Under en sag i amtet....

Anonym skriver:

kan jeg da godt bestemme hvornår og hvor længe far må se barnet?

Som nogle af de andre vil jeg også sige kontakt statsforvaltningen. De kan rådgive dig bedst muligt og der vil du også kunne fortælle lidt mere detajleret end du kan herinde.

Som udgangspunkt kan du bestemme når der ikke er nogen samværsaftale.

Når samvær bliver etableret gennem statsforvaltningen kan du dog ikke bestemme hvor eller hvad far skal lave når han har jeres barn. Det vil blive vægtet positivt, hvis barnet også ser farmor/farfar under samvær - da familiemæssige tilknytning til fars side dermed bliver stærkere.

Husk ikke, at ødelæg senere samarbejde ved nu at være uvillig til samarbejde. Men hvis I sleeeeet ikke kan sammen og ikke kan blive enige om noget, så synes jeg bare du skal opfordre ham til at søge gennem statsforvaltningen og dermed få en aftale i stand som I begge kan stå inde for. Hvis I begge følger den, kan I sikre jer jeres barns tarv og mindske jeres kontakt med hinanden (da I netop bare ved at aftalen skal følges, og der ikke er noget at diskutere)

henh01 skriver:

Hedder det sjællands amt?

Det er som udgangspunkt reglerne overalt. Tro mig jeg har sat mig meget ind i det, da jeg også følte mig uretfærdigt behandlet. Men npr jeg ser tilbage (det er 4-5 år siden) kan jeg sgu godt se fornuften i det. Uanset hvordan mor og far kommer ud af det med hinanden har det jo intet med kvaliteten af det samvær der opstår ml far og barn.

Jeg oplever i det private og i mit erhverv at alt for mange mødre besværliggøre processen for faren. Mange ønsker ikke deres børn skal se sin far fordi de mener at det de gør ikke er godt nok. Men for barnet er det guld værd. Ja bleen kan sidde forkert, barnet får måske lidt mere usundt mad, får lov til flere ting mv, men i det store hele skaber det barnet. Oplver barnet farens tilstedeværelse som ligegyldig vil barnet per automatik vælge det fra når barnet er gammelt nok til selv at kunne overskue konsekvensen af sine valg. -Tager moren valget for barnet, er jeg overbevist om at barnet altid ville bebrejde moren dette da moren i sådanne tilfælde fratager barnet at skabe egne meninger og holdninger overfor faren.

Jeg er for så vidt enig med dig i de fleste tilfælde. I øvrigt synes jeg faktisk at du virker utrolig moden og afklaret med din egen situation

Jeg står selv i en ekstrem situation (kan ikke skrive detajler, men man er ikke i tvivl, hvis man kender fakta i vores sag) og er som du skriver bange for at mit barn senere vil mene, at jeg har fravalgt nogle ting for ham. Især fordi jeg ikke ønsker, at sætte ham ind i situationen, men netop synes at han skal have lov til at danne sig sin egen mening. Det kan gøre det rigtigt svært at forklare, men der må jeg gøre mit bedste.

henh01 skriver:

hvis barnet ikke får den opmærksomhed du mener barnet bør få mener du ikke det er godt nok. Men barnet kan have en hel anden vurdering af det samvær barnet oplever. Mange har en holdning til hvad normalen er osv, men det er bare ikke altid barnets opfattelse. Og hvis barnet føler sig overset så vil barnet igen sige fra når barnet er stort nok til selv at kunne overskue konsekvensen heraf.

min datter kommer hos sin far hveranden weekend, bliver sendt hen til sin kusine og er faktisk der det meste af weekenden, og selvom hun ikke får nok opmærksomhed og kvalitetstid med sin far som jeg kunne ønske det så elsker hun det.

Selvf kan der være situationer der er så ekstreme at samværet ikke har noget positivt med sig, i sådanne situationer vil amtet reagerer. Man skal bare huske at se det fra barnets øjne og ikke hvad man selv mener er rigtig og forkert. Det er sværere end man tror at se under egne behov og se på barnets behov for sin far på trods af at samværet ikke helt lever op til hvad man kunne håbe på.

Vil ikke helt ind i det, da jeg ikke vil udstille nogle.

Men ved godt at barnet kan se anderledes på det. MEn når et lille barn siger fra, så er der noget galt

thildemus skriver:

Godt at høre Har selv undersøgt en del, og så vidt jeg var orienteret, så kræver det misbrug af barnet eller misbrugsproblemer (stoffer/alkohol) førend der ikke er tvungen samvær.

