Den herlige svigerfamilie...

Ingen af mine børn har kunne sove igen, hvis de skulle flyttes fra en seng og ud i bil eller fra barnevogn i seng. Så vi har altid meldt ud, at vi kørte igen senest 18.00 ved arrangementer. Alle i vores familier har været forstående og holdt fødselsdag eksempelvis om eftermiddagen i stedet for aften. Ved større ting (jul eksempelvis) bliver vi, hvor julen er holdt og sover, så de ikke skal vækkes (det samme ved nytår mes venner) inviteres vi til aftensmad mm, nu så sender jeg min mand alene afsted og så bliver jeg hjemme med ungerne. De er 4 og 6 år nu så sådan har vi altså levet i 6,5 år uden problemer. 

Jeg forstår dig! Jeg har med mine tre børn altid stået fast på, at jeg vil hjem om aftenen for at putte dem. Også omkring kl 19. 
Det har også kastet sure miner af sig ved nogle, men altså - det må de jo komme sig over. 
jeg kunne fx ikke bare putte mine i en barnevogn - det var de ikke vant til om aftenen og jeg gad faktisk ikke bruge min aften, hos andre, på at lulle barnevogn når jeg vidste de sov glimrende hjemme. 
med fleste indrettede efter vi ku spise 17-17.30 og så få et par hyggelige timer. Ellers inviterede de på formiddagshygge eller frokost. 
jeg forstår dig! Gør hvad der fungere bedst 

Da vores børn var så små havde vi bare en lift med og da de blev lidt større, havde vi en rejseseng med. Det er da jeres ansvar selv, at have noget med til jeres barn. Jeg kan godt forstå, at der ikke bliver taget hensyn til det

Anonym skriver:

Hej, 

Jeg prøver lige at dele mit dilemma med jer, i håb om at der sidder nogen derude parat med forståelse og lidt gode råd.. 

Jeg har en datter fra april på 8 måneder. Hun er en dejlig nem og glad unge, men har igennem dagen og aften nogenlunde faste puttetidspunkter, som jeg overholder, da hun ellers bliver meget overtræt og deraf forfærdelig ked af det. 

Jeg har en dejlig svigerfar og hans kone og deres fælles børn. De inviterer os engang imellem over til dem til aftensmad. Det er jo dejligt, men.... Der bliver på ingen måde taget hensyn til, at vi har en baby der spiser tidligt og sover tidligt. Jo mere vi har forsøgt at italesætte det, jo mere trodsig er han blevet. Og sidste weekend blev vi inviteret til 18.30, selvom de godt ved, at min datter sover ca. 19. Der er ingen seng eller andet “babymiljø” jeg kan putte mit barn i, ude ved dem. Jeg slæber hverken selv seng eller barnevogn med, for jeg er af den opfattelse, at jeg ikke gider slæbe halvdelen af huset med. Ergo er vi nødt til at køre hjem, når dagen slutter for mit barn. 
Min svigerfar kommer med mange kommentarer omkring, nogle en smule ondskabsfulde. Han mener vi er mærkelige, at vores liv ikke slutter efter kl. 19 og at hun da bare kan sove på en seng ovenpå. Han fatter det ikke og jo mere jeg forsøger pænt at få det glattet ud, jo mere stejler han. 
Jeg gider faktisk ikke mere. Jeg mener det er mit behov at tage ud om aftenen, putte mit barn for så at vække hende senere, når vi skal hjem. Det skal hun nok overleve, i know, men jeg har ikke behov for det. Jeg trives bedst ved at være derhjemme når dagen slutter for os. Og hvis det er okay et par år, er det helt fint. Vi skal nok komme ud igen. 
jeg får snart et møgfald på min sviger.. Jeg føler mig truffet i min måde at være mor på. Og er på nippet til at sige, at hvis de ikke kan forstå eller vil skabe et godt miljø for vi kan komme på besøg - eller komme til os - gider jeg faktisk ikke se dem ofte længere. 

Ja, hold da op... 

Anyone der har prøvet noget lignende? 
Hvad havde I gjort? 

Nu er det jo ikke dine gæsters ansvar at sørge for seng og andet “baby miljø” til din unge som du selv kalder hende 

Det er dit ansvar som mor at sørge for de bedste betingelser for dit barn. Ta’ en barnevogn med. Nemt og simpelt. Problem løst. 

Anonym skriver:

Okay, det her er kørt af sporet. Det var slet slet ikke det mit opslag handlede om. Jeg nægter IKKE at putte hos svigerfar og er sgu IKKE barnlig, fordi jeg vægter mit barns behov over mit eget.
Konflikten går på, at hver eneste gang vi bliver inviteret hos svigerfar bliver der konsekvent inviteret til efter vores datters spisetid. Få gange bliver vi til sent og putter vores datter, andre gange kører jeg/vi hjem inden sengetid. Vi har gentagne sagt at vi ville ønske vi kunne spise tidligere, men dette bliver ikke imødekommet. Hver gang vi er der skal vi høre for de gange, vi er lært hjem tidligt og hvor mærkeligt det er. Jeg søgte sådan set nogle der måske havde samme svigerfar, men jeg har ikke været præcis nok i min formulering. 
Der behøves hverken blandes min egen mor eller kæreste ind - de er helt med på, hvordan det er at have små børn. 
Jeg sletter opslaget igen. 
Men tak for feedback og mega god jul

Men du virker enormt fornærmet over der ingen seng mm er hos svigerfar. 

