Mor11 skriver:
Jeg tror altså også der er lidt misforståelser i præmissen. 
Debatten går jo ikke på om man SKAL og BØR købe kjoler til sine drenge, eller om man personligt synes det er pænt, men om hvordan man ville tackle et stort ønske fra sit barn og hvorfor man ville sige ja eller nej.
Hvis ens børn trives til UG i jeans og t-shirt, så er det da helt fjong men HVIS de havde andre præferencer, hvorfor skulle det så skydes til side?
Indtil videre har jeg kun set argumenter der til syvende og sidst handler om de voksnes tanker, meninger og frygt. Ikke børnenes. Og så læser jeg en masse indlæg hvor præmissen er drejet og der argumenteres for hvorfor det er fjollet når ungerne aldrig har brokket sig, men det er jo slet heller ikke dét debatten handler om så der må være sket en kommunikationsfejl
Mht veganer moren så synes jeg hun ville være ligeså indskrænkende og begrænsende hvis hendes barn ytrede stort ønske om animalsk kost. Det samme med omvendt fortegn. Egentlig synes jeg det gælder i alle henseender hvor barnet træffer et personligt, uskadeligt valg. Om det er kjole/bukser, fodbold/ballet, blå/pink cykel osv osv osv.
Du rammer lige på kornet! Ydermere er det, som med så utroligt meget andet, der omhandler vores børn, meget vanskeligere, end man tror, at vide hvordan man ville reagere i en given situation, før ens egen guldklump står med bedende øjne og ytrer et brændende ønske.
Der er omtrent en million ting, jeg ALDRIG ville gøre som mor/lade mine børn gøre, lige indtil det kom tæt på og faktisk betød alverden for barnet. Som forældre får man trænet sine fleksibilitets-, nuancerings- og principmuskler løbende, indimellem ikke uden smerte, og det er jo netop derfor, vi bliver klogere på livet undervejs.
Anmeld
Citér
