældremyndighed over Laura, hvis han vælger fra, for så er der ikke megen idé i, at vi har fælles...

bondepigen skriver:

For mig at se, så har den "mand" det fuldstændig som han vil have det. Hvorfor nøjes med én, når han kan have to???

Det kan godt være det lyder lidt hårdt, men jeg er temmelig sikker på det er sådan det er...

Hvis jeg var dig, ville jeg droppe ham fuldstændigt... og hvis konen så osse droppede ham, så havde han fået som fortjent.

Jeg aner det ikke, men som det er nu, styrer han jo fuldstændig slagets gang.

Det andet har jeg også tænkt kunne være komisk!

Baagøe skriver:

Selvfølgelig er mine følelser i klemme, og jeg ved også at han ikke vil tage Laura med hjem til sig selv, så længe Sidsel ikke er engageret. Men han kan jo ikke tage Laura med ud en masse steder hver eneste gang, han måske skulle have samvær. Sidsel vil bare gerne have, at de går tilbage og lever som var intet hændt, for hvis han først tager Laura med hjem, vil deres familie automatisk få besked og de vil synes hun ikke er rigtig klog at blive, og det er derfor hun ikke ønsker at få Laura med hjem.

Jeg agter at søge fuld forældremyndighed over Laura, hvis han vælger fra, for så er der ikke megen idé i, at vi har fælles...

 

Du må ikke misforstå mig, jeg kan sagtens forstå, at dine følelser er i klemme. Men det er derfor jeg mener, at du skal videre med dit liv. Lige nu kigger du jo ikke efter andre mænd, og du bruger så vidt jeg har forstået meget energi på at drømme om at han tager mod til sig og forlader konen.

Ved du hvordan han selv stiller sig i forhold til samværet? Vil han gerne have hende alene eller vil han være hos dig/være sammen med dig hver gang? En anden ting er at både hans og hendes familie vil jo finde ud af Lauras eksistens på et eller andet tidspunkt. Det kan ikke være rigtigt at et barn skal være en hemmelighed - det kan da kun medføre skyld og skam for Laura.

Jeg kan sagtens se mig selv stå i din situation, hvilket også er hvorfor jeg så gerne ville kunne ryste noget fornuft ind i dig Undskyld de mange indlæg - af samme grund

Et helt andet sidespor er så fuld forældremyndighed. Den kan du ikke søge. Han kan fraskrive sig den frivilligt (kender ham jo ikke, men det er der måske en mulighed for som du beskriver ham og situationen) ellers skal du i retten, da den er den eneste instans i dk der kan tage stilling til forældremyndighed. Går du i retten skal der være en rigtig god begrundelse, som misbrug eller vold mod barnet. Tror ikke umiddelbart, at du ville kunne få den af rettens vej som du har beskrevet sagen (men igen kender ikke detajler).

Linda... Tag dig nu for helvede sammen både for DIN og din datters skyld! Det er jo totalt selvdestruktivt det du har gang i!

Jeg kan ikke skrive noget som alle andre ikke allerede har skrevet. Så jeg sender dig bare lige et og håber du snart får ro på det hele, både for dig og din datter.

Laura's far må tage sig sammen og tage konsekvensen af sine egne handlinger!!!!!!!!!!!!!!!!!