Kan snart ikke mere

Ranarupta skriver:

Søde Linda... 

Jeg er ked af, at du og Laura står i denne situation! 

Jeg kender udmærket til dét at tænke alle de her tanker hele tiden - og så reagere fysisk og psykisk på dem. 
Som Karina (Ni-ko-li-ne) siger, så skal du se, om du ikke kan stoppe tankemylderet, for det gør mere ondt end godt.
Nu har du en idé om, hvad udfaldet kan blive, men du kan aldrig vide dig sikker. Så se, om du ikke kan give lidt slip på det hele... Selvom det er utroligt svært!

Jeg er - endnu en gang - enig med Karina om, at det måske ville være en god hjælp at tale med en psykolog. For de kan være utroligt gode til at afdække problemet og stille nogle løsninger op.

Har du prøvet at gå ham på klingen? Altså mht. afklaring om fremtiden? 
Og lige en tanke: Noget, jeg som regel glemmer, når jeg oplever konflikter/problemer med andre mennesker, det er at jeg oftest selv kan styre situationen. - Altså at jeg kan ændre udfaldet. Eller i det mindste kan styre, hvor meget det må berøre mig.
Måske du skulle prøve at tage styringen i sådan en grad, at du og Laura kan leve jeres liv uden at føle, at I står i venteposition?
Tænk over, hvad der vil være det bedste for JERES liv og ikke hvad der vil være det bedste for jer og Johnny... For han skal nok komme, hvis det er det bedste for ham. Det er helt sikkert. 

Store knus, Karina

Når jeg går ham på klingen, slår han fuldstændig bak, da han føler sig presset, så det er vanskeligt.

Jeg føler jo, det bedste for os vil være at være sammen med ham, da vi elsker hinanden, men mange har sagt, at de vil være bedst at komme videre, da jeg fortjener bedre. Hvis jeg selv skal tage kontrol over mit liv, indebærer det vel en eller anden form for ultimatum, som meget snart skal stilles, for så tvinger jeg ham til at tage stilling, og uanset hvad beslutning han så træffer, hvis han da overhovedet træffer en, så er det 100% hans valg. Som jeg skrev til Karina, har jeg gemt stort set al korrespondance sms og mails helt fra da jeg fortalte ham om graviditeten og ind til nu, så jeg kan sige, at jeg har gjort alt, hvad der stod i min magt for at det skal kunne lykkes...

Du får også lige et link til min tidligere tråd, hvis du ikke har læst den...

https://www.baby.dk/debat/64616pi1/enlig-morfar/er-knust.aspx

twinboys skriver:

Hejsa øv øv øv hvor er livet da bare nogle gange ikke helt let...

Jeg ved hvordan du går og har det og få så fortalt den farmor at Laura er her på jorden og er en del af farmor også...

Og så håber jeg snart at ham farmand forlader hende konen til fordel for jer to dejlige piger...

Sender dig her et mega stort kram...

Majbritt

Jeg vil ikke kontakte farmor, for jeg har vist rigeligt at slås med lige nu Har lyst, men jeg tror også hun vil hade os for at skabe splid mellem Johnny og Sidsel, selvom de kun sjældent ses og ikke har et særlig tæt forhold.

Problemet er jo, at Sidsel har truet med at tage livet af sig selv, hvis han går, og så ejer han sin virksomhed, hvor hun har krav på halvdelen af værdierne...

Vildt svært...

Tjuhl skriver:

øvøvøvøvøv! jeg er ikke særlig klog på den slags ting, men jeg gider godt hjælpe Karina med at vappe ham een med en spade, hvis det er

I skal være så velkomne

Missi skriver:

Hey - Lige en krammer til at starte med

Nu har jeg læst det her indlæg og det indlæg du havde omkring ham for noget tid siden... Og syntes virkelig kun du kan gøre dig selv og din datter den tjenste at skrotte ham fuldstændig, og be ham gå i amtet hvis han vil se laua noget mere.

Jeg indtykket af han aldrig får taget sig sammen til at forlade sin nuværende familie. Hvis i betød mere for ham, ja så var det sket. Nogen Mænd er nogen værre vatpikke på det punkt - ikke for at sige noget ondt om dig, men han har jo været sin kone utro med dig, og fået et barn med dig, du er den anden kvinde, selvom han måske har t flere gange at han vil smutte fra familien der hjemme. Jeg tror han er en af dem som affinder sig med de problemer på hjemmefronten pga børn, hus, fællesøkonomi/fælleslån osv osv, men så søger sig til utroskab.

