Min søn vil have kjole på...

Hvis du læser tråden igennem, så er vi gået fra, at jeg ville guide min børnehave-knægt til luftige shorts, til at jeg nu er en sexist, der formentlig inducerer en spiseforstyrrelse hos mit barn. 

Det er bare en kjole. 

Jeg ville sige nej til en kjole. Og det er ikke et udtryk for, at mit barn ikke må udvikle sig til et helt og unikt menneske. Det er bare et nej til en kjole. 

Jep et Nej med baggrund i kønnet. Dermed sexisme. 

Helt fair som sagt. 

Jeg har aldrig sagt noget om spiseforstyrrelser eller at du ødelægger dine børn ved dit nej til en kjole. Det tror jeg nu ikke, at du gør. På nogen måde. 

Jeg siger helt nøgternt, at dit nej er betinget af “køn”. Og du dermed fratager dit barn nogle handle muligheder som er ret harmløse i mine øjne. 

Jeg aner intet om, hvordan dine børn ellers opdrages, kun at du ville begrunde dit nej med barnets køn.

Anonym skriver:

Men en dreng i kjole kan da være mindst ligeså høflig, velopdragent, pæne negle, friseret hår osv som en dreng i shorts og t-shirts. Endda pænere. Det er jo ikk kjolen der gør om han f.eks er høflig overfor andre. 

synes du modsiger dig selv lidt. Du vil elske dine børn selvom de var transkønnede. Men de må bare ikke gå i kjole før de selv har råd til at betale. Dvs de er ikke accepterede før de selv tjener penge 

Nej.

Jeg synes oprigtigt talt, at mit enkle nej til en kjole bliver blæst op til noget ekstremt. 

(I øvrigt ville det være dejligt, hvis alle ikke brugte anonym-funktionen, for det gør debat særdeles vanskelig.)

Anonym skriver:

Jep et Nej med baggrund i kønnet. Dermed sexisme. 

Helt fair som sagt. 

Nåh. 

Jamen så er jeg nok sexist. Men jeg slipper da i det mindste for en langhåret knægt i kjole - lige indtil en af mine døtre slæber ham hjem som kæreste!

Abracadabra skriver:

Nåh. 

Jamen så er jeg nok sexist. Men jeg slipper da i det mindste for en langhåret knægt i kjole - lige indtil en af mine døtre slæber ham hjem som kæreste!

Haha - det er sgu humor. :-D 

Tak fordi du orker tage diskussionen mig! Det vil jeg bare sige (helt oprigtigt). Synes de her debatter er så inspirerende og faktisk giver mig enormt meget.

Abracadabra skriver:

Nåh. 

Jamen så er jeg nok sexist. Men jeg slipper da i det mindste for en langhåret knægt i kjole - lige indtil en af mine døtre slæber ham hjem som kæreste!

Ja tænk hvis de møder en af mine, der endelig er som deres mor synes de skal være

BAE skriver:

Præcis.. 

Og piger er smukke.. Det siger man jo ikke til drenge.. Hvorfor er drenge ikke smukke? 

 

Gør man ikke? Det fortæller jeg mine sønner hver eneste dag? Jeg siger “jeg elsker at være sammen med dig, du er så sjov og du er smuk - hvor er jeg heldig at jeg er din mor”

Jeg synes en debat som denne er super svær. Det bliver lynhurtigt til at man er intollerant og fordomsfuld hvis ikke man stryger på Strøget og køber en kjole til sin søn. Jeg tænker faktisk, der er flere nuancer i det end som så… 

Abracadabra skriver:

Nej.

Jeg synes oprigtigt talt, at mit enkle nej til en kjole bliver blæst op til noget ekstremt. 

(I øvrigt ville det være dejligt, hvis alle ikke brugte anonym-funktionen, for det gør debat særdeles vanskelig.)

Jeg vil gerne stå ved hvem jeg er. Havde ikke set at jeg havde ramt anonym funktionen. Sådan er det når jeg er på fra telefonen. Så rammer jeg den når jeg scroller. Beklager 

Abracadabra skriver:

Det er jo en gradbøjning, som ikke kan forklares fyldestgørende på skrift. 

Jeg synes godt om rene og velklædte børn. At dét skal forårsage et ramaskrig, forstår jeg nok ikke. De fleste børn jeg møder er rene og velklædte. Men jeg synes ikke om at drenge har hår til midt på ryggen og er i kjole. Jeg synes ikke, at det er pænt eller klædeligt. Det betyder ikke, at mine børn lider nød. 

At man begrænser sine børn på nogle punkter er trods alt en del af almindelig opdragelse. Jeg er temmelig loose - men der ER selvfølgelig ting, jeg ikke bryder mig om. De må i øvrigt heller ikke bande…  At de en gang imellem bander og bliver irettesat er ikke et svigt. Det er bare opdragelse. 

Jeg snakker jo ikke om rene og velklædt børn, men om at nægtelse af en beklædning et barn ønsker at have på, fordi det ikke passer ind i normen. Du kan da godt være ren og velklædt som dreng i en kjole.

Men igen, hvad vil du gøre hvis du havde en søn der ikke vil gå i shorts, men ville have kjole eller nederdel.. Og var virkelig bestemt? Vil du så tvinger ham i shorts?

For at gå til andet end tøj, sko.. Hvad hvis dit barn finder en sko de forelsker sig i, men du synes den er grim.. Skal de så have et par du vil have?

Ja selvfølgelig skal der være begrænsninger, men at være barn og selv at kunne bestemme en tshirt, taske, et par sko og vise dem stolt frem til sine venner, er da en glæde og stolthed. At man selv har taget et valg, haft medbestemmelse.. 

SØS skriver:

Gør man ikke? Det fortæller jeg mine sønner hver eneste dag? Jeg siger “jeg elsker at være sammen med dig, du er så sjov og du er smuk - hvor er jeg heldig at jeg er din mor”

Jeg synes en debat som denne er super svær. Det bliver lynhurtigt til at man er intollerant og fordomsfuld hvis ikke man stryger på Strøget og køber en kjole til sin søn. Jeg tænker faktisk, der er flere nuancer i det end som så… 

Nej der er ikke mange der gør det. Det er nok sket nogle ting, og det bruges mere. Men ja det var piger er smukke, drenge er seje.

Jeg siger ikke at alle skal løbe ud og købe en kjole til deres søn, men at man skal lytte til sit barn, lytte til et ønske. Og ikke gøre det til noget forkert, uden for normer. At det gøres til drenge /pige ting. 

Det er en kjole til en sommerfest. Drengen går i børnehave.

Jeg ville ikke blæse det op til en ting ... men jeg ville finde et alternativ til en kjole - en luftig t-shirt og shorts... 

Hvis min teenage datter (som jeg ikke har) kom med bar mave, total nedringet, læder/lak osv. ville jeg da også tage en snak om hvad det kan sende af signaler til andre.

Personligt synes jeg det er langt mere restriktivt at pådutte sit barn at være veganer end at skubbe i retningen af at ens søn ikke tager en kjole på. .. blot en tanke.