Min søn vil have kjole på...

Vi kan have forskellige holdninger. Jeg morer mig dog lidt over at mange her bliver dømmende/fordumsfulde bare fordi man ikke ville give sin søn kjole på. ..??? Den lader jeg så stå lidt..

I er ikke særligt rummelige ifht at andre kan være mere konservative i forhold til valg af tøj f.eks. Man var heller ikke et dårligt menneske fordi man ikke brændte bh’er i 60/70 erne. 

Modsat dig ser jeg faktisk ingen fordumsfulde indlæg. Jeg ser tanker om samfundet fra forskellige perspektiver. 

Hvor ser du en nedsættende kommentar om, at nogen ikke vil give deres sønner kjoler på? 
Jeg ser kun spørgsmål om, hvorfor de ikke vil. Og samtaler, der går på om man man sige nej på baggrund af køn? 

Du må jo netop gå i lige hvad du vil. Det er hele humlen - drenge i kjoler - ja og hvad så?
Også konservativt tøj. Og du har også retten til at vælge det for dine børn. 

Men jeg syntes personligt, at et nej begrundet i køn er diskrimination. Præcis som når en kvinde ikke må gå i noget, fordi hun er kvinde. 

Der står ingen steder, at man er er dårligt menneske, fordi man ikke giver sit barn kjole på. Hvis du læser det, så må du læse noget mellem linjerne, fordi de selv har de tanker (måske)

Faktisk står der lige set modsatte i rigtig mange af indlæggene. At dem som ville give kjole på, virkelig godt forstår, at andre ikke har lyst. Men at argumentet stadig bunder i køn - og det begrænser udfoldelser både for piger og drenge - bare man er obs på det :-)

Personligt forstår jeg ikke, at det kan provokere nogen, at en dreng har en kjole på. Jeg ville ikke lægge mærke til det. Jeg er lige så ligeglad med det, som vedkommende drikker te eller kaffe om morgnen. Eller om de har set et egern i weekenden. Altså sammen noget som ikke har betydning for mit liv. Jeg har en del andet i mit liv som fylder, så om folk har en grim skjorte på, slips eller kjole - jeg ser det ikke, jeg har andre mere spændende ting i liv at tænke på, som vedrører mig i stedet floks personlige smag i påklædning  

Anonym skriver:

Vi kan have forskellige holdninger. Jeg morer mig dog lidt over at mange her bliver dømmende/fordumsfulde bare fordi man ikke ville give sin søn kjole på. ..??? Den lader jeg så stå lidt..

I er ikke særligt rummelige ifht at andre kan være mere konservative i forhold til valg af tøj f.eks. Man var heller ikke et dårligt menneske fordi man ikke brændte bh’er i 60/70 erne. 

tråden handler jo ikke om at rumme de voksnes valg og holdninger, men børnenes? 

Ingen siger i denne tråd at alle drenge mødre bør købe kjoler til deres drenge.? Men rigtig mange siger at børn skal have lov at have deres egen holdning/mening uden at blive gjort forkert. Selvfølgelig ikke i alle situationer da det er nogen meninger der naturligvis kan være skadelige, fx hvis ungen vil gå på togskinnerne.   Men valg er tøj er uskadeligt for alle, og et fint sted at få lov at udtrykke sig selv og tage noget egenrådige valg.

Tænk hvis en kvinde fandt en flot kjole som hun  synes var det helt perfekte outfit til en fest, og så kæresten kom og sagde: ""Ej, den skal du ikke tage på. Du vil blive drillet og kigget på, fordi, sådan en som dig, skal ikke gå i sådan en kjole."

Skulle man rumme sådan en mand?  Det er vel kvinden der skal rummes? Som jeg ser det, er dét, det samme vi gør ved at sige nej uden en begrundelse, andet end "fordi, vores egne holdninger".  

Anonym skriver:

Vi kan have forskellige holdninger. Jeg morer mig dog lidt over at mange her bliver dømmende/fordumsfulde bare fordi man ikke ville give sin søn kjole på. ..??? Den lader jeg så stå lidt..

I er ikke særligt rummelige ifht at andre kan være mere konservative i forhold til valg af tøj f.eks. Man var heller ikke et dårligt menneske fordi man ikke brændte bh’er i 60/70 erne. 