Et spørgsmål du må stille dig selv er - Hvis han nogensinde får losset sig sammen og flytter hjem til jer, vil han så være dig tro? Det har du ingen granti for, og du kan ende i samme situration som hans kone står i nu.

Håber du får dig tænkt rigtig rigtig godt om, hvis ikke for din egen skyld så for din smukke datters. Hellere ingen far i sit liv end at ha en far der kun vil se en når han lige har 5 min væk fra sin familie.

Sorry ved ikke om det endelig gav nogen mening alt det her, men blev bare nød til at være ælig

Kram her fra

De spørgsmål og problemstillinger du opstiller, har jeg også haft i mine overvejelser i lang tid - tro mig, og jeg har kraftigt overvejet, at give ham besked om, at såfremt han ønsker at se Laura, må han søge om samvær i SFV. Hvis han så ikke magter dette, kan det aldrig blive min skyld, hvis han ikke får Laura at se, men helt og aldeles hans egen...

Det er bare så pokkers svært, når jeg har følelser for ham, og jeg kan jo tydeligt se i hans øjne, at han gengælder dem...

Kirle skriver:

Hvornår du beslutter dig for at nu er det nok kan ingen bestemme for dig. Men prøv engang at træk vejret dybt og så se på dit liv udefra :

- er det det du ønsker for dig selv?

- er det det du ønsker at Laura skal lære er i orden?

- er det bedre at have Johnny lidt end hele tiden?

De svar vil give dig en ide om hvor du står og hvad du bør gøre.

Personligt ville jeg nok have smuttet for længe siden, men det er så nemt at sige når man ikke har følelser i klemme Men jeg tror fuldt og fast på at du lige nu befinder dig i en paniktilstand fordi du hvis du giver slip på Johnny så mister du ham. Om Laura mister sin far ved jeg ikke, men du tror at du vil miste ham som mulig kæreste. Er det det værd? Med de omkostninger som du har? Det kan jeg ikke svare for dig

Jeg tror desværre ikke helt jeg forstår dit indlæg

Hvad mener du med første spørgsmål. Jeg ønsker jo at være sammen med ham, da jeg elsker ham.

Hvad tænker du også på mht. dette spørgsmål? Om hun skal lære, at utroskab er i orden eller, at det er ok at svigte?

Et rungede NEJ. Jeg ønsker ikke at dele ham med nogen.

Tror heller ikke jeg forstår disse spørgsmål? Mener du om han er det værd at satse på som kæreste? Eller noget helt andet...

Jeg beklager at være en smule tungnem, men som du skriver, befinder jeg mig en en slags paniktilstand eller rettere i en slags trance...

Er fuldstændig enig med Misse!

Der er et ordsprog der siger: Den måde man møder hinanden på, er dén måde man forlader hinanden!

Jeg tror ikke du skal satse på han vender tilbage til dig!

Jeg tror desværre ikke helt jeg forstår dit indlæg

Hvad mener du med første spørgsmål. Jeg ønsker jo at være sammen med ham, da jeg elsker ham.

Hvad tænker du også på mht. dette spørgsmål? Om hun skal lære, at utroskab er i orden eller, at det er ok at svigte?

Et rungede NEJ. Jeg ønsker ikke at dele ham med nogen.

Tror heller ikke jeg forstår disse spørgsmål? Mener du om han er det værd at satse på som kæreste? Eller noget helt andet...

Jeg beklager at være en smule tungnem, men som du skriver, befinder jeg mig en en slags paniktilstand eller rettere i en slags trance...

jamen når man er i en paniktilstand så kan det være meget svært at se skoven for bare træer så at sige.

Jeg vil prøve at stille nogle mere udførlige spørgsmål og så bagefter forsøge at vende den om så du måske kan se træerne og ikke kune skoven

Forsøg at holde et fokus på herognu billede. Ikke noget forhistorie eller hvem sagde hvad. Bare kig på hvad der sker lige nu...

1. Fortjener du den behandling? Hvis nej, hvorfor opfører du dig som om du gør og hvis ja, så fører vi direkte til sp2.

2. synes du at det er i orden at Laura får ind med modermælken at det er i orden at far opfører sig sådan overfor mor?

3. Men hvis svaret er nej hvordan kan det så være at du lever som om svaret er ja? Din mund siger nej men dine handlinger siger ja... Det er ikke fair overfor hverken Johnny, Laura eller dig selv. Tag en beslutning og så vær konsekvent. Også selvom det fører et sted hen du helst ikke vil gå - nemlig at du måske mister ham.

