Er knust!

Sidder her og ved ikke hvor jeg skal begynde eller ende. Nogle af jer kender min situation med mit barns far, som har anden familie og ved hvem jeg er...

Vi har i mere end et halvt år talt om at vi skal flytte sammen, og situationen var endelig ved at løse sig og fremtiden tegnede lyst her i august, hvor de har aftalt, hvad der skal ske med børn, hus og virksomhed. Men de sidste 14 dage, har jeg fornemmet, at noget var forandret, da han dårligt svarede på hverken mail, telefon eller sms. Tirsdag stiller jeg ham et ultimatum pr. sms. og han ringer for at aftale nærmere omkring vores barn.

Han skal så hente vores barn i DP igår og de skal køre hjem til os for at tilbringe lidt kvalitetstid sammen efter ikke at have set hinanden i mere end en måned (hans valg). Vi aftaler jeg skal komme hjem efter sengetid, så vi kan tale ud om det hele. Da jeg kommer hjem får jeg så beskeden om, at det er slut, selvom han siger han elsker mig Nu skal vi istedet tale om hvor meget han og konen skal have vores barn og de skal også have fortalt deres tre børn, at de har en lilleX Jeg forstår slet ikke hvorfor han har løjet så længe og jeg er i syv sind...

Jeg hulkede og nægtede at acceptere det - han græd også og kørte grædende afsted mens han efterlod mig opløst af gråd Jeg har ikke sovet hele natten og kan intet spise - sidder bare og har ondt i maven og tuder...

Kan slet ikke se, hvordan jeg skal komme videre uden ham, da jeg elsker ham så højt! Bare tanken om at jeg er nødt til at se hans kone, og er tvunget til at se hende med vores barn gør ubeskrivelig ondt... Især når jeg nu glædede mig til en fremtid med ham.

Jeg føler mig død indvendigt... Hvordan kommer jeg videre?????

Hold da op, en omgang! Er jeg virkelig ked af at høre! Man kan åbenbart ikke stole på nogen som helst (bitter erfaring)... Ja, jeg har jo selv oplevet at mit barns far vendte på en tallerken og skuffelsen og fortvivlelsen er ubeskrivelig  Man tror det hele nok skal gå, men så bliver gulvtæppet revet væk under en. Det er forfærdeligt at føle at man bare ikke kan gøre noget som helst, men at alle ens ønsker og drømme er blevet knust af en anden person. (I mit tilfælde er det dog på Gustavs vejne at jeg ønskede hans far ville være der for ham. Det var de drømme jeg havde om hans forhold til sin far.)
Det er måske et lyspunkt at han trods alt vil se sin datter? Set fra hendes perspektiv altså.. Det er MØG hårdt at skulle tilsidesætte sig selv når han har gjort noget så grimt mod dig, og du har nok mest lyst til at han bare holder sig helt væk nu? Men det er nok godt for Laura at hun trods alt vil have sin far i sit liv. Håber det er et lille lyspunkt.
MANGE tanker herfra!

Anonym skriver:

Sidder her og ved ikke hvor jeg skal begynde eller ende. Nogle af jer kender min situation med mit barns far, som har anden familie og ved hvem jeg er...

Vi har i mere end et halvt år talt om at vi skal flytte sammen, og situationen var endelig ved at løse sig og fremtiden tegnede lyst her i august, hvor de har aftalt, hvad der skal ske med børn, hus og virksomhed. Men de sidste 14 dage, har jeg fornemmet, at noget var forandret, da han dårligt svarede på hverken mail, telefon eller sms. Tirsdag stiller jeg ham et ultimatum pr. sms. og han ringer for at aftale nærmere omkring vores barn.

Han skal så hente vores barn i DP igår og de skal køre hjem til os for at tilbringe lidt kvalitetstid sammen efter ikke at have set hinanden i mere end en måned (hans valg). Vi aftaler jeg skal komme hjem efter sengetid, så vi kan tale ud om det hele. Da jeg kommer hjem får jeg så beskeden om, at det er slut, selvom han siger han elsker mig Nu skal vi istedet tale om hvor meget han og konen skal have vores barn og de skal også have fortalt deres tre børn, at de har en lilleX Jeg forstår slet ikke hvorfor han har løjet så længe og jeg er i syv sind...

