Den herlige svigerfamilie...

Hej, 

Jeg prøver lige at dele mit dilemma med jer, i håb om at der sidder nogen derude parat med forståelse og lidt gode råd.. 

Jeg har en datter fra april på 8 måneder. Hun er en dejlig nem og glad unge, men har igennem dagen og aften nogenlunde faste puttetidspunkter, som jeg overholder, da hun ellers bliver meget overtræt og deraf forfærdelig ked af det. 

Jeg har en dejlig svigerfar og hans kone og deres fælles børn. De inviterer os engang imellem over til dem til aftensmad. Det er jo dejligt, men.... Der bliver på ingen måde taget hensyn til, at vi har en baby der spiser tidligt og sover tidligt. Jo mere vi har forsøgt at italesætte det, jo mere trodsig er han blevet. Og sidste weekend blev vi inviteret til 18.30, selvom de godt ved, at min datter sover ca. 19. Der er ingen seng eller andet “babymiljø” jeg kan putte mit barn i, ude ved dem. Jeg slæber hverken selv seng eller barnevogn med, for jeg er af den opfattelse, at jeg ikke gider slæbe halvdelen af huset med. Ergo er vi nødt til at køre hjem, når dagen slutter for mit barn. 
Min svigerfar kommer med mange kommentarer omkring, nogle en smule ondskabsfulde. Han mener vi er mærkelige, at vores liv ikke slutter efter kl. 19 og at hun da bare kan sove på en seng ovenpå. Han fatter det ikke og jo mere jeg forsøger pænt at få det glattet ud, jo mere stejler han. 
Jeg gider faktisk ikke mere. Jeg mener det er mit behov at tage ud om aftenen, putte mit barn for så at vække hende senere, når vi skal hjem. Det skal hun nok overleve, i know, men jeg har ikke behov for det. Jeg trives bedst ved at være derhjemme når dagen slutter for os. Og hvis det er okay et par år, er det helt fint. Vi skal nok komme ud igen. 
jeg får snart et møgfald på min sviger.. Jeg føler mig truffet i min måde at være mor på. Og er på nippet til at sige, at hvis de ikke kan forstå eller vil skabe et godt miljø for vi kan komme på besøg - eller komme til os - gider jeg faktisk ikke se dem ofte længere. 

Ja, hold da op... 

Anyone der har prøvet noget lignende? 
Hvad havde I gjort? 

Jeg havde taget en barnevogn med. 

Jeg havde taget en barnevogn  med - vi har altid levet et socialt liv . Og det har fungeret fint med en barnevogn. 

Børn er for det meste pænt godt tilfreds bare de har deres forældre .

Vi har nu også altid haft barnevognen med. 

Men du må jo gøre hvad du synes er nødvendigt,  men jeg tænker også at du vil støde på uendelig mange forhindringer ved at stå SÅ stejlt. 

Nogle gange kommer man længst og får det bedste resultat ved at indgå et lille kompromis. 

Vi kan desværre ikke have barnevognen i bilen 

Må jeg spørge hvad det er nu du mener, at jeg står stejlt med? 

Anonym skriver:

Hej, 

Jeg prøver lige at dele mit dilemma med jer, i håb om at der sidder nogen derude parat med forståelse og lidt gode råd.. 

Jeg har en datter fra april på 8 måneder. Hun er en dejlig nem og glad unge, men har igennem dagen og aften nogenlunde faste puttetidspunkter, som jeg overholder, da hun ellers bliver meget overtræt og deraf forfærdelig ked af det. 

Jeg har en dejlig svigerfar og hans kone og deres fælles børn. De inviterer os engang imellem over til dem til aftensmad. Det er jo dejligt, men.... Der bliver på ingen måde taget hensyn til, at vi har en baby der spiser tidligt og sover tidligt. Jo mere vi har forsøgt at italesætte det, jo mere trodsig er han blevet. Og sidste weekend blev vi inviteret til 18.30, selvom de godt ved, at min datter sover ca. 19. Der er ingen seng eller andet “babymiljø” jeg kan putte mit barn i, ude ved dem. Jeg slæber hverken selv seng eller barnevogn med, for jeg er af den opfattelse, at jeg ikke gider slæbe halvdelen af huset med. Ergo er vi nødt til at køre hjem, når dagen slutter for mit barn. 
Min svigerfar kommer med mange kommentarer omkring, nogle en smule ondskabsfulde. Han mener vi er mærkelige, at vores liv ikke slutter efter kl. 19 og at hun da bare kan sove på en seng ovenpå. Han fatter det ikke og jo mere jeg forsøger pænt at få det glattet ud, jo mere stejler han. 
Jeg gider faktisk ikke mere. Jeg mener det er mit behov at tage ud om aftenen, putte mit barn for så at vække hende senere, når vi skal hjem. Det skal hun nok overleve, i know, men jeg har ikke behov for det. Jeg trives bedst ved at være derhjemme når dagen slutter for os. Og hvis det er okay et par år, er det helt fint. Vi skal nok komme ud igen. 
jeg får snart et møgfald på min sviger.. Jeg føler mig truffet i min måde at være mor på. Og er på nippet til at sige, at hvis de ikke kan forstå eller vil skabe et godt miljø for vi kan komme på besøg - eller komme til os - gider jeg faktisk ikke se dem ofte længere. 

Ja, hold da op... 

Anyone der har prøvet noget lignende? 
Hvad havde I gjort? 

Jeg havde taget barnevognen med. Hvis ikke den kan være i bilen, så barnevognkassen.. 

Det er noget af et udstyrsstykke at være ude af huset med en baby, så jeg mener at du skal genoverveje at du ikke vil have noget at sove i med.

Evt kan i nøjes med selve barnevognkassen og bruge den som sove sted. Ellers er det muligt at købe en rejseseng som ikke fylder ret ret meget når den er pakket sammen. Jeg var så privilegeret at der var senge eller barnevogn de fleste steder vi kom frem. Ellers så har jeg viklet og så har baby sovet i den.

Og vi leve med en Toyota Aygo til vores ældste var 6år vi kunne have barnevogn med hvis vi ville. Barnevognskassen klappet sammen ved forsædet med en sele på. Og stellet på et cykelstativ. Vi havde heldigvis ikke brug for det så vi endte med kunne at afprøve at det kunne være der.

Køb en rejseseng og stil ved svigerfar

Okay, jeg har ikke formuleret mig klart nok. Søgte ikke råd til, hvordan vi putter hos svigerfar. Barnevognskasse, klapvogn, rejseseng, m.v. har vi slæbt med mange gange. Og ja, jeg ved godt det er udstyrskrævende at have en baby. 
tak for jeres svar