Scenarie: forestil dig at din bedste veninde kommer til dig med dine oplevelser og erfaringer med Johnny. At din bedste veninde har taget din plads. Hvad ville du råde hende til?

en del af at blive voksen er at indse at der findes flere forskellige slags kærligheder, den korte intense, den usunde, den ægte, den langvarige, den flyvske, den egecentrerede osv. og så at det man ønsker er ikke altid det man har brug for eller har godt af.

Kirle skriver:

jamen når man er i en paniktilstand så kan det være meget svært at se skoven for bare træer så at sige.

Jeg vil prøve at stille nogle mere udførlige spørgsmål og så bagefter forsøge at vende den om så du måske kan se træerne og ikke kune skoven

Forsøg at holde et fokus på herognu billede. Ikke noget forhistorie eller hvem sagde hvad. Bare kig på hvad der sker lige nu...

1. Fortjener du den behandling? Hvis nej, hvorfor opfører du dig som om du gør og hvis ja, så fører vi direkte til sp2.

2. synes du at det er i orden at Laura får ind med modermælken at det er i orden at far opfører sig sådan overfor mor?

3. Men hvis svaret er nej hvordan kan det så være at du lever som om svaret er ja? Din mund siger nej men dine handlinger siger ja... Det er ikke fair overfor hverken Johnny, Laura eller dig selv. Tag en beslutning og så vær konsekvent. Også selvom det fører et sted hen du helst ikke vil gå - nemlig at du måske mister ham.

Scenarie: forestil dig at din bedste veninde kommer til dig med dine oplevelser og erfaringer med Johnny. At din bedste veninde har taget din plads. Hvad ville du råde hende til?

en del af at blive voksen er at indse at der findes flere forskellige slags kærligheder, den korte intense, den usunde, den ægte, den langvarige, den flyvske, den egecentrerede osv. og så at det man ønsker er ikke altid det man har brug for eller har godt af.

Tak for uddybelse NEJ, jeg fortjener ikke den behandling, og hans handlinger, kan aldrig blive mit ansvar, selvom jeg kan blive tvunget til at give ham et ultimatum.

Det vil måske være sundt for os alle, hvis jeg gjorde det?

Han har aldrig selv set eller kendt sin egen far, og er knust over dette faktum. Derfor ved han jo, hvilke følelser Laura vil sidde med, såfremt han fravælger hende. Så et ultimatum vil måske være det bedste? I hvert fald så vi alle kan komme videre og så jeg kan tage stilling til, hvad der skal ske fremover med mit eget liv...

Mor til Elias 13.01.10 skriver:

Er fuldstændig enig med Misse!

Der er et ordsprog der siger: Den måde man møder hinanden på, er dén måde man forlader hinanden!

Jeg tror ikke du skal satse på han vender tilbage til dig!

Tro heller ikke, at jeg ikke har gjort mig de selvsamme overvejelser. Jeg er ikke den første, han har været utro med, men jeg var så bare den han forelskede sig i. Jeg er overbevist om, at han aldrig nogensinde vil være utro igen, da han har set, hvor meget smerte det involverer, og at det har ført til en datter...

Baagøe skriver:

Tak for uddybelse NEJ, jeg fortjener ikke den behandling, og hans handlinger, kan aldrig blive mit ansvar, selvom jeg kan blive tvunget til at give ham et ultimatum.

Det vil måske være sundt for os alle, hvis jeg gjorde det?

Han har aldrig selv set eller kendt sin egen far, og er knust over dette faktum. Derfor ved han jo, hvilke følelser Laura vil sidde med, såfremt han fravælger hende. Så et ultimatum vil måske være det bedste? I hvert fald så vi alle kan komme videre og så jeg kan tage stilling til, hvad der skal ske fremover med mit eget liv...

Et ultimatum er en vej men uanset hvad du beslutter dig for så SKAL du kunne stå inde for det! Både nu og for fremtiden! Det er dér du skal hen! Om det er et ultimatum ved jeg ikke for jeg er ikke dig. Det er noget du skal beslutte for dig selv søde

Men tak for svaret. For selvfølgelig fortjener du ikke den behandling og Laura fortjener ikke at se sin mor blive behandlet sådan, at mor er ulykkelig. hvordan du kan vende det til at du bliver rolig, hviler i dig selv og lykkelig er din beslutning. Det ved du. Men jeg vil glæde mig til svaret