Jeg hulkede og nægtede at acceptere det - han græd også og kørte grædende afsted mens han efterlod mig opløst af gråd Jeg har ikke sovet hele natten og kan intet spise - sidder bare og har ondt i maven og tuder...

Kan slet ikke se, hvordan jeg skal komme videre uden ham, da jeg elsker ham så højt! Bare tanken om at jeg er nødt til at se hans kone, og er tvunget til at se hende med vores barn gør ubeskrivelig ondt... Især når jeg nu glædede mig til en fremtid med ham.

Jeg føler mig død indvendigt... Hvordan kommer jeg videre?????

 

Hvor bliver jeg ked af at læse det du skriver. Nu havde du endelig turde håbet på noget afklaring med ham og i stedet for at være en mand og stå ved det han lover, ja så skuffer han dig igen igen.. Jeg kan godt forstå at du er knust og jeg bliver så rasende på ham. Men ærligt, så virker han bare ALT ALT for ego. Han tænker jo hverken på dig eller den lille. Og så er det fuldstændig ligemeget om han også har et ansvar ved den anden familie, for selvfølgelig har han det. Men så skal han ikke give dig forhåbninger om en fremtid sammen. Synes han har kørt det nok så rigeligt rundt i manechen. Jeg har desværre ikke nogen fantastiske gode råd til dig andet end at passe på dig selv. Der må være grænser for, hvor meget han skal ha lov til at træde på dig. Det er jo så pokkers svært at råde en forelsket kvinde om at glemme manden, men du bliver nok nødt til at prøve at få ham på afstand. Uff hvor synes jeg altså han er en spa..er

Du får lige et kæmpe og varmt kram herfra. Ville ønske jeg kunne gøre eller sige noget der kan få dig til at ha det bedre

Ej det kan man da ikke, kan virkerlig blive sur på nogle mænd nogle gange....

Synes det er så synd for dig, men er nok ikke noget at gøre ud over at glemme  ham, desværre  Selvom det er svært, så tror jeg kun det er dig der bliver såret i sidste ende.

Kram herfra

MorTilGustav skriver:

Hold da op, en omgang! Er jeg virkelig ked af at høre! Man kan åbenbart ikke stole på nogen som helst (bitter erfaring)... Ja, jeg har jo selv oplevet at mit barns far vendte på en tallerken og skuffelsen og fortvivlelsen er ubeskrivelig  Man tror det hele nok skal gå, men så bliver gulvtæppet revet væk under en. Det er forfærdeligt at føle at man bare ikke kan gøre noget som helst, men at alle ens ønsker og drømme er blevet knust af en anden person. (I mit tilfælde er det dog på Gustavs vejne at jeg ønskede hans far ville være der for ham. Det var de drømme jeg havde om hans forhold til sin far.)
Det er måske et lyspunkt at han trods alt vil se sin datter? Set fra hendes perspektiv altså.. Det er MØG hårdt at skulle tilsidesætte sig selv når han har gjort noget så grimt mod dig, og du har nok mest lyst til at han bare holder sig helt væk nu? Men det er nok godt for Laura at hun trods alt vil have sin far i sit liv. Håber det er et lille lyspunkt.
MANGE tanker herfra!

