Min søn vil have kjole på...

Jeg vil sige at jeg er meget positivt overrasket over hvor mange der er så rummelig og vil lade deres børn udtrykke sig som de har lyst. Og som gør op med de gamle kønsroller. Det gør mig optimistisk ift hvordan vi i fremtiden vil opfatte kønnene. 

Jeg er selv vokset op med at både klæde mig i "drengetøj" og i fine nuttede kjoler. Føler egentlig kun jeg er kvinde ift biologien og ikke i min tankegang. Mennesker er så forskellige og synes ikke man kan sige at en typisk mand/kvinde er på en bestemt måde. Det handler mere om personlighed.

Nå det var måske lidt et sidespor jeg synes bare det er fedt at de der kasser man før har puttet drenge og piger ned i, de lige så stille forsvinder

Så ja, send ham afsted i kjolen og snak evt med pædagogerne så de kan sørge for at det bliver modtaget på en fin måde

lineog4 skriver:

Interessant læsning som for mig åbner et langt større vindue. 

Det er interessant, hvor snæver en ramme vi har for normalitet hos drenge og hvor bred en ramme vi har for piger. En pige kan gå i alt og drenge kan gå i det som defineres som "drengetøj". 

Jeg har en skøn datter og to skønne sønner, og der har også været min oplevelse med mange andre ting. Hendes ramme, forventninger til hende var langt bredere end til mine drenge. Har aldrig hørt, du skal også give plads til hun bliver en rigtig pige, men har hørt det om mine ene dreng som åbenbart ikke levede op til forventningerne om en rigtig dreng. 

Mine drenge især min yngste er meget foragrede over, at piger må alt og drenge må ingen ting. Han kom hjem og fortalte om høvdingebold, og spurgte, hvorfor roser man pigerne hver gang de er med i spillet, men man roser alle drengene. Forventer man ikke at pigerne kan eller hvad? Og hvorfor er jeg ikke dygtig bare fordi jeg er en dreng. 

Nå jeg kom langt væk fra tøjet, men for mig er det bare lidt samme boldgade. Vi voksne har så mange ideer om de rigtige drenge, og vil de have kjole på, lege rollelege, vil gå til ridning og er fuldstændig ligeglade med fodbold og nerf Guns, så undrer kan sig selv. Modsat undres man ikke over pigen som ønsker sig en nerf Gun, vil gå til fodbold og hader kjoler - nej så er hun endda måske lidt sej.

Præcis.. 

Og piger er smukke.. Det siger man jo ikke til drenge.. Hvorfor er drenge ikke smukke? 

Anonym skriver:

Man kan jo groft sige, at piger er anden rangsborgere. 

Hvis de kan det, der forventes af en dreng, så er de seje! 
 Hvis drenge gør som en pige, så er han usikker og sikkert bøsse. (Hvor bøsse igen er noget dårligt noget, fordi de ofte portrættes med kvindelige træk)

Ord som “tøsefnidder vs drengestreger” siger det også meget godt. 
Tøsefnidder er meget dårligt, og drengestreger er mest bare sjovt… 

Læste engang en artikel om en gruppe drenge, der havde brændt 10 kaniner af. Det blev beskrevet som “grove drengestreger” … aka noget man må tilgive dem - de er jo drenge med krudt i røven.

Du kaster som en tøs = helt vildt dårligt
mand dig op = gør dig selv sejere. 

osv. målet er (sproget) at være en mand/dreng. 
og derfor må drenge ikke klæde sig som piger - det ville jo degradere dem? De ville udvise “svaghed” 

Så ja, piger roses mere for at lave “drengede” ting og pigeting. 
Mens drenge ofte kun roses for “maskuline” ting. 

Så man må sige, at din dreng er observant! Klog gut :-) 

Det interessante er egentlig ar drengene (i hvert fald mine) føler de er andenrangs. De føler det forventes, at de ikke kan fx sidde og læse i en sofa, fordi drenge larmer.

Men samtidig forstår de ikke hvorfor piger roses for noget som jo for dem et helt naturligt. Elinor er da super god til fodbold, hvorfor skal hun så roses for at spille fodbold, når jeg ikke bliver rost for det.

Så det er tveægget. Men min oplevelse som mor til begge køn, er at der rigtig nok er en anden positiv forventning til pigerne end drengene. Og ikke mindst at der aldrig blev kommenteret på, at min datter absolut foretrak bukser, mens der blev kommenteret på blomsterne på mine drenges bukser, deres lange hår og ikke mindst på ham, hvis bedste ven hed Paula, at han var prinsesse og hun var batman (sjovt nok var det ikke et problem, at hun var batman). 

