Termin april 2021

Ipsum skriver:

Maybebaby: Hvordan gik turen ned til Prag så, alt i alt? I har mod på at gøre det flere gange? 
Og havde du ikke også stoppet/tæt næse af graviditeten? Hvordan går det nu?
Mit er holdt op!  Det sammenfalder med, at jeg fik købt mig en ny hovedpude. En ‘no-mite’ et eller andet. Og at jeg fødte. Og at jeg flyttede ind i gæsteværelset i en ny seng. Mon ikke den nye hovedpude gjorde forskellen? Eller måske en blanding. Men vildt, at jeg har lidt så længe (ca 4 år) og været til lægen flere gange, uden en simpel ny hovedpude dukkede op i min bevidsthed...  syntes ellers den anden var rigeligt ny og vaskede den tit, men alligevel... 

Her er der også aftenuro, stadigvæk. Er dog mere i 45 min. Nu, end to timer. Hun tager også sutten nu, så det hjælper også på det. Ellers synes jeg lidt stramt svøb og gå-ture om spisebordet fungerer Ok til lige at tage den værste uro. Og ellers også et bad, hvis hun er helt i over-drive. Ørepropper til de voksne fungerer også Ok.

Jeg havde også stoppet næse, og det går faktisk meget bedre. Men jeg har også døjet med det i flere år, og husker det som om, det altid bliver bedre, når vejret bliver varmere. Ellers er det garanteret en god idé med en ny pude

Hvordan går det med at få Jonathan og Alicia ud af viklen og lagt til at sove et andet sted, hvis de er faldet i søvn i den? Den ene gang det lykkedes mig at få Astrid til at blive siddende i den i mere end 3 minutter, vågnede hun ligeså snart jeg ville flytte hende.

Ipsum skriver:

Viklingen går i øvrigt Ok. Vikler hende hver dag, men løsner hende op efter en lille halv time, fordi jeg er usikker på, om hun har det godt nok. Hun kan godt lide at hænge der på maven og falder tit i søvn, men synes hun sidder lidt skævt og vejrtrækningen virker til at være lidt besværet. Og hendes ben virker også lidt klemte... så der er rum til forbedring. Har en fast vikle. Af mærker Ellevil. Hvad bruger du? Jeg burde nok vikle hende lidt strammere. Men prøvede i dag og synes så bare hun bliver klemt ind mod mig... i sagens natur...

Det lyder godt at du bruger den dagligt og at hun kan lide den. Jeg har overtaget en strækvikle fra mamas life, og han sidder med et ben på hver side af krydset. Han sidder/ligger også skævt og lidt krøllet til tider - men skal de ikke nærmest det? Jeg tænker at viklen støtter så godt hele vejen rundt, at det minder om da de var i maven og ikke havde plads  men jeg har ikke prøvet en fastvikle og strækviklen giver sig nok lidt mere når de vil bevæge sig lidt. Vikler ham ret højt oppe, så hovedet er lige over brystet. Han kan godt dreje det, hvis han vil. 

MaybeBaby: Det er sørme godt klaret, alt i alt, af lille Astrid  og af moderens arme , - godt at I endelig er fremme og kan slappe. 

Viklen var virkelig en succes i aftes og jeg er spændt på om det kan gentage sig i aften. Jeg lagde Jonathan ned i den umiddelbart efter en amning kl 19 (hvor han ikke blev helt tilfreds), og så har han faktisk sovet helt til 05.30 her til morgen, kun afbrudt af 2 amninger kl 21.30 (med pusling og putning) og 03 i nat. Så vi undgik totalt aften-uro og at give flaske    Nu har han så sovet morgenlur i en time  nogen siger at søvn genererer mere søvn, jeg tror det passer godt her  og jeg tænker at det må betyde at jeg har mælk nok, hvis bare vi undgår det der sjat-spiseri (som Ibsy kalder det ). 