 

Jeg har hele tiden fornemmet, at han gerne ville vores barn, men mine følelser for ham overskygger lige nu alt andet

duddi. skriver:

Hvor bliver jeg ked af at læse det du skriver. Nu havde du endelig turde håbet på noget afklaring med ham og i stedet for at være en mand og stå ved det han lover, ja så skuffer han dig igen igen.. Jeg kan godt forstå at du er knust og jeg bliver så rasende på ham. Men ærligt, så virker han bare ALT ALT for ego. Han tænker jo hverken på dig eller den lille. Og så er det fuldstændig ligemeget om han også har et ansvar ved den anden familie, for selvfølgelig har han det. Men så skal han ikke give dig forhåbninger om en fremtid sammen. Synes han har kørt det nok så rigeligt rundt i manechen. Jeg har desværre ikke nogen fantastiske gode råd til dig andet end at passe på dig selv. Der må være grænser for, hvor meget han skal ha lov til at træde på dig. Det er jo så pokkers svært at råde en forelsket kvinde om at glemme manden, men du bliver nok nødt til at prøve at få ham på afstand. Uff hvor synes jeg altså han er en spa..er

Du får lige et kæmpe og varmt kram herfra. Ville ønske jeg kunne gøre eller sige noget der kan få dig til at ha det bedre

Tak. Det er bare så hårdt, og jeg har meget svært ved at forlige mig med tanken om at vores barn skal være hos dem med hans kone som faktisk har udtalt, at hun mener jeg burde sejle min egen sø, når jeg har fået et barn bag om ryggen på ham! (Hendes egne ord)

Hvordan skal hun kunne få et ordentligt forhold til vores barn, som konstant vil minde hende om at han har været sammen med mig så længe?

LC skriver:

Ej det kan man da ikke, kan virkerlig blive sur på nogle mænd nogle gange....

Synes det er så synd for dig, men er nok ikke noget at gøre ud over at glemme  ham, desværre  Selvom det er svært, så tror jeg kun det er dig der bliver såret i sidste ende.

Kram herfra

Tak, men glemme ham kan jeg jo svært, da vi har et barn sammen, så vi er tvunget til at se hinanden, og det er bare sådan en ulykkelig situation

Anonym skriver:

Tak, men glemme ham kan jeg jo svært, da vi har et barn sammen, så vi er tvunget til at se hinanden, og det er bare sådan en ulykkelig situation

Ja, det er rigtigt. Mente glemme ham som i "glemme at have et forhold til ham".

For selvfølgelig skal du se ham, og han skal være der for sit barn, så det praktiske skal du have til at fungere med ham. Men derfor behøver man ikke at tænke at han forhåbentlig snart vil være sammen med dig igen, hver gang du ser ham. 

LC skriver:

Ja, det er rigtigt. Mente glemme ham som i "glemme at have et forhold til ham".

For selvfølgelig skal du se ham, og han skal være der for sit barn, så det praktiske skal du have til at fungere med ham. Men derfor behøver man ikke at tænke at han forhåbentlig snart vil være sammen med dig igen, hver gang du ser ham. 

Det er jo også hvad jeg håber på sker, men det er svært. Tænker også det bliver vanskeligt at få en ordning omkring samvær på plads, da hans kone jo absolut ikke er venlig stemt overfor vores barn... Men alligevel nægter hun at lade sig skille...

Jeg har ikke de vise ord, ville bare sende dig en

Blev som flere af de andre helt ked af det, da jeg læste dit indlæg. Det er aldrig sjovt at få smadret sit hjerte/drømme. Og med en lille guldklump i midten der nu skal blandes ind i situationen via samvær med far og hans kone... Kan virkeligt godt forstå at du bekymrer dig.

Har ikke set andet om din sitation end det du skriver her (da jeg ikke er en af dem, der kan gætte mig til hvem du er), men han lyder helt ærligt som en egoistisk mand. Han kan jo ikke have været blind overfor din opfattelse af situationen og må have gået med overvejelserne i lang tid uden at have meldt ud.

Husk citatet "you can't see the future with tears in your eyes". Jeg gætter på at du om 5 år står et helt andet lykkeligt sted i dit liv og kigger tilbage på alt dette i et helt andet lys. Du er da for god til denne mand, og du vil helt sikkert møde en pragtfuld mand, når du kan ligge alt dette bag dig. Samværet skal nok komme til at køre, og hvis alle parter går ind for det, så skal du ikke bekymrer dig (selvom det er MEGET lettere sagt end gjort).

Men jeg kan godt forstå at du er ked af det, og det skal man vist også være i en situation som denne