Kan snart ikke mere

hej linda.

det må virkelig være hårdt.

må nok sige lidt hen ad hvad missi skriver.

jeg synes bare helt du skal glemme hendes far ( ved godt det er hendes far ) men hvis du helt får ham ud af hovedet, så bliver hverdagen meget lettere.

tro mig, jeg ved hvordan det er at have en mand, som står midt imellem to ting og ikke rigtig kan tage sig sammen og det tager virkelig bare på ens energi, men lige så snart man lægger det der "ansvar" fra sig, så får man så meget energi og overskud og man kan igen nyde hverdagen. ( ikke fordi jeg siger du ikke nyder hverdagen, men man har bare hele tiden det der går og spøger i hovedet )

det er rigtig træls at stå i. har engang selv været den anden kvinde ( før spencer tid og dog uden barn ) og nu er jeg så også den kvinde der er blevet bedraget. lang historie, du kender muligvis noget af den og du skal være velkommen til at få sidste del også hvis du vil.

men vil bare sige jeg forstår dig og føler med dig, men min bedste råd ville være at lade ham være og fokuseret på dig og smukke laura, så i to kan få et dejligt liv og så må han komme hvis han vil. du kan ikke blive ved med at stå i venteposition.

mange knus og tanker

til dig Linda

Han kan sku ikke være det bekendt..helt ærligt!

Du har strukket dig sååå meget og ventet og ventet.....det er ikke fair længere, men det har vi jo ofte snakket om.

Ville bare give dig et kæmpe kram. Laura og dig er meget bedre tjent

Dea

Ville bare lige sende dig en

Jeg er ked af at sige det, men det lyder virkeligt som om han har valgt. Jeg ved at du elsker ham, og det gør mig rigtigt ondt, at I åbenbart ikke kan blive den familie I ønsker Dette er et svar med udgangspunktet, at han har valgt. Udfra tidligere indlæg vil jeg skyde på at du står i situation 3. Udfra tidligere indlæg går jeg dog også ud fra, at du selv håber (og måske tror), at I står i situation 1 (hvad jeg for alt i verden håber for jer, hvis det er det der er situationen).

Hvis det var Laura, der om 20 år stod i denne situation og du stod udefra og skulle give hende et råd - hvad ville du så sige? ... Tror ikke du kunne se dit barn/veninde/hvem som helst sætte sit liv på pause på den måde. For fanden DU FORTJENER BARE SÅ MEGET MERE! Du virker så sød, indlevende og som en rigtig god mor. Du virker bare også som om du er fanget i dette kærlighedsdrama og at Johnny får lov til at sætte dit liv på pause indtil han kan finde n*sser til at knuse dit hjerte eller gøre dig lykkelig.

Du fortjener at kunne tage styringen over dit og Lauras liv og stoppe det nu (altså ikke Lauras forhold til ham, men dit). Hvis han så finder noget mod, og går fra konen - og prioriterer dig og pragtfulde Laura, så kan I få familielykken - men desværre kan du ikke gøre det for ham.. så var tingene jo en del lettere

Håber ikke du opfatter det som et hårdt indlæg, men synes bare ikke du må give ham alt magten.

Hej søde!

Først og fremmest et stort kram til dig og Laura fisen 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige søde, andet end at jeg har lyst til og pande ham én med noget tungt!!!

Umiddelbart vil jeg mene, at I står i situation 3! Jeg er ikke i tvivl om, at han vil sin datter, jeg tror det er Sidsel der trækker i den lange ende derhjemme..

Men jeg tror også, at hvis han 500 % havde ville dig, så var han sået fra Sidsel (kan ikke huske om der er børn i deres forhold)
For tænker hvis der er, så må han føle sig som en lus mellem 2 negle! Skal han vælge den ene eller anden fra..? Men igen, hvis han har været Sidsel utro, så må der heller ikke være lutter glæde derhjemme... Kan hun have truet med, han ikke får deres børn og se (hvis der er nogen) hvis han går til dig og ikke hende? For så tænker jeg måske, at det er "nemmere" for ham og vælge dig og Laura fisen fra?

Det blev vist en anelse rodet, håber du finder hoved og hale i det :-)

Men jeg er glad for at læse, at han kommer til Laura´s fødselsdag..