Sjovt jeg set ingen dømmende/fordumsfulde.. Jeg ser folk der undre sig.. Og prøver at forstå.. Hvorfor en dreng ikke må have en kjole. 

Mor11 skriver:

tråden handler jo ikke om at rumme de voksnes valg og holdninger, men børnenes? 

Ingen siger i denne tråd at alle drenge mødre bør købe kjoler til deres drenge.? Men rigtig mange siger at børn skal have lov at have deres egen holdning/mening uden at blive gjort forkert. Selvfølgelig ikke i alle situationer da det er nogen meninger der naturligvis kan være skadelige, fx hvis ungen vil gå på togskinnerne.   Men valg er tøj er uskadeligt for alle, og et fint sted at få lov at udtrykke sig selv og tage noget egenrådige valg.

Tænk hvis en kvinde fandt en flot kjole som hun  synes var det helt perfekte outfit til en fest, og så kæresten kom og sagde: ""Ej, den skal du ikke tage på. Du vil blive drillet og kigget på, fordi, sådan en som dig, skal ikke gå i sådan en kjole."

Skulle man rumme sådan en mand?  Det er vel kvinden der skal rummes? Som jeg ser det, er dét, det samme vi gør ved at sige nej uden en begrundelse, andet end "fordi, vores egne holdninger".  

Jeg er uenig i stort set alt hvad du skriver. 

Jeg har netop skrevet, at jeg ville give min dreng shorts på - underforstået, at han ikke ville få kjole på. Og jeg er blevet udskammet (GRUNDIGT) som sexist og én, der nok ville give sit barn spiseforstyrrelse. Der er (i denne tråd) tydeligvis ikke plads til, at man ikke ville købe sin søn en kjole. 

Derudover har jeg (og nok flere end mig) en mand, der bestemt har holdninger til mit tøj. Men ligesom jeg ville guide min søn i retning af shorts uden at tale om, at man bliver drillet i kjole (for det ville faktisk handle om, at jeg synes, at han er pænere i shorts), ville min mand heller aldrig sige, at jeg ville blive drillet i en bestemt kjole. Han ville bare sige, at han syntes, at den røde kjole var flottere. 

Abracadabra skriver:

Jeg er uenig i stort set alt hvad du skriver. 

Jeg har netop skrevet, at jeg ville give min dreng shorts på - underforstået, at han ikke ville få kjole på. Og jeg er blevet udskammet (GRUNDIGT) som sexist og én, der nok ville give sit barn spiseforstyrrelse. Der er (i denne tråd) tydeligvis ikke plads til, at man ikke ville købe sin søn en kjole. 

Derudover har jeg (og nok flere end mig) en mand, der bestemt har holdninger til mit tøj. Men ligesom jeg ville guide min søn i retning af shorts uden at tale om, at man bliver drillet i kjole (for det ville faktisk handle om, at jeg synes, at han er pænere i shorts), ville min mand heller aldrig sige, at jeg ville blive drillet i en bestemt kjole. Han ville bare sige, at han syntes, at den røde kjole var flottere. 

Men må han også nedlægge veto hvis du står fast på at du selv synes den blå er pænest og ønsker at have den på, uanset hans holdning? 

Abracadabra skriver:

Jeg er uenig i stort set alt hvad du skriver. 

Jeg har netop skrevet, at jeg ville give min dreng shorts på - underforstået, at han ikke ville få kjole på. Og jeg er blevet udskammet (GRUNDIGT) som sexist og én, der nok ville give sit barn spiseforstyrrelse. Der er (i denne tråd) tydeligvis ikke plads til, at man ikke ville købe sin søn en kjole. 

Derudover har jeg (og nok flere end mig) en mand, der bestemt har holdninger til mit tøj. Men ligesom jeg ville guide min søn i retning af shorts uden at tale om, at man bliver drillet i kjole (for det ville faktisk handle om, at jeg synes, at han er pænere i shorts), ville min mand heller aldrig sige, at jeg ville blive drillet i en bestemt kjole. Han ville bare sige, at han syntes, at den røde kjole var flottere. 

Jeg har i øvrigt ikke nævnt noget om at ingen har kaldt andre for grimme ting. 

