Sjæleven skriver:
Hæhæ, de er så søde de små

Ja, det er også et lederjob. Jeg har forhandlet lidt mere i løn og så afstemt, at jeg behøver fleksibilitet til at kunne hente J om eftermiddagen. Det er et job som jeg betragter som meget overskueligt ift. mine kompetencer, og jeg stiger ikke i graderne. Det passer mig rigtigt fint, for så forventer jeg at have energi og rum til fortsat at kunne nyde og ikke blive stresset. Lige nu har jeg det sådan, at jeg hellere vil være arbejdsløs end at have et job der suger al energi. Tiden er dyrebar og jeg vil ikke gå glip af det nære 

hvordan gik det med fjernsynsstoppet? Holdt det ved?
Sejt!
Ja, fjernsynsstoppet holder ved. Han spurgte efter det i ca. tre dage, og plagede og det. Men vi sagde ‘vi holder lige en pause med det. Og vi kan lege med dét her i stedet!’.
Efter de tre dage, begyndte han bare selv st hive bøgerne ned fra børnehylden i køkken/alrummet. Og vi sidder på gulvet og læser sammen. Lillesøster tuller rundt, og hiver også alt muligt ned og sætter sig Bum på numsen ved siden af én. På den der kommanderende måde: “LÆS mor!” 

Mega sødt og mega hyggeligt.
Ellers så leger han bare lidt.
Nogle gange ser han lidt iPad. Men det er måske 20 min. Om dagen, hvis overhovedet. Så finder vi på noget andet.
Det er fantastisk!
Og vi har ikke den der sorte firkant i lokalet, som blokerer al anden leg (for os).Den har lokket os med sine løfter om UNDERHOLDNING, så selv når den er slukket, har vi ikke kunnet finde ro i bare at lege på gulvet.
Ja, vi kan ikke flade ud i sofaen og se noget dumt haveprogram sammen om aftenen. Men det gør vi heller aldrig mere alligevel. Er for trætte.
Så indtil videre er det super.
Jeg skal selv til at finde nyt job nu. De tog mig af mit projekt i fredags! Lidt af en mavepuster, men jeg kan godt forstå dem. ‘Jeg var et forkert match til projektet’. Projektet fortjener en PL med mere erfaring på det faglige område. Jeg kan ikke nå at opbygge den faglighed ift. projektets løbetid.
Og de kan ikke finde på andet til mig, som jeg gerne vil, så indtil videre er jeg hjemme og søger jobs, og ordner hus og henter børn tidligt, og nyder haven, og… Det er sgu da fantastisk!
Jeg har lært rigtig meget. Og kan godt se, at jeg skal noget andet nu.
Men lidt nervepirrende er det da.
Jeg vil også gerne det du skriver: Fleksibilitet, og egentlig helst ned i tid.
Men så føler jeg mig også bare så ‘Kvinde-agtig’. At jeg skal nøjes med er lidt mindre krævende job.
Jeg vil jo gerne have Begge dele. Som jeg har skrevet om flere gange.
Føler jeg går på kompromis med mit arbejds-selvbillede og -identitet ved at gå ned i tid, og ville også føle, at jeg spildte min tid på et ligegyldigt job, hvis jeg arbejdede fuld tid - når det vigtigste jo er at have det sjovt med børnene.
Jeg føler mig som et ringere menneske af, at det Allervigtigste for mig er at have det sjovt med børnene.
Jeg skammer mig næsten over, at det er sådan jeg har det.
Er det ikke forfærdeligt! Hvad F…. Sker der med det!?
Har I et bud på, hvordan jeg kan lære at være stolt af det i stedet for?
Jeg tror prestige betyder ret meget for mig - at have en rolle på jobbet, som har prestige. Det er jo også forfærdeligt! Hvorfor sku jeg overhovedet gå op i, hvad andre tænker?! Hvor er jeg en low life for at gå op i den slags! Argh!
Så… jeg står her med to modstridende værdier. Som jeg begge føler skam over at have.
… hvad kan jeg Google for at flytte mig selv her? Tænker jeg. Ethvert bud er velkomment 