Tjuhl skriver:
jeg synes du skal ringe derud ligeså meget du har brug for! der da jeg skulle indlægges kom oversygeplejersken ind og sagde "jamen Trine da!" og så knækkede jeg fuldkommen sammen, så hun gik med os op på gynækologisk og blev der til vi vidste hvad der skulle ske. de kan godt være meget omsorgsfulde derinde!! 
jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal tænke eller tro, så vi er vel egentlig lige vidt i vores analyse af situationen
jeg ved jo bare godt selv, at det er en eller anden form for choktilstand man befinder sig i mens man venter og man bliver ved at sige til sig selv, at det her ender ikke godt, men man kan slet ikke finde ud af at reagere. men NÅR reaktionen kommer, skal du bare vide, at der er et sikkerhedsnet herinde til at gribe dig, om det så er fordi du har brug for at græde over det forbandet uretfærdige ved det hele eller om det er fordi du har brug for at råbe og skrige og blive stikhamrende tosset over at I skal gå igennem det her, så ER vi her!!
Ja, det gør jeg også, jeg kan ikke acceptere ikke at vide mere.
Jeg ryger lidt frem og tilbage, så er jeg vildt ulykkelig og frustreret og græder og så tager jeg det roligt (fordi jeg får håbet tilbage).
Jamen det ved jeg godt de kan, jeg er jo bare nødt fortælle dem hvordan jeg har det, for lyder sikkert meget fattet i telefonen, da det jo først er bagefter jeg bryder sammen.
Nej det er vidst ikke til at finde rundt i. Men alligevel et sidste spørgsmål. Hvad hedder den der sorte "bobbel" (eller hul som vi kalder det) hvor fosteret ligger i, er det blommesækken, eller ligger den inde i den sorte "bobbel"??
Jeg håber jeg bliver klogere i morgen...
Jeg kan ikke sige det nok - jeg er så glad for alle jer herinde, og jeg føler allerede i har grebet mig... Jeg bliver for dag mere imponeret over hvor meget at mit rod i kan rumme...

Anmeld