Jeg siger bare, at ingen siger at ALLE drenge mødre skal gå ud og købe kjoler til deres drenge i morgen. Men hvis drengene selv kommer og ønsker det, synes mange, at de bør have lov, da det er deres valg og ikke forældrenes, så snart de har en mening om det. Så kan man guide til hvad der passer til årstiden, men en kjole eller shorts, er jo lige passende om sommeren  

Mor11 skriver:

Men må han også nedlægge veto hvis du står fast på at du selv synes den blå er pænest og ønsker at have den på, uanset hans holdning? 

Men jeg ville aldrig gøre noget som jeg vidste min mand hadede og omvendt..? Jeg klæder mig f.eks ikke på og lægger makeup og tager smykker på for min egen skyld men bl.a fordi jeg gerne vil have, han synes st jeg er lækker at se på. Så for mig giver det ikke mening at insisterer på blå. Vi har ikke et forhold hvor vi nedlægger veto eller er specielt firkantede eller insisterende overfor hinanden.

Anonym skriver:

Men jeg ville aldrig gøre noget som jeg vidste min mand hadede og omvendt..? Jeg klæder mig f.eks ikke på og lægger makeup og tager smykker på for min egen skyld men bl.a fordi jeg gerne vil have, han synes st jeg er lækker at se på. Så for mig giver det ikke mening at insisterer på blå. Vi har ikke et forhold hvor vi nedlægger veto eller er specielt firkantede eller insisterende overfor hinanden.

Så hvis din mand købte en kjole til dig som han synes er super flot og ville elske at se dig i. Men du selv synes var tude grim. Så ville du tage den på fordi så ville han synes du er lækker? 

Anonym skriver:

Men jeg ville aldrig gøre noget som jeg vidste min mand hadede og omvendt..? Jeg klæder mig f.eks ikke på og lægger makeup og tager smykker på for min egen skyld men bl.a fordi jeg gerne vil have, han synes st jeg er lækker at se på. Så for mig giver det ikke mening at insisterer på blå. Vi har ikke et forhold hvor vi nedlægger veto eller er specielt firkantede eller insisterende overfor hinanden.

Det er jo så et valg i har taget sammen. Sådan er mit forhold langt fra. Vi er meget forskellige og kan lide meget forskellige ting. Det ville slet slet ikke fungere hvis vi skulle please hinanden på den måde.

Og nu taler vi jo også om børn. Børn KAN faktisk være meget insisterende og vedholdende og fløjtende ligeglade med om mor/far synes deres trøje, bukser, strømper, kjole er flot. Så på den måde er det nok ikke helt holdbart at sammenligne med voksne der gerne vil gøre sig til overfor hinanden.  

BAE skriver:

Sjovt jeg set ingen dømmende/fordumsfulde.. Jeg ser folk der undre sig.. Og prøver at forstå.. Hvorfor en dreng ikke må have en kjole. 

Jeg synes nu faktisk jeg ser nogle fordømmende eller mindre rumme i hvert fald.

Jeg ville lade min dreng have kjole på, men jeg har stor forståelse for dem som ikke ville af forskellige årsager lige fra en mere konservativ tøj stil til frygten for, at han ville blive drillet.

Tøj sender signaler, og selvom jeg gerne vil kalde mine børn bestemme selv, så har jeg da også i tidens løb sagt nej til nogle ting, og ville stadig sige nej (nu er det så mere pengepungen der bestemmer nej'et end det var da de var små). Mit nej var så ikke til kjoler, men til plastic tryg og det som jeg synes er grimt i drengeafdelingen især.

Så jo mine børn bestemte meget selv (jeg bestemte i forhold til vejret og hvad vi skulle, så ingen ballerinaer i snevejr når vi skulle i skoven), men det var da mig der havde købt (eller lavet), hvad der var i skabet, og på den måde bestemte jeg jo. 

Kom min søn og sagde jeg vil have kjole på i morgen, og der ikke var en i skabet, og jeg ikke havde forestillet mig at bruge penge på tøj, så fik han da også nej. Stod vi i en butik og han var med ude og købe tøj og han der bad om en kjole (til en rimelig pris) havde han formodentlig fået ja (efter et par spørgsmål om han nu var sikker). 

Men i bund og grund anerkender jeg, at jeg har været styrende i mit børns tøj på samme måde som de som ikke ville give en kjole....