Jeg mener som udgangspunkt også at man skal finde en løsning mor og far imellem (gerne ved brug af statsforvaltning). Fordi selvfølgeligt har både mor og far krav på samvær. Men der er nogle ekstreme tilfælde, hvor jeg ikke mener at "normalt" samvær/samarbejde er tilrådeligt. Blandt andet i voldssager - dette være sig mod barnet såvel som moren.

En af de sager jeg kender, der var et fordi faren ikke havde plads mulighederne til at have barnet.

Men ja, er da bedst hvis forældrene selv kan blive enige, det er også det amtet helst ser. MEn nogle gange er det godt at få dem med ind over, for måske at lære at kunne enes

Tulipan skriver:

Vil ikke helt ind i det, da jeg ikke vil udstille nogle.

Men ved godt at barnet kan se anderledes på det. MEn når et lille barn siger fra, så er der noget galt

Men det kan også være pga den spændning barnet oplever mellem mor og far.

 Jeg blander mig også lige i sagen her .  Det er en svær situation du er havnet i, og der er derfor også en masse forbehold. jeg går ud fra at du har forældremyndigheden? Eller er den fælles?

Ifølge § 2 i forældreansvarsloven må barnet ikke lide overlast, eller omsorgssvigt mv. .( Om det er dig eller far der har myndigheden har barnet sine rettigheder.).

Så længe faren er i stand til at passe sit barn og at det ikke lider overlast, har han ret til at se sit barn.

Iflge §19. Barnets forbindelse med begge forældre søge bevares ved, at barnet har ret til samvær med den forældre, som det ikke har bopæl hos. Begge forældre har ansvaret for , at barnet har samvær.

Stk. 2. Den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan anmode om samvær.

§21. Er der uenighed om omfanget af udøvelsen af samvær, kan der efter anmoding træffes afgørelse herom og fastsættes de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed.

Du kan også google forældreansvarsloven og kigge lidt på de rettigheder man som forældre og børn har. Jeg vil råde til dig at kontakte en Socialrådgiver, som kan vejlede dig under denne situation. Men hav det i sinde, at barnets tarv er det vigtigste.

Tulipan skriver:

En af de sager jeg kender, der var et fordi faren ikke havde plads mulighederne til at have barnet.

Men ja, er da bedst hvis forældrene selv kan blive enige, det er også det amtet helst ser. Men nogle gange er det godt at få dem med ind over, for måske at lære at kunne enes

Jeg ved ikke om jeg fik udtrykket mig forkert. Jeg er en af de varmeste fortalere for at få statsforvaltningen med ind over de frivillige aftaler (lært af bitter erfaring).

thildemus skriver:

Jeg er for så vidt enig med dig i de fleste tilfælde. I øvrigt synes jeg faktisk at du virker utrolig moden og afklaret med din egen situation

Jeg står selv i en ekstrem situation (kan ikke skrive detajler, men man er ikke i tvivl, hvis man kender fakta i vores sag) og er som du skriver bange for at mit barn senere vil mene, at jeg har fravalgt nogle ting for ham. Især fordi jeg ikke ønsker, at sætte ham ind i situationen, men netop synes at han skal have lov til at danne sig sin egen mening. Det kan gøre det rigtigt svært at forklare, men der må jeg gøre mit bedste.

Der kan være situationer hvor man bliver nødt til at handle i nødværge overfor sit barn. Og hvis det som du beskriver det i jeres situation er en ektrem situation så bliver du nødt til at handle.

Det jeg refererer til er de mange mødre der fratager barnet muligheden for at lære sin far at kende. For ja gu' ville ens liv være nemmere hvis man kunne blive fri og have sit barn alene, opdrage nøjagtigt som man selv ville og leve det liv man mener er bedst for sig selv og barnet. Må da indrømme at det har taget mange år for mig at vænne mig til samværsordningen, da jeg syntes det var besværligt mv. Men i det lange løb så lærer man at indordne sig og pludselig er det ikke noget man lægger energi i mere.

Baagøe skriver:

Det kommer helt an på, hvordan den hidtige aftale lyder...

HID TID IGE

HAHAHA Tak for sidst og undskyld jeg syntes bare det var lidt sjovt - undskylder mange gange overfor trådstarter og forholder mig tavs omkring overnævnte sag fra nu af!!!

thildemus skriver:

Jeg ved ikke om jeg fik udtrykket mig forkert. Jeg er en af de varmeste fortalere for at få statsforvaltningen med ind over de frivillige aftaler (lært af bitter erfaring).

også her