Tjuhl skriver:
jeg har det sådan, efter årelang kamp for at opnå graviditet, at jeg tager alle de raske unger der melder sig - uanset min alder 
min mor er 49 og ville stadig kunne få børn, hvis hun valgte det, og hun ville på ingen måde være "for gammel" hverken fysisk eller psykisk. Men hun valgte at få sine 4 unger fra hun var 19 til hun var 26, så det er slet ikke aktuelt at udvide børneflokken - slet ikke nu hvor hun istedet spiller rollen som mormor
jeg synes ikke man kan sige, at der er en grænse udover den naturlige grænse der findes for kvinder. Det er ekstremt forskelligt hvad der er bedst for den enkelte. jeg ville ikke have været en særlig nærværende eller god mor, hvis jeg havde fået mine børn da jeg var 20, da gik jeg igennem en meget hård tid for at få bearbejdet min fortid så jeg idag - i slutningen af 20'erne - ved at jeg har forudsætningerne for at blive den forælder jeg gerne vil være.
og er det i virkeligheden ikke det allervigtigste? at vi, når vi opnår graviditet, føler vi står med de bedste forudsætninger for at blive gode forældre og ikke at vi har holdt os indenfor en eller anden socialt bestemt aldersgrænse??
Det er et af de få forbuftige indlæg jeg har læst i denne tråd endnu! Så tak for det!
Man KAN da, for det første, ikke definere godt forældreskab ud fra alder alene! Og man kan i mine øjne heller ikke sige hvilken aldersgrænse der er den universelt rigtige - kun hvad der er det rigtige for én selv.
Jeg er jo som 36-årig førstegangsgravid laaaangt over den aldersgrænse de fleste har "fastsat" herinde, og jeg sidder da lidt tilbage med tanken om at alle de der vurderer mig "til for gammel til at få børn" så mener at min alder alene diskvalificerer mig til at blive mor! Det er da en rystende tanke!
Min mand og jeg har et stabilt, kærligt og meget meget velfungerende parforhold, lange uddannelser, gode jobs og økonomisk stabilitet, vi er sunde og raske og rørige, og jeg mener helt ærligt at vi på alle måder har et optimalt udgangspunkt for forældreskab. Samtidig ser jeg dagligt her på Baby.dk hvad mange andre brugere herinde har af udfordringer i deres liv - arbejdsløshed, dårligt fungerende og splittede parforhold, store økonomiske problemer, tunge psykiske problemstillinger osv osv. Der er ikke noget af det jeg synes diskvalificerer dem som forældre alene. Det kan jeg slet ikke udtale mig om, for jeg kender jo ikke disse mennesker og hvordan de er som forældre. Men allligevel synes jeg det er skræmmende at det så til sammenligning "er synd for" mit kommende barn alene pga min alder.
Nogen går så langt som til at formulere det sådan at børn som udgangspunkt "har ret" til så unge forældre som muligt. Jeg håber sørme ikke børnerettighedspolitiet kommer efter mig så!