Skal jeg forstå det rigtigt, at det kun er ham og Sidsel fra hans familie der kender til Laura? For så er han da også en skvaddernakke! Håber du får modet til og fortælle farmor der er et dejligt barnebarn, det burde være ham der gjorde det.. Det ville være bedst for Laura, det samme hvis der er søskende..

Nå men jeg ville bare give dig en lille krammer søde 

Du får lige sådan en

Det du skriver bringer bare så mange minder tilbage. Jeg har jo stået lige dér - bare uden et barn.....

Jeg ville ønske at jeg dengang havde evnet at sige fra. Det er så hårdt og opslidende at vente og håbe for så at blive skuffet, for så at blive gladeligt overrasket når man igen får et " jeg har besluttet mig - jeg går fra hende" til igen at vente på at det så endelig sker...og så starter det forfra igen...

Men det må jo bare være så ubeskriveligt hårdt for dig, for du slipper jo aldrig helt for ham, han vil jo altid være Lauras far...

Og jeg melder mig selvfølgelig også straks på spadesvinger-holdet

Ni-ko-li-ne skriver:

åååååååååååååååååååååh jeg tager snart en spade og svinger ham een!

søde ven, du skal stoppe det der tankemylder! du er ikke herre over hans gøren og laden... Når du ved hvad han beslutter, så tager du den der fra!

om du nogensinde kan stole på en fyr igen, det må fremtiden vise. men jeg jeg tror måske noget psykolog hjælp ville være på sin plads! han skal ikke have lov at ødelægge mere end han allerede har!

Jeg ved det godt, men problemet er jo, at han nok aldrig får taget den beslutning, så vi alle kan komme videre. Han tvinger mig på en måde til at tage den for ham. Jeg kan bare ikke blive ved med at gå i uvished hverken for min eller for Lauras skyld, så jeg er indstillet på at stille ham et ultimatum inden længe, og hvis han så vælger fra, skal der cuttes 100%, så han ikke kommer forbi i tide og utide, når han en sjælden gang har tid

Ni-ko-li-ne skriver:

blev lige så hidsig at jeg ikke fik skrevet det hele...

det er da godt at høre at han trods alt tager med til fødselsdagen, men du er simpelthen nødt til at afkræve ham en beslutning snarest! for din og Lauras skyld... og hvis ikke han kan finde ud af at tosse sig sammen til det, er mit råd at i to lever jeres liv og får noget dejligt ud af det!

jeg r dig! der er en masse søde dejlige, varme og omsorgsfulde mennesker derudei verden!

Det var også min tanke, så selvom det måske er mig der tvinger ham til at tage stilling, så er det helt og holdent HANS valg...

Lad os nu lige se om han kommer på mandag

Baagøe skriver:

Jeg ved det godt, men problemet er jo, at han nok aldrig får taget den beslutning, så vi alle kan komme videre. Han tvinger mig på en måde til at tage den for ham. Jeg kan bare ikke blive ved med at gå i uvished hverken for min eller for Lauras skyld, så jeg er indstillet på at stille ham et ultimatum inden længe, og hvis han så vælger fra, skal der cuttes 100%, så han ikke kommer forbi i tide og utide, når han en sjælden gang har tid

ja! og det må du aldrig få det dårligt over, overfor Laura!!! jeg ved godt det sikkert er uundgåeligt! men det er ikke dig der er fjolset! hvis han ikke vælger må du gøre det, og sådan er det så bare...

og så skal i komme videre og leve jeres liv. Og du skal få det godt!

Baagøe skriver:

Det var også min tanke, så selvom det måske er mig der tvinger ham til at tage stilling, så er det helt og holdent HANS valg...

Lad os nu lige se om han kommer på mandag

jamen det er det da, det er sgu da ham der ikke tager sig sammen og vælger om det skal være det ene eller det andet! det er ham der står med alle mulighederne og du skal altså til at tage noget styring over det... for han har bevist at han ikke kan styre det!

Ni-ko-li-ne skriver:

ja! og det må du aldrig få det dårligt over, overfor Laura!!! jeg ved godt det sikkert er uundgåeligt! men det er ikke dig der er fjolset! hvis han ikke vælger må du gøre det, og sådan er det så bare...

og så skal i komme videre og leve jeres liv. Og du skal få det godt!

Jeg tror heller ikke, jeg som sådan får det dårligt overfor Laura, da jeg jo ved, at jeg har gjort alt hvad der stod i min magt for at det skal lykkes.