Det er lidt forskelligt om jeg kan lægge Jonathan fra mig uden at han vågner. Tror det afhænger af hvor han er i søvncyklus. Men hvis han har været i viklen i et stykke tid og ellers er mæt, så er han ret afslappet og rimelig nem at få til at sove videre  

I må have en dejlig dag derude 

MaybeBaby! skriver:

Jeg fik lige en åbenbaring der, Sjæleven. Tror kun, at jeg har forsøgt at få Astrid i vikle-t-shirt på tidspunkter, hvor hun var meget urolig allerede! Jeg vil forsøge en dag, hvor hun er glad

Vi kom godt til Prag. Astrid faldt faktisk i søvn i går, da hun var allermest urolig. Og hun klarede de 6,5 time fra Hamborg til Prag til UG i dag. Men ligeså snart vi skulle ud af toget og hun blev lagt ned i barnevognen, begyndte hun at græde. Hun var helt utrøstelig dernede, så jeg var nødt til at tage hende op. Det blev hun heldigvis rolig af. Men hver gang vi prøvede at lægge hende ned igen, græd hun helt vildt. Så jeg endte med at bære hende på armen de to km hen forbi teststedet og hjem til lejligheden

Men det har også været nogle hårde dage for hende, så hun har virkelig klaret det flot  Vi snakket om måske at tage en endnu længere tur, når vi skal hjem. Min kærestes forældre bor i Flensborg, men så kommer vi op på en tur på 9 timer. Jeg er ikke sikker på, om jeg selv orker at sidde med en baby i akavede stillinger så længe. Men tror egentlig godt, at hun kan håndtere det, bare vi kommer afsted tidligt om morgenen.

Det var en fin måde at rejse på med en baby, men pt er det også lidt hårdt som mor, at man skal have mundbind på. Jeg har det svært ved, at hun ikke kan se, at min mund smiler. Tror også det gør det sværere at berolige hende, når hun ikke kan se hele mit ansigt.

 

I øvrigt - det med mundbind forstår jeg virkelig godt må være lidt hårdt. Jeg går og hiver ned i mit, når jeg snakker til Jonathan. Men kan godt se det ikke er så nemt ved en lang togtur og i udlandet. 

Hvordan går det derude?

Det seneste udviklingsspring har trukket tænder ud her, og nu har jeg en baby, der max sover en halv time ad gangen, når hun ligger alene. Hun kan ikke finde ud af at komme ind i næste søvncyklus mere, og jeg har ikke fundet den magiske metode til at hjælpe hende. Har I nogen tips?

Rigtig god weekend

MaybeBaby! skriver:

Hvordan går det derude?

Det seneste udviklingsspring har trukket tænder ud her, og nu har jeg en baby, der max sover en halv time ad gangen, når hun ligger alene. Hun kan ikke finde ud af at komme ind i næste søvncyklus mere, og jeg har ikke fundet den magiske metode til at hjælpe hende. Har I nogen tips?

Rigtig god weekend

Desværre ikke rigtigt gode råd herfra  vi triller en del med barnevognen i haven i øjeblikket af samme grund. Især ved lure eftermiddag og aften. Det kan der så gå lang tid med  @maybebaby, er det både dag og nat? 

Vores aftenrutine virker ikke rigtigt længere, men godnatsangen virker heldigvis stadig søvndyssende, så den sætter jeg ind med på taktiske tidspunkter  han kæmper virkelig om aftenen, når han skal sove. Han er helt udmattet, men kan bare ikke. Nu sidder jeg med ham på armen, hvor han ligger på en dyne og er halvt pakket ind. Og så er jeg garderet med sut og sutteflaske (han er ikke specielt sulten) og godnatsang. De sidste to aftener er det lykkedes på en halv time med ‘kun’ hulken og i første forsøg. Før det havde vi aftener hvor han skreg af frustration og vågnede gentagne gange. Dynen gør at jeg kan lægge ham fra mig uden han vågner. Så sover han på den om natten og får en anden dyne over sig. Det er taktik på højeste plan

Ellers går det ret godt. Han smiler og snakker og er ok med at ligge på maven. Han har også vendt sig nogle gange fra mave til ryg. 

Jeg håber at I andre har det godt

Jonathan har i øvrigt været til kiropraktor 2 gange. Han begyndte at undgå at dreje hovedet til venstre. Kiropraktoren gik hele kroppen igennem og fandt en spænding mellem skulderbladene. Nu er han i orden igen. 
Kiropraktoren kaldte ham en rigtig grinebider fordi han smilede sådan gennem begge behandlinger

Sjæleven skriver:

Desværre ikke rigtigt gode råd herfra  vi triller en del med barnevognen i haven i øjeblikket af samme grund. Især ved lure eftermiddag og aften. Det kan der så gå lang tid med  @maybebaby, er det både dag og nat? 

