Min søn vil have kjole på...

Anonym skriver:

Jeg ville aldrig give min søn kjole på..? Jeg synes man kan finde meget sødt og luftigt drenge sommertøj). 
Der vil uden tvivl komme en reaktion fra de andre børn/ omgivelserne og det ville jeg skåne mit barn for. Men jeg er heller ikke neofeminist og kalder mit barn for hen/høn. Jeg har det faktisk lidt stramt med at man forsøger at udglatte nogle forskelle som jeg personligt mener, der er mellem kønnene. 

Men er det ikke bare en stråmand, du hiver frem her? Ingen har hidtil i tråden talt om neofeminisme (som i øvrigt betyder noget andet end at lade en lille dreng tage kjole på) eller om at udviske biologiske forskelle mellem køn. At tage andet tøj på end “kønsnormer” foreskriver er jo kulturelle/socialt konstruerede handlinger - ikke spor noget som har med biologi at gøre? 

Anonym skriver:

Jeg ville aldrig give min søn kjole på..? Jeg synes man kan finde meget sødt og luftigt drenge sommertøj). 
Der vil uden tvivl komme en reaktion fra de andre børn/ omgivelserne og det ville jeg skåne mit barn for. Men jeg er heller ikke neofeminist og kalder mit barn for hen/høn. Jeg har det faktisk lidt stramt med at man forsøger at udglatte nogle forskelle som jeg personligt mener, der er mellem kønnene. 

En kjole er en oprindelig betegnelse for heldragt til såvel mænd som kvinder.

Hvordan skal vores børn lære at være rummelige mennesker hvis vi selv holder fast i stereotyperne og er bange for at træde ud af "kasserne"?  

Min søns bedste (drenge)ven havde et brændende ønske om en sommerkjole da de gik i 1. Klasse. Det fik han og gik derefter med kjoler og nederdele langt de fleste dage i lang lang tid, halvandet år måske. Sommetider bare med underbukser under, andre dage med denim shorts eller bukser under. Som han nu følte for. 

Der havde klassen en snak om tøj og forskelligheder, fordi nogen stillede spørgsmål. Om at man har præcis det på man føler sig bedst tilpas i, synes er pænt, cool osv. Og så er det fløjtende ligegyldigt hvad andre synes - det er jo ikke dem der skal have det på. 

Den klasse er den mest rummelige flok børn jeg kender til dato! De er så kloge og gode og kunne aldrig drømme om at se skævt til nogen hverken pga udseende eller vanskeligheder. De har fx et par der for nyligt er blevet testet ordblinde, og det er bare gået helt problemfrit, at de pludselig sidder med hjælpe midler og alt muligt fordi de har nogen vanskeligheder. De børn har ikke et sekund været nervøse over at vennerne skulle finde ud af det eller lign. Jeg er sikker på at deres vilde rummelighed eksisterer, fordi de har fået lov at gå ud af "kasserne" og se at det er helt okay. 

Lang smørre. Giv ham den kjole på og vær stolt af at i måske sætter gang i tankerne hos ungerne og forældrene, som kan tale om det der hjemme hvis børnene stiller spørgsmål. Forskellighed er berigende!!  

Med fare for at lyde som en neofeminisk, synes jeg ofte noget af det mest tankevækkende ved de her diskussioner er, at det oftest er et problem, hvis en dreng ønsker at gøre noget som ligger i pige-kassen (kjole, glimmer, make up, dukker)

det er er sjældent set på som et problem at en pige vil være korthåret, gå i fodboldtøj eller lege med actionfigurer. 

men han skal da have kjole på, hvis det er det han vil. Det er jo bare tøj, og handler hverken om kønsidentitet eller andet. Det kunne jo bare være en lang t-shirt. Vi skylder faktisk vores børn og måske især vores drenge at øge grænserne for hvad der er normalt og accepteret for en dreng og en pige. Så de kan få lov til at være lige den de er fremfor den samfundet/omgivelserne mener en med deres biologiske køn er. Og nej vi er ikke alle ens og det skal vi ikke være, men vi kan blive meget bedre til at give plads til den enkelte til at være præcis det menneske han/hun/hen er. 

