Under en sag i amtet....

Anonym skriver:

2½.

Nej det er det ikke..

Nej det er hvad ikke???

Nå men jeg tror ikke vi kommer meget videre, da jeg fornemmer du meget lidt vil høre mere om meninger ift om de bør se hinanden eller ej. Men hvis jeg var dig ville jeg ringe til amtet og høre hvordan du skal forholde dig. Du kommer bare hurtigt til at stå som en dommer overfor din datter. Du tager en beslutning om at hun ikke skal se sin far og lur mig om hun ikke altid vil bebrejde dig dit valg. Alle børn elsker deres forældre uanset kvaliteten af det samvær de har. Din datter elsker sin far uanset hvor stort et kvaj du mener han er. I min verden er hun ikke gammel nok til selv at vurderer om hun vil derhjem eller ej. Hun kan mærke de spændinger der er i dig når han bliver nævnt og måske er det derfor hun virker "ligeglad". Hvis det viser sig at hun reelt ikke har lyst til at se ham, så vil hun automatisk vælge ham fra når hun bliver ældre, men indtil da ville jeg gøre mit for at opretholde samvær så hun lære hele sit baggrund at kende.

Det er svært når der er følelser i klemme, men man må være den voksne og se bort fra dette i situationer der omhandler fælles børn.

held og lykke med det hele

henh01 skriver:

Nej det er hvad ikke???

Nå men jeg tror ikke vi kommer meget videre, da jeg fornemmer du meget lidt vil høre mere om meninger ift om de bør se hinanden eller ej. Men hvis jeg var dig ville jeg ringe til amtet og høre hvordan du skal forholde dig. Du kommer bare hurtigt til at stå som en dommer overfor din datter. Du tager en beslutning om at hun ikke skal se sin far og lur mig om hun ikke altid vil bebrejde dig dit valg. Alle børn elsker deres forældre uanset kvaliteten af det samvær de har. Din datter elsker sin far uanset hvor stort et kvaj du mener han er. I min verden er hun ikke gammel nok til selv at vurderer om hun vil derhjem eller ej. Hun kan mærke de spændinger der er i dig når han bliver nævnt og måske er det derfor hun virker "ligeglad". Hvis det viser sig at hun reelt ikke har lyst til at se ham, så vil hun automatisk vælge ham fra når hun bliver ældre, men indtil da ville jeg gøre mit for at opretholde samvær så hun lære hele sit baggrund at kende.

Det er svært når der er følelser i klemme, men man må være den voksne og se bort fra dette i situationer der omhandler fælles børn.

held og lykke med det hele

Hvem er du til og dømme om jeg gør det ene eller andet? - jeg spurgte bare om et spørgsmål. Der er ingen følelser imellem mig og faderen. Men dette er ingen leg, det er et barn.

Anonym skriver:

kan jeg da godt bestemme hvornår og hvor længe far må se barnet?

Nu har jeg ikke læst de andres svar.

Men, hvis i ikke har nogle aftaler på papir, så bestemmer du hvor meget og hvor lidt til i får en aftale.

Hvis i har en aftale på pair, kan du få amtet til at lave en midlrtidig aftale imens i har denne sag igang. Som kan være alt fra intet samvær til lidt samvær

Tulipan skriver:

Nu har jeg ikke læst de andres svar.

Men, hvis i ikke har nogle aftaler på papir, så bestemmer du hvor meget og hvor lidt til i får en aftale.

Hvis i har en aftale på pair, kan du få amtet til at lave en midlrtidig aftale imens i har denne sag igang. Som kan være alt fra intet samvær til lidt samvær

Tak for det.. Det var da et ordenligt svar...

Anonym skriver:

Hvem er du til og dømme om jeg gør det ene eller andet? - jeg spurgte bare om et spørgsmål. Der er ingen følelser imellem mig og faderen. Men dette er ingen leg, det er et barn.

jeg skriver skam bare min mening i forhold til det du giver udtryk for. Jeg er ingen dommer, men har min helt klare holdning til at børn på2½ selvf skal se sin far. Du dømmer ham fordi han bor hjemme, du mener han virker ligeglad osv. Det sætter ting i gang i mig og derfor ytrer jeg min mening.

Men igen, ingen grim tone herfra, mit råd er stadig at du kan ringe til statsforvaltningen og forhøre dig i forhold til hvordan du skal agerer i forbindelse med samvær indtil andet er fastsat. Jeg er overbevist om at du vil få samme svar fra amtet som jeg har givet dig. Så længe hun ikke lider last, skal hun se sin far.

