Under en sag i amtet....

Baagøe skriver:

Jeg tager virkelig hatten af for dig! Ønsker dig al mulig held og lykke med sagen

Tusind tak, det varmer meget i denne svære tid. Det er så psysisk hårdt, men hvad gør man ik for sit barn.

 

Tusind tak, det varmer meget i denne svære tid. Det er så psysisk hårdt, men hvad gør man ik for sit barn.

Velbekomme og lige præcis! Vores børn er vores et og alt - gud nåde og trøste dem der ikke passer på ordentligt på dem

henh01 skriver:

hvor stiller det dit barn indtil du vil udlevere hvis du kommer i fængsel? Og hvad med dine dagsbøder, hæfter du for dem til de er betalt?

Jeg ved ik om jeg hæfter for dem, men jeg betaler gerne, det er det de ved og derfor kan dommeren vælge den anden beslutning.

Jeg har sørget for det (næst) bedst mulige for mit barn. Jeg ved godt jeg træffer nogle svære valg for mit barn og at det bestemt ik er godt for ham. Men for mig er det et valg mellem pest eller kolera= et valg mellem at gå i fængsel for mit barn og udsætte mit barn for dette eller vælge at udlevere mit barn og være medvirkende til at risikeremit eget barn liv. For det er det der vil ske en dag.

Jeg vil også lige tilføje at jeg synes også at et barn som udgangspunkt skal se begge forældre, men ikke for en hver pris, og tro mig jeg har prøvet alt for at få et samarbejde mellem faren og jeg, men dette er ikke lykkedes.

Nu er det bare nok, nu hvor jeg er blevet bekendt med at han har slået barnet og bragt dets liv i fare.

Baagøe skriver:

Velbekomme og lige præcis! Vores børn er vores et og alt - gud nåde og trøste dem der ikke passer på ordentligt på dem

Helt enig

Baagøe skriver:

Amterne er nedlagt Alt foregår nu i Statsforvaltningen i de forskellige regioner...

Ved det

Tulipan skriver:

Ved det

Driller også bare...

Jeg synes at det at faderen bor hos sine forældre, ikke er grund nok til at nægte faderen samvær. helt ærligt....jeg boede hos min mor sammen med min søn fra han var 2-2½ år og igen fra han var 6-8 år. Skulle min søns far så komme og sige at jeg var en dårlig mor?? Skulle han komme og sige at det var uhensigtsmæssigt for barnet? helt ærligt....tværtimod fik min søn et supert forhold til sin mormor, og det er en gave i sig selv.

Jeg håber der ligger andre ting til grund for dit valg (ting som du ikke kan skrive herinde), for jeg synes det i mine ører, lyder som et meget mærkeligt argument.

Min søns far var da heller ikke god til at tage sig af vores søn, da vi boede sammen. Men da vi gik fra hinanden og han blev nødt til at gøre tingene selv, gjorde han det også.

Nogen gange synes jeg det er en god ide man lige vender den. Ville man selv være tilfreds med at faderen ikke ville lade barnet se dig? hvilke følelser og frustrationer ville du ikke få? Hvilket savn ville du ikke have indeni? Tænk på at fædre også er mennesker med følelser, og som oftest elsker de barnet ligeså højt som en selv. og barnet....synes måske man egentlig også straffer barnet ved at det ikke må se sin far. Så længe faderen ikke slår, råber/skriger af barnet, tager stoffer, er alkoholiker eller lader barnet passe sig selv....ja så synes jeg ikke man skal nægte samvær.

quity skriver:

Jeg ved ik om jeg hæfter for dem, men jeg betaler gerne, det er det de ved og derfor kan dommeren vælge den anden beslutning.

Jeg har sørget for det (næst) bedst mulige for mit barn. Jeg ved godt jeg træffer nogle svære valg for mit barn og at det bestemt ik er godt for ham. Men for mig er det et valg mellem pest eller kolera= et valg mellem at gå i fængsel for mit barn og udsætte mit barn for dette eller vælge at udlevere mit barn og være medvirkende til at risikeremit eget barn liv. For det er det der vil ske en dag.

Jeg vil også lige tilføje at jeg synes også at et barn som udgangspunkt skal se begge forældre, men ikke for en hver pris, og tro mig jeg har prøvet alt for at få et samarbejde mellem faren og jeg, men dette er ikke lykkedes.

Nu er det bare nok, nu hvor jeg er blevet bekendt med at han har slået barnet og bragt dets liv i fare.

Tænker bare at det kan løbe op i en rigtig stor sum penge (der selvf er det værd, kan bare ikke forstå at det kommer helt derud inden systemet griber ind med en retsag så man kan få sagen afsluttet og nå frem til en løsning ift samvær eller mangel derpå)

Hvis min datter kom hjem og havde tegn på at have været udsat for fare, fysisk vold mv, ville jeg reagerer nøjagtig som du. Ingen skal udsætte mit barn for noget før de er kommet forbi mig. Og jeg ville kæmpe med næp og klør (nok ty til lidt andre, knapt så lovlige ting )

spørger fordi jeg synes det er et meget spændende område og du må gerne lade være at svare hvis jeg bliver for personlig Men hvis du kommer i fængsel indtil du vil udlevere hvilket en fængselsdom nok ikke får dig til alligevel, da du vil dit barn det bedste/sikreste, vil barnet da blive anbragt i plejefamilie, eller kan barnet komme hjem til evt,. bedsteforældre eller lign.?

Har I været i amtet hvor du har forsøgt samværet ophævet eller har det kørt udenom her?

Det må være en skrækkelig situation for dig at stå i og håber på det bedste for dig og dit barn.

Carina1977 skriver:

Jeg synes at det at faderen bor hos sine forældre, ikke er grund nok til at nægte faderen samvær. helt ærligt....jeg boede hos min mor sammen med min søn fra han var 2-2½ år og igen fra han var 6-8 år. Skulle min søns far så komme og sige at jeg var en dårlig mor?? Skulle han komme og sige at det var uhensigtsmæssigt for barnet? helt ærligt....tværtimod fik min søn et supert forhold til sin mormor, og det er en gave i sig selv.

Jeg håber der ligger andre ting til grund for dit valg (ting som du ikke kan skrive herinde), for jeg synes det i mine ører, lyder som et meget mærkeligt argument.

Min søns far var da heller ikke god til at tage sig af vores søn, da vi boede sammen. Men da vi gik fra hinanden og han blev nødt til at gøre tingene selv, gjorde han det også.

Nogen gange synes jeg det er en god ide man lige vender den. Ville man selv være tilfreds med at faderen ikke ville lade barnet se dig? hvilke følelser og frustrationer ville du ikke få? Hvilket savn ville du ikke have indeni? Tænk på at fædre også er mennesker med følelser, og som oftest elsker de barnet ligeså højt som en selv. og barnet....synes måske man egentlig også straffer barnet ved at det ikke må se sin far. Så længe faderen ikke slår, råber/skriger af barnet, tager stoffer, er alkoholiker eller lader barnet passe sig selv....ja så synes jeg ikke man skal nægte samvær.

Jeg er meget enig, og jeg vil strække mig langt for at tilgodese Lauras fars ønsker, hvis vi da ser ham igen. Jeg tænker meget på min datters ve og vel, men vil ikke frivilligt lade hende indgå i en husholdning, hvor den ene har voldsom antipati mod hende...