Altså jeg ville også lade ham gøre. Men alternativt kan du også give en oversize tshirt på. 

Jeg kan stadig se hele den ældre generation i familien, da mindste manden troppede op i elsa kostume til fødselsdag og endda brokkede sig over kjolen var våd grundet sne�� 

Fuck nogle blikke, men helt ærligt. Jeg afvæbenede med en: elsa er sej og nu er han jo klædt ud såh. 

Lad ham! Vitterligt. Min søn lånte en af søsters natkjoler igår til at lege i inden sengetid. Det er okay. Du kan jo godt få nogle flotte kjoler uden alt for meget glimmer osv, hvis han ikke er til det

Jeg er nok for konservativ til at sende min dreng i institution i kjole. Jeg ville finde nogle lette shorts og en tynd T-shirt. 

Abracadabra skriver:

Jeg er nok for konservativ til at sende min dreng i institution i kjole. Jeg ville finde nogle lette shorts og en tynd T-shirt. 

Hvordan ville du forklare ham at han ikke måtte få kjole på, hvis han bare vildt gerne ville have sådan en? Fordi det er pigetøj? Det er jo den eneste årsag man kan komme med, og den er - i min optik - dælme uhensigtsmæssig i den verden vi lever i.

Anonym skriver:

Hvordan ville du forklare ham at han ikke måtte få kjole på, hvis han bare vildt gerne ville have sådan en? Fordi det er pigetøj? Det er jo den eneste årsag man kan komme med, og den er - i min optik - dælme uhensigtsmæssig i den verden vi lever i.

du ville helt seriøst tage en mandlig kollega seriøs hvis han kom i blomstret kjole og solhat i bedste Yvonne fra Olsen-banden stil. 

Man må være hvem man vil og male sit ansigt smølfeblå for min skyld. .. men det er ikke det jeg forventer når jeg går til lægen eller til frisør. Eller eller ....

Jeg synes personligt af det er synd når børn får misbilligende blikke og det ville jeg da skåne ham for. Mine sønner har godt nok ikke lidt under eller blevet mindre rummelige eller dejlige af at de får luftige shorts på. Tiderne og moden ændre sig og engang gik mænd med make up - men jeg eller mine børn behøver ikke være first movers.

Anonym skriver:

du ville helt seriøst tage en mandlig kollega seriøs hvis han kom i blomstret kjole og solhat i bedste Yvonne fra Olsen-banden stil. 

Man må være hvem man vil og male sit ansigt smølfeblå for min skyld. .. men det er ikke det jeg forventer når jeg går til lægen eller til frisør. Eller eller ....

Jeg synes personligt af det er synd når børn får misbilligende blikke og det ville jeg da skåne ham for. Mine sønner har godt nok ikke lidt under eller blevet mindre rummelige eller dejlige af at de får luftige shorts på. Tiderne og moden ændre sig og engang gik mænd med make up - men jeg eller mine børn behøver ikke være first movers.

Ja, jeg ville tage min kollega seriøst i blomstret kjole. Det kan da godt være jeg lige skulle vænne mig til det nye look, men det er da ikke anderledes end hvis han fandt ud af at han ville leve som transkønnet? Skal man også pakke dét væk fordi man går på arbejde? 

Tråden handler jo ikke om, om man køber kjoler til sine drenge generelt, men om en dreng der selv giver udtryk for at ønske sig en kjole. Jeg ville slet ikke kunne nægte mit barn den slags uden at skamme mig samtidigt. Hvis man nægter sit barn at tage det tøj på som de selv giver udtryk for at synes bedst om, hvem pokker er vi så til at sige at det er forkert.?

Jeg forstår godt man er bange for at være first mover. Men det er os som voksne der føler sådan. Ikke barnet. De synes bare det er pænt og vil gerne have det på. Vi skal huske på, at hver gang vi putter de her tanker og følelser over på vores unger, om at man ikke skal skille sig ud, så fodre vi altså også den frygtelige børnekultur vi selv voksede op med, hvor man død og pine skulle eje nøjagtig samme garderobe som de 10 andre piger, ellers havde man ingen venner at lege med.