Så ja i vores sprogbrug og i rosen af pigerne når de gør noget "drenget" taler ind i, st piger er andenrangs. Mens vi begrænser vores drenge i en snæver ramme for den "rigtige" dreng.

Mine drenge har forresten ikke ønsket kjoler, men storesøster var jo også deres gud og hun gik med bukser. Tilgengæld er de blevet klædt ud til at alt muligt, haft fjerboa, hestehale, læbestift og højhælede sko. 

Nå ja og så var deres mor ikke glad for spiderman, men den ældste dreng arvede et par spiderman gummistøvler da han var næsten 3 og ville sove med dem indtil jeg lovede en spiderman t shirt

BAE skriver:

Præcis.. 

Og piger er smukke.. Det siger man jo ikke til drenge.. Hvorfor er drenge ikke smukke? 

 

Min ene dreng er smuk og jeg kan ikke lade være med at sige det til ham. 

Men du har helt ret, drenge er seje og piger søde. Drenge larmer og piger er stille. Drenge har brug for at bevæge sig og piger kan sidde stille... jeg kunne fortsætte. Som lærer til en masse fantastiske 9 årige kan jeg fortælle, at alle børnene er forskellige og det er ikke kønnet som er afgørende, men en masse andre ting 

lineog4 skriver:

Det interessante er egentlig ar drengene (i hvert fald mine) føler de er andenrangs. De føler det forventes, at de ikke kan fx sidde og læse i en sofa, fordi drenge larmer.

Men samtidig forstår de ikke hvorfor piger roses for noget som jo for dem et helt naturligt. Elinor er da super god til fodbold, hvorfor skal hun så roses for at spille fodbold, når jeg ikke bliver rost for det.

Så det er tveægget. Men min oplevelse som mor til begge køn, er at der rigtig nok er en anden positiv forventning til pigerne end drengene. Og ikke mindst at der aldrig blev kommenteret på, at min datter absolut foretrak bukser, mens der blev kommenteret på blomsterne på mine drenges bukser, deres lange hår og ikke mindst på ham, hvis bedste ven hed Paula, at han var prinsesse og hun var batman (sjovt nok var det ikke et problem, at hun var batman). 

Så ja i vores sprogbrug og i rosen af pigerne når de gør noget "drenget" taler ind i, st piger er andenrangs. Mens vi begrænser vores drenge i en snæver ramme for den "rigtige" dreng.

Mine drenge har forresten ikke ønsket kjoler, men storesøster var jo også deres gud og hun gik med bukser. Tilgengæld er de blevet klædt ud til at alt muligt, haft fjerboa, hestehale, læbestift og højhælede sko. 

Nå ja og så var deres mor ikke glad for spiderman, men den ældste dreng arvede et par spiderman gummistøvler da han var næsten 3 og ville sove med dem indtil jeg lovede en spiderman t shirt

Du har fuldstændig ret i, at man også bliver voldsomt begrænset, og at man må føle sig andenrangs  

Som mor til piger, ser jeg dog, at drengene ofte roses langt mere for deres deltagelse og deres afleveringer, end pigerne. Det er som om, at de enten får de bedste eller værste karakterer. 

og pigerne er lidt mere alt i mellem - men der skal en del mere til de høje karakterer, da det er forventeligt, at en pige kan læse/skrive og sidde stille. Hvilket er lidt sjovt, eftersom skolen jo dybest set er skabt ud fra, at kun drenge behøvede at få en uddannelse (hvis vi kigger laaaaangt tilbage). Gad vide om de kunne sidde mere stille i 1700-tallet? ��

Du har utroligt meget ret: Mine (tøj)valg på mine børns vegne handler om (min) forfængelighed. Jeg synes simpelthen, at visse beklædningsgenstande er pænere end andre. Jeg kan virkelig godt lide, at mine børn er velklædte. Og i øvrigt også (relativt) nyklippede. Og med velsoignerede negle mm. 

Det handler om min forfængelighed. Og det lever jeg fint med. 

Nu må det endelig ikke lyde dømmende. Alle har lov til at være forældre som de ønsker og man ved selv hvad der er bedst for ens barn

Men jeg voksede op med forældre som altid var enormt forfængelige på mine vegne. Det tøj jeg gik med, skulle godkendes af dem. Og det skulle netop være piget. Jeg skulle sidde pænt, som en pige osv. Jeg skulle også altid have rene, flotte negle og flot friseret hår.