Vores aftenrutine virker ikke rigtigt længere, men godnatsangen virker heldigvis stadig søvndyssende, så den sætter jeg ind med på taktiske tidspunkter  han kæmper virkelig om aftenen, når han skal sove. Han er helt udmattet, men kan bare ikke. Nu sidder jeg med ham på armen, hvor han ligger på en dyne og er halvt pakket ind. Og så er jeg garderet med sut og sutteflaske (han er ikke specielt sulten) og godnatsang. De sidste to aftener er det lykkedes på en halv time med ‘kun’ hulken og i første forsøg. Før det havde vi aftener hvor han skreg af frustration og vågnede gentagne gange. Dynen gør at jeg kan lægge ham fra mig uden han vågner. Så sover han på den om natten og får en anden dyne over sig. Det er taktik på højeste plan

Ellers går det ret godt. Han smiler og snakker og er ok med at ligge på maven. Han har også vendt sig nogle gange fra mave til ryg. 

Jeg håber at I andre har det godt

Det er kun om dagen, Astrid ikke kan sove længere. Det er egentlig let nok at få hende til at falde i søvn, fordi det sker nærmest automatisk, når hun har spist. Men en halv times lur ad gangen - selvom det er mange gange - kan umuligt være nok for hende til at nå at blive udhvilet!

Vi prøvede med en lang tur med barnevognen i går og en tur i bæresele i dag, men det virkede desværre ikke. Hun er helt ulykkelig og svær at komme i kontakt med, når hun vågner. Så jeg kan ikke rigtigt tale/synge/ae hende til ro eller holde i hånd og give sut, som ellers nogen gange virker, når hun er ked af det på andre tidspunkter. Det virker kun at tage hende op, og selv da tager det vildt lang tid at trøste. Tit er jeg nødt til at amme hende (No wonder, at hun ligger på 90-percentilen for vægt vs længde ). Jeg kan aldrig få hende til at falde til ro og så lægge hende tilbage igen.

Om natten tror jeg, at hendes underbevidsthed kan fornemme, at jeg ligger ved siden af. I Prag har vi flere soveværelser og ingen babyseng, så Astrid og jeg sover i en dobbeltseng i gæsteværelset, mens min kæreste sover i soveværelset. Tre ud af de fire sidste nætter har hun sovet over 4 timer i første søvnstræk  Nogle aftener tager det ret lang tid at få hende til at falde i søvn, men det er for det meste uden skrig og gråd, medmindre hun har ondt i maven. Dynetricket er mega godt, det har jeg også brugt - alle kneb gælder

Så jeg overvejer også at erstatte alle hendes 30-minutters lure med en lang en ved at lægge mig ved siden af og sove med hende. Men så kommer jeg bare ikke i bad eller får ordnet noget som helst herhjemme de dage, hvor min kæreste er på arbejde   Selv hvis han er hjemme, er det knapt med tid, fordi hun næsten altid begynder at græde, når han har hende. Jeg er ikke så large med at vente og lade ham finde en god måde at trøste på, fordi hun sluger så meget luft, når hun græder.

Men på den anden side. I bæreselen er hun helt tæt på mig, og der vågnede hun alligevel efter en søvncyklus og var fuldstændig umulig at trøste før jeg fik hende bugseret ud.

Det kan måske have noget at sige, at hun stadig har ekstremt ondt i maven. Det gør måske ondt, når hun vågner, så hun ikke bare kan sove videre. Selvom vi var ved lægevagten hernede i sidste weekend, som anbefalede nogle dråber, der mindsker mængden af luft. Det hjælper lidt, men jeg kunne virkelig godt unde hende, at maven snart kommer i orden!

Men ligesom hos jer er hun ellers smilende i godt humør  Kan dog stadig ikke lide at ligge på maven og er ikke i nærheden af at vende sig hverken fra mave til ryg eller ryg til mave  Er det ikke vildt tidligt for Jonathan? Min søsters datter gjorde det også tidligt på den måde, at hun mistede balancen, når hun lå på maven - det så rigtig sjovt ud, og hun blev vildt gal, når det skete  Men så lærte hun ret hurtigt at gøre det med vilje

MaybeBaby! skriver:

Det er kun om dagen, Astrid ikke kan sove længere. Det er egentlig let nok at få hende til at falde i søvn, fordi det sker nærmest automatisk, når hun har spist. Men en halv times lur ad gangen - selvom det er mange gange - kan umuligt være nok for hende til at nå at blive udhvilet!

