Min søn vil have kjole på...

Næh. 

Men sammenligningen mellem min mands og mit forhold og mit forhold til mit barn er heller ikke god. Min mand og jeg har et ligeværdigt voksent forhold, og jeg er forælder til mit barn. 

At behandle børn som små voksne er misforstået i mine øjne. 

Enig i at man ikke skal behandle børn som små voksne. Men jeg synes ikke valg af tøjstil er et specielt stort eller vigtigt voksenansvar - så længe det er rent, helt og passer til årstiden, som netop ér et voksen ansvar, i min optik. Resten er smag og behag for den der skal bære det, synes jeg.   - og her taler vi selvfølgelig stadig om børn der faktisk har en klar mening om deres tøj. Børn der er mega ligeglade, kan forældrene jo klæde ud og klæde på som de har lyst.  

Anonym skriver:

Mine drenge har aldrig ytret ønske om tøj som de specielt ønskede sig, som de ikke har fået grundet farve eller køn. Ingen skyld eller skam eller pleasing af mig..? Jeg køber heller ikke tøj ud fra hvad min mand ønsker eller clearer det ham. Men jeg kender hans smag og min egen.  
Min mand og jeg begrænser ikke hinanden .. men jeg kan da ikke lade værd med tænke på hvad han synes ser dejligt ud. Jeg synes man kommer  længst med hensyn til hinanden. For nogen er det vigtigt at kunne sige “jeg bliver klippet korthåret og får håret farvet lilla - lev med det” men den type “stædighed”/ holden på min egen holdning/ ret synes jeg ikke er befordrende - for mig. Heldigvis er min mand enig og er på samme måde overfor mig.

Jeg går ud fra, vi er på et teoretisk plan i eksemplet om den røde eller den blå kjole, og min pointe var, at dine motiver for at lytte til din partners ønske ikke kan/må overføres 1:1 til situationen, hvor barnet brændende ønsker den røde kjole. Det peger selvfølgelig lige så meget tilbage på dén, der brugte voksen-eksemplet. 

Det er jo indlysende, at når dine drenges ønsker om tøj aldrig har kollideret med dine, så er der ikke pleasing eller skyld inde i billedet. Og dermed bliver det rent teoretisk, hvad du ville stille op, hvis din søn inderligt og brændende ønskede sig en sommerkjole - og hvilke bevæggrunde der i givet fald ville få ham til at lægge drømmen på hylden. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg går ud fra, vi er på et teoretisk plan i eksemplet om den røde eller den blå kjole, og min pointe var, at dine motiver for at lytte til din partners ønske ikke kan/må overføres 1:1 til situationen, hvor barnet brændende ønsker den røde kjole. Det peger selvfølgelig lige så meget tilbage på dén, der brugte voksen-eksemplet. 

Det er jo indlysende, at når dine drenges ønsker om tøj aldrig har kollideret med dine, så er der ikke pleasing eller skyld inde i billedet. Og dermed bliver det rent teoretisk, hvad du ville stille op, hvis din søn inderligt og brændende ønskede sig en sommerkjole - og hvilke bevæggrunde der i givet fald ville få ham til at lægge drømmen på hylden. 

Men igen - han ville få valgmuligheder. Men jeg ville ikke give ham en kjole på. Jeg ville da også lytte til hvorfor han brændende gerne ville have en kjole - fordi den er mere kølende eller andet. Og så finde valgmuligheder der var luftige f.eks. Men nej - jeg ville ikke give kjole på. 

Anonym skriver:

Men igen - han ville få valgmuligheder. Men jeg ville ikke give ham en kjole på. Jeg ville da også lytte til hvorfor han brændende gerne ville have en kjole - fordi den er mere kølende eller andet. Og så finde valgmuligheder der var luftige f.eks. Men nej - jeg ville ikke give kjole på. 

 Men hvad hvis han ikke ville have andet end kjolen på?

Ville du tvinge ham i bukser? 

BAE skriver:

 Men hvad hvis han ikke ville have andet end kjolen på?

Ville du tvinge ham i bukser? 

Ja han ville få bukser på. 
Men  jeg har aldrig mødt en dreng der insisterer på netop kjole og kun DEN kjole.

Anonym skriver:

Ja han ville få bukser på. 
Men  jeg har aldrig mødt en dreng der insisterer på netop kjole og kun DEN kjole.

Dem har jeg og mange andre så mødt en del af - og det er jo selve præmissen for tråden. Betvivler du dét? 

Ja han ville få bukser på. 
Men  jeg har aldrig mødt en dreng der insisterer på netop kjole og kun DEN kjole.

Ok, så bruger du så lidt magt. Jeg ville sku være ked af det som barn, hvis jeg havde et ønske og jeg blev tvunget i noget andet. 

Men det er dit valg. 

Men jo der er drenge der kun vil have kjolen på

BAE skriver:

Ok, så bruger du så lidt magt. Jeg ville sku være ked af det som barn, hvis jeg havde et ønske og jeg blev tvunget i noget andet. 

Men det er dit valg. 

Men jo der er drenge der kun vil have kjolen på

Min børn “tvinges” også til at spise sunde ting og begrænse skærmtid. .. de bestemmer heller ikke hvornår de skal i seng. De bestemmer heller ikke altid hvor en tur skal gå hen..? Hvis jeg f.eks. har lyst til stranden.

Magt - tja... man har vel en rolle i forhold til at opdrage og sætte rammer som forældre. 

Dem har jeg og mange andre så mødt en del af - og det er jo selve præmissen for tråden. Betvivler du dét? 

Næh.., men han ville stadigvæk ikke komme i skole i nattøj/ kjole/ hårbøjle med sløjfer

Anonym skriver:

Min børn “tvinges” også til at spise sunde ting og begrænse skærmtid. .. de bestemmer heller ikke hvornår de skal i seng. De bestemmer heller ikke altid hvor en tur skal gå hen..? Hvis jeg f.eks. har lyst til stranden.

Magt - tja... man har vel en rolle i forhold til at opdrage og sætte rammer som forældre. 

Men du tvinger jo ikke maden i dem.  Jeg tvinger ikke børn til at spise grønsager, de skal smage og det er ok at sige nej, det kan jeg ikke li. 

Skærmtid, tja... men det er ikke du må KUN se tv en time om dagen, for hvis man så har lyst til at se en film senere, skal man så sige nej, fordi du har set en time? Nej.. 

Nej, fordi de ikke ved at de har BRUG for de timer for at kunne klare næste dag.. (der lære man dem. )
Men de kan sagtens få lov til at blive længere oppe nogle dage, og så have en afslappet morgen næste dag.. 

Hvorfor må børn ikke være med til at bestemme hvor man skal hen? Hvad man skal lave den dag? Er det kun forældre der må bestemme hvad man skal lave? 

Må de heller ikke bestemme om de vil gå til tennis eller fodbold, eller dans? 

Men de her ting, ser jeg overhovedet ikke det samme som at du ville tvinge dit barn til at have bukser på, hvis det har et brændende ønske om at have en kjole på. Det er tøj!!! 

Jeg undrer mig bare.. For jeg synes at børn også skal være medbestemmende omkring deres eget liv, og selvfølgelig skal forældre lave rammer, regler.. men hvorfor skal de bare makke ret og ikke blive lyttet til?