Jeg har døjet med det laveste selvværd. Og det spøger stadig. Jeg kunne som yngre aflyse aftale hvis ikke jeg selv synes jeg så pæn ud. Og det udviklede sig også til en spiseforstyrrelse som varede over ti år. Jeg kan stadig blive helt ked af det hvis ikke mit hår lige spiller eller make-up’en ikke vil jeg som vil. 
Og jeg kan med sikkerhed sige, at det skyldes måden mine forældre altid var efter mig i forhold til mit udseende. Og de har ellers været de mest fantastiske forældre. 

Jeg ved at de mente det godt og med kærlighed men det satte sine spor

Igen - det må endelig ikke lyde dømmende. Men jeg ville ønske at de dengang vidste hvad  det ville føre til (ikke ens betydende med at det KUN medføre til dårligt selvværd)

lineog4 skriver:

Min ene dreng er smuk og jeg kan ikke lade være med at sige det til ham. 

Men du har helt ret, drenge er seje og piger søde. Drenge larmer og piger er stille. Drenge har brug for at bevæge sig og piger kan sidde stille... jeg kunne fortsætte. Som lærer til en masse fantastiske 9 årige kan jeg fortælle, at alle børnene er forskellige og det er ikke kønnet som er afgørende, men en masse andre ting 

min nevø er også min smukkelukke 

Jeg elsker også at se hvor forskellige børn er.. 

Jeg kender en snart tre årige, der elsker spiderman og ville have det på badetøjet.. og det fik hun. det er såååå dejligt.. 

Anonym skriver:

Du har fuldstændig ret i, at man også bliver voldsomt begrænset, og at man må føle sig andenrangs  

Som mor til piger, ser jeg dog, at drengene ofte roses langt mere for deres deltagelse og deres afleveringer, end pigerne. Det er som om, at de enten får de bedste eller værste karakterer. 

og pigerne er lidt mere alt i mellem - men der skal en del mere til de høje karakterer, da det er forventeligt, at en pige kan læse/skrive og sidde stille. Hvilket er lidt sjovt, eftersom skolen jo dybest set er skabt ud fra, at kun drenge behøvede at få en uddannelse (hvis vi kigger laaaaangt tilbage). Gad vide om de kunne sidde mere stille i 1700-tallet? ��

I bund grund handler det jo om, at børnene/de unge i hvert oplever at der er forskelsbehandling. Så kan vi voksne måske have en anden oplevelse. 

Jeg synes selv, at jeg er meget bevidst om det og alligevel bliver jeg fanget på venstre bind og i stereotyperne. Jeg tør så heldigvis godt sige undskyld og lave om på mine beslutninger, så alle kan få en chance for at vise, at de fx kan sidde og læse i sofaen.

lineog4 skriver:

I bund grund handler det jo om, at børnene/de unge i hvert oplever at der er forskelsbehandling. Så kan vi voksne måske have en anden oplevelse. 

Jeg synes selv, at jeg er meget bevidst om det og alligevel bliver jeg fanget på venstre bind og i stereotyperne. Jeg tør så heldigvis godt sige undskyld og lave om på mine beslutninger, så alle kan få en chance for at vise, at de fx kan sidde og læse i sofaen.

 

Du har så uendelig meget ret. Og jeg er helt enig i dine tanker. 

Anonym skriver:

Hvordan er det ikke en slem ting at nægte et menneske retten til at udforske noget helt vildt harmløst? 

Det er jo ikke coke? Det er en kjole? 

Personligt synes jeg, at det er en slem ting at nægte folk at gå i det, de synes. Her taler vi jo ikke badedragt i december. Vi taler en kjole, som man ville have give et andet barn på, som bare hed Marianne. Det, er slemt i min verden  

Retten til at udforske livet harmløst, og blive forhindret i det, er i min øjne ret voldsomt, når begrundelsen er” sorry, du hedder Peter”

Det er jo netop den begrundelse, som man brugte til at holde kvinder ude af universitet. De kunne ikke klare det. Og det var ikke “normen”. - som var den direkte begrundelse for, at hun ikke kunne søge direkte ind.
Så hvis man altid følger normen, så have Nelsine Nielsen aldrig givet andre kvinder muligheden for at bliver eks. Læger. 

Så i mine øjne, undertrykker man i den grad mænd og drenge. Præcis det der er sket i 1000 år med kvinder. Jeg kan vitterligt ikke se forskellen.

Din anden begrundelse om at hello kitty er bras, er jo helt legitimt. Det er jo en holdning, som ikke går på, om man hedder Marianne eller Peter. 

 

 

Jeg siger nej til tusind ting. Jeg siger fx nej til tøj, jeg synes er grimt. Jeg siger også tit nej til slik og is og computerspil. Jeg tror ikke, at børn tager skade af et nej - heller ikke til kjoler eller til udklædningstøj.