Vi prøvede med en lang tur med barnevognen i går og en tur i bæresele i dag, men det virkede desværre ikke. Hun er helt ulykkelig og svær at komme i kontakt med, når hun vågner. Så jeg kan ikke rigtigt tale/synge/ae hende til ro eller holde i hånd og give sut, som ellers nogen gange virker, når hun er ked af det på andre tidspunkter. Det virker kun at tage hende op, og selv da tager det vildt lang tid at trøste. Tit er jeg nødt til at amme hende (No wonder, at hun ligger på 90-percentilen for vægt vs længde ). Jeg kan aldrig få hende til at falde til ro og så lægge hende tilbage igen.

Om natten tror jeg, at hendes underbevidsthed kan fornemme, at jeg ligger ved siden af. I Prag har vi flere soveværelser og ingen babyseng, så Astrid og jeg sover i en dobbeltseng i gæsteværelset, mens min kæreste sover i soveværelset. Tre ud af de fire sidste nætter har hun sovet over 4 timer i første søvnstræk  Nogle aftener tager det ret lang tid at få hende til at falde i søvn, men det er for det meste uden skrig og gråd, medmindre hun har ondt i maven. Dynetricket er mega godt, det har jeg også brugt - alle kneb gælder

Så jeg overvejer også at erstatte alle hendes 30-minutters lure med en lang en ved at lægge mig ved siden af og sove med hende. Men så kommer jeg bare ikke i bad eller får ordnet noget som helst herhjemme de dage, hvor min kæreste er på arbejde   Selv hvis han er hjemme, er det knapt med tid, fordi hun næsten altid begynder at græde, når han har hende. Jeg er ikke så large med at vente og lade ham finde en god måde at trøste på, fordi hun sluger så meget luft, når hun græder.

Men på den anden side. I bæreselen er hun helt tæt på mig, og der vågnede hun alligevel efter en søvncyklus og var fuldstændig umulig at trøste før jeg fik hende bugseret ud.

Det kan måske have noget at sige, at hun stadig har ekstremt ondt i maven. Det gør måske ondt, når hun vågner, så hun ikke bare kan sove videre. Selvom vi var ved lægevagten hernede i sidste weekend, som anbefalede nogle dråber, der mindsker mængden af luft. Det hjælper lidt, men jeg kunne virkelig godt unde hende, at maven snart kommer i orden!

Men ligesom hos jer er hun ellers smilende i godt humør  Kan dog stadig ikke lide at ligge på maven og er ikke i nærheden af at vende sig hverken fra mave til ryg eller ryg til mave  Er det ikke vildt tidligt for Jonathan? Min søsters datter gjorde det også tidligt på den måde, at hun mistede balancen, når hun lå på maven - det så rigtig sjovt ud, og hun blev vildt gal, når det skete  Men så lærte hun ret hurtigt at gøre det med vilje

Dejligt hun er en glad lille pige, der spiser godt

Det lyder hårdt at hun bliver ved med at have så ondt i maven og græder utrøsteligt når hun vågner. Jeg håber meget at det snart kan blive bedre. 

Efter nogle aftener hvor det gik bedre igen med at lægge Jonathan til nat, fik han nærmest et sammenbrud i aftes  for første gang kunne vi ikke formilde med flaske (den blev afvist) og jeg tror måske han havde ondt ud over at være overtræt. Hver gang han faldt lidt hen, gik der max 10 sekunder og så vrælede han igen. Vi endte med at give noget sukkervand i en sutteflaske, det må man vist ikke , men det virkede omgående, og han faldt i søvn i mange timer. 

Jeg tror det er meget forskelligt hvornår de små begynder at vende sig. Jonathan ligger solidt på maven og kan løfte hovedet højt og følge med i hvad der sker i rummet. Det er ikke altid det lykkes ham at vende sig og så mukker han til sidst. Men han har været stærk siden fødslen. Kiropraktoren sagde også han var meget stærk. Jeg er begyndt at putte ham i tøj i str 4-6 måneder, så stor er han også. 
Han er meget glad for aktivitets-stativet hvor han kan ramme tingene med sine hænder. Han bliver fuldstændigt opslugt og ligger og spræller med hele kroppen. Jeg tror godt han kunne blive håndboldmålmand som sin far, haha.  Jeg stopper ham efter ca 10 min, da han jo har den her overtrætheds-tendens hvis han bliver for gearet i lang tid. 
Viklen er vi ikke så gode venner med i øjeblikket, han holdt op med at ville den, og det blev meget varmt i vejret. Det er en varm model vi har. 

Jeg håber at alle har det godt og vil meget gerne høre hvordan det går jer andre. 

Græder jeres babyer egentlig med tårer? Jonathan gør ikke endnu og jeg troede egentlig at de gjorde det ret tidligt.