Anonym skriver:

Tak for det.. Det var da et ordenligt svar...

Lad dog være at spørge og indgå diskussioner herinde, hvis ikke du kan tåle andres meninger. Jeg forsøgte sgu at hjælpe dig med råd i forhold til at ringe til amtet og forhøre dig.

Anonym skriver:

Tak for det.. Det var da et ordenligt svar...

Så lidt spørg bare hvis der er andet du er i tvivl om

henh01 skriver:

Lad dog være at spørge og indgå diskussioner herinde, hvis ikke du kan tåle andres meninger. Jeg forsøgte sgu at hjælpe dig med råd i forhold til at ringe til amtet og forhøre dig.

Læste lige indlægget igennem, da jeg lige så i var lidt uenige

Hvis den ene forældre er utryg ved at den anden skal have barnet på besøg uanset hvor længe om det er en time eller til overnatning. Råder de til at amtet kommer ind over og høre på forældrene så de kan nå til enighed sammen, og evt få snakket om det der gør den ene forældre nervøs.
Hvis det ikke sker, så er det tit at det aldrig vil blive sjovt for barnet, hvis forældre konstant er uvenner pga dette.

Ja barnet skal se sin far, men ikke for en hver pris. Selvom han elsker barnet, er det ikke sikkert han kan passe det ordentlig. Og det skal der jo styr på hvis moren ikke mener han kan gøre det ordentlig.

(kender ikke til sagen eller hvem der har oprettet tråden) Men at hun tager det i amtet, eller hvis det er faren. Det er det rigtige i sådan en situation.

henh01 skriver:

jeg skriver skam bare min mening i forhold til det du giver udtryk for. Jeg er ingen dommer, men har min helt klare holdning til at børn på2½ selvf skal se sin far. Du dømmer ham fordi han bor hjemme, du mener han virker ligeglad osv. Det sætter ting i gang i mig og derfor ytrer jeg min mening.

Men igen, ingen grim tone herfra, mit råd er stadig at du kan ringe til statsforvaltningen og forhøre dig i forhold til hvordan du skal agerer i forbindelse med samvær indtil andet er fastsat. Jeg er overbevist om at du vil få samme svar fra amtet som jeg har givet dig. Så længe hun ikke lider last, skal hun se sin far.

Jeg kan bruge dine indlæg til rigtig meget - sidder med termin d. 24. oktober, og har bare ikke lyst til at se faderen igen, da han gik i 7. måned. Men som du skriver, så har et barn ret til både mor og far - hvor meget de end hader hinanden eller er sure på hinanden

Men NØØØØJ hvor er det bare ikke let altså. Så svært at sætte sine egne behov under barnets. Men tror også det er vigigt, at tænke på sig selv og ikke udelukkende faderen og barnet. Ellers ender det med, at man selv går ned med flaget. Man kan også snakke sammen med sin sundhedsplejerske. Vil vi gøre mere end statsamtet. Jo mere man selv kan finde ud af sammen jo bedre. Det kan lade sig gøre ikke at skulle i statsamtet, men det kræver meget af begge parter.

Lisbeth85 skriver:

Jeg kan bruge dine indlæg til rigtig meget - sidder med termin d. 24. oktober, og har bare ikke lyst til at se faderen igen, da han gik i 7. måned. Men som du skriver, så har et barn ret til både mor og far - hvor meget de end hader hinanden eller er sure på hinanden

Men NØØØØJ hvor er det bare ikke let altså. Så svært at sætte sine egne behov under barnets. Men tror også det er vigigt, at tænke på sig selv og ikke udelukkende faderen og barnet. Ellers ender det med, at man selv går ned med flaget. Man kan også snakke sammen med sin sundhedsplejerske. Vil vi gøre mere end statsamtet. Jo mere man selv kan finde ud af sammen jo bedre. Det kan lade sig gøre ikke at skulle i statsamtet, men det kræver meget af begge parter.

dejligt at du skriver.

Jeg ved at man kan få stillet et offentlig sted til rådighed hvor man aflevere barnet til en pædagog, hvor faren så lidt efter afhenter barnet og det samme foregår når barnet skal hjem igen. Kender dog ikke så meget til det, men ved at du kan forhøre din sagsbehandler.