Anonym skriver:

TAK for det svar!!! Det var præcis det jeg mente! 
Tak!! 

Jo flere svar jeg ser fra dig, jo mere overbevist bliver jeg om at det ER dig der stejler og bare gerne vil optrappe en konflikt der egentlig ikke engang er der. Du råber meget (med alle dine udråbstegn) og så virker du ikke ret gammel eller moden. Beklager. Håber du finder løsningen hvorpå du selv kan tage ansvar for din datter og hendes søvn

Jeg er enig med din svigerfar-I begrænser jer alt for meget, bare oga jeres rutiner og fordi I er blevet forældre. 

Og du syntes jo selv,at de er nogle dejlige svigerforældre. 

Og din svigerfar har opdravet nihle stykker børn,så han ved gidt hvad der skædligt og hvad ej. 

Men hvis du er træt og trlnger til ro efter den lille er faldet i søvn,så det er også forståeligt. 

Ja, gad jeg at have mine svigerforældre tæt på os og vi måtte besøge dem. De er nemlig også fantastiske.

Nyd det!

LSS skriver:

Nu er det jo ikke dine gæsters ansvar at sørge for seng og andet “baby miljø” til din unge som du selv kalder hende 

Det er dit ansvar som mor at sørge for de bedste betingelser for dit barn. Ta’ en barnevogn med. Nemt og simpelt. Problem løst. 

De har jo seng,så jeg syntes de har alt for den lille kunne sove trygt ig blødt.

Åh,mine har sovet på et madras fra gæsteseng. Med såden er det med de mødrer,der har et par stykker bærn,så bliver man ikke så perfektionistisk, vil jeg tro

Barn3 skriver:

De har jo seng,så jeg syntes de har alt for den lille kunne sove trygt ig blødt.

Åh,mine har sovet på et madras fra gæsteseng. Med såden er det med de mødrer,der har et par stykker bærn,så bliver man ikke så perfektionistisk, vil jeg tro

Jeg har selv fire børn og jeg sørger selv for de ting mine børn skal bruge. Forventer ihvertfald ikke at alle steder vi kommer der sørger de for hvad vi skal bruge. 

Jeg synes nu mere det virker som om, at ts er frustreret over, at svigerfamilien inviterer til sen aftensmad samtidig med, at de forventer, at ts og familie bare skal følge dem og deres tider.

Flere skriver om kompromisser. Men hvem er det egentlig, der skal indgå kompromis. Et kompromis er hvor begge parter mødes på midten. Og ikke kun hvor den ene skal gøre, hvad den anden siger. Det kan man jo godt vælge som den lette løsning og sluge kamelen, men et kompromis er det ikke.

1. Enten begynder svigermekanikken at invitere tidligere til aftensmad og respekterer dermed den lilles puttertid. På den måde får svigermekanikken set sin familie samtidig med, at de tager hensyn til den lille.

2. Eller også - hvis de absolut ikke kan komme ud over at invitere sent - så må de anskaffe sig en rejseseng eller evt. aftale med ts, at de anskaffer en rejseseng, som så selvfølgelig gerne må stå hos svigermekanikken.

Der er en, som skriver, at man glemmer hvordan det er at have små børn og det er SÅ rigtigt! De har lykkeligt glemt, de udfordringer, de havde, da deres børn var små. Om ikke andet, så fylder de i hvert fald ikke mere eller på samme måde, som de gjorde engang. På den måde er de lidt undskyldt... men når de så bliver mindet om det og så ikke lytter?!? Desuden har den ældre generation - både de "gamle" men endda også generationen yngre, som bare har voksne børn - det meget med at kloge sig på, hvordan man skal være forælder i dag og de har tit svært ved at forstå, at forældergenerationen i dag ikke bare kan gøre, som de gjorde dengang. Eller... det kan de måske også godt. Men de har i hvert fald svært ved at acceptere, hvis der bliver taget et anderledes valg i dag. Det virker måske som om, jeg skære alle over én kam. Det gør jeg ikke! Men jeg tør godt lave en generalisering, for det er nu engang det, jeg ofte oplever. Muligvis vil vi selv komme til at opleve det samme, når vi engang har voksne børn eller særligt, når vi får børnebørn. 

Men om ikke andet, så må man da lytte til hinanden. Et lille barns behov kan ikke bare udskydes, men det må man simpelthen tage hensyn til! Der kan man ikke bare fortsætte, som om barnet ikke eksisterer. 

Helt konkret vil jeg sige, at er man inviteret til noget "større" eller er hos nogle, man ikke ser så tit, så synes jeg heller ikke, man kan tillade sig at kræve noget af værten. Man kan jo i det hele taget ikke kræve noget, men jeg kan nu engang godt forstå, at ts bliver frustreret over, at det er så stort et problem for sviger at invitere til aftensmad tidligere. Der kan jeg altså bare slet ikke forstå, at sviger ikke lytter. Særligt hvis det er tit og det dermed også er noget, som vil